Den 6.august blev så dagen, hvor vi for første gang skulle ud og sejle på fjorden.
Vi sejlede over bagved Sermitsiak, et af de højeste punkter her i området, som ligger ca. 45 min. herfra. Umiddelbart ser det ud, som om det ligger tættere på, men afstande snyder meget heroppe.
Nå, men her bagved ligger der en stor gletscher på toppen, som laver smeltevand hele året. Det løber ned af fjeldsiden som små vandfald og sikken et flot syn ! Det er sjovt at tænke på, at noget af dette vand kan være mange år gammelt ! Fuldstændig urørt af menneskehænder ! Der er også mange, der sejler helt hen til de små vandfald og forsyner sig med dette vand og det kan kun lade sig gøre, fordi vandet er så dybt faktisk helt ind til fjeldsiden.
Så skulle vi lige prøve at fiske lidt, nu vi var afsted. Ja, det kan vel nok kaldes dybhavsfiskeri, for der var 80-100 m., der hvor vi smed line og krog ned ! Tænk vi fangede faktisk 5 rødfisk og 2 torsk. Pæne i størrelsen også. Øjne og svømmeblære var nærmest poppet ud pga trykket men sunde at se på alligevel. De har det godt dernede i dybet.
På vejen hjem var solen ved at gå ned. Det er nogle meget flotte solnedgange, man kan se heroppe.
Mathilde fik lov til at styre båden lidt af vejen hjem. Hun fik drejet lidt for meget på rattet den ene og den anden vej, så det må have set ud, som om vi havde drukket !
Mads faldt lige så lang han var ude i fjeldet tidligere på dagen, så han havde knaldet sin hage lige ned i stenene. Han kom ind og sagde, at nu var det slut med at gå ud og lege heroppe. Det holder nok ikke. Han var ikke så meget for en sejltur, men han synes da, at det havde været sjovt trods alt. Det synes resten af familien også.
Baaj ( farvel ).