Tillykke Mads med de 21 år

dannebrogTillykke med de 21 år, Mads!
Jeg har også undersøgt for dig om du med de 21 år har fået yderligere rettigheder. Det har du faktisk. Hos børneportalen.dk under dine rettigheder kan man læse nedenstående:
21 år
Selv om du er fyldt 18 år og har fået mange rettigheder, er der stadig nogle rettigheder, der først træder i kraft, når du bliver 21 år.
Specielle kørekort
Du kan først få kørekort til stor personbil når du er fyldt 21 år. En stor personbil er en bil, der har mere end otte siddepladser foruden førerens plads, og det kan for eksempel være en bus.
Påhængskøretøj
Du kan også først få kørekort til et stort påhængskøretøj, når du er fyldt 21 år. Et stort påhængskøretøj kan for eksempel være en stor anhænger til en lastbil.
Motorcykel
For at få kørekort til stor motorcykel skal du enten have haft kørekort til lille motorcykel i to år, eller du skal være fyldt 21 år. Du kan altså tidligst få kørekort til stor motorcykel, når du er fyldt 20 år, og i forvejen har kørekort til lille motorcykel.
Børneopsparing
I nogle tilfælde er det først som 21-årig, man selv kan bestemme over sine penge. Det kan for eksempel være, hvis dine forældre har valgt at lave en børneopsparing til dig og har bestemt, at pengene ikke kan hæves før du er fyldt 21 år.

Skriv et svar