Svømmetur

I dag har vi været i byens nye svømmehal Malik (betyder bølge på grønlandsk) og afprøve forholdene. Jeg, Mads og Mathilde hoppede i vandet mens Susanne kiggede på. Der er 2 børnebassiner med varmt vand. De øvrige bassiner er lidt svære at beskrive i form, men der er både mulighed for at svømme langt og for at få styret sin lyst til udspring fra vippen. Svømmehallen er utrolig flot og har en hel unik udsigt over fjorden. Der er billeder af den på hjemsiden lige her
Prisen var måske lidt i overkanten: kr. 115 for mig, Mads og Mathilde, men det er så enkelt billetter. Et årskort til en familie koster kr. 1000,-
De seneste dage har Susanne været på indkøb efter persienner og diverse og hun er blevet meget forelsket i en opvaskemaskine hun har set på. (sådan en har vi ikke endnu). Jeg mener jo godt at hun kan klare at vaske op i hånden et stykke tid endnu, men af hensyn til den generelle husfred, så køber hun en i morgen hos butikken Nota Bene.
I den kommende uge, hvis vejret holder, skal jeg på den første helikoptertur ud til ødemarken for at deltage i nogle test på noget udstyr til telekommunikation. Det bliver lidt spændende, især da det er en af de små helikoptere vi skal flyve med. Jeg skal afsted sammen med en af mine kollegaer som har styr på tingene (håber jeg).
Forresten ankom min far til Sydgrønland i går på ferie og befinder sig nu i Narsaq. Han ringede til os for at fortælle om dagens oplevelser og høre om vi stadig er ved godt humør. Han lød meget glad for at gense Sydgrønland. De kommende dage skal han længere sydpå til Qarqortoq og Nanortalik.

Skriv et svar