Så er jeg atter i moderlandet. Turen hjem var noget af et mareridt. Vi fik et ufrivilligt ophold i Bahrain mellem kl. 01:00 – 05:00. Det var noget af en overvindelse, jeg havde mest lyst til at sove, men sad det meste af tiden og hang over en café latte og min bog. Jeg missede min flyver i Frankfurt, men Gulf Air havde allerede booket mig ind på en senere flyver til København (mange tak for det, Gulf Air)
Den sidste dag i Oman var lidt hektisk, som rejsedage jo altid føles, men det sluttede fint nok med at jeg blev inviteret ud og spise af Jens, som fyldte 40 år (Tillykke Jens!). Vi havde selvfølgelig selskab af Bettina, Alexander og David. Lige efter middagen måtte jeg hjem til gæstehuset og kaste tøjet i en kuffert og så afsted til lufthavnen.
Sådan alt i alt stod turen til Oman denne gang mest i arbejdets tegn. Jeg havde kun en fridag under opholdet og den brugte jeg til en strandtur og til at få hvilet ud i. Ellers fik jeg ikke set mere af Oman udover at besøge diverse offentlige myndigheder da jeg fik resident card og driver licens.