Den kan godt stikke sit sure ansigt frem af og til, især mht. børnene.
Jeg kan godt få det helt dårligt over, at de ikke er i den vante gænge derhjemme mht. skole, børnehave, legekammerater, o.s.v.
Der skal virkelig startes på en frisk og er de nu stærke nok til at klare det ?
Jeg bliver nødt til at sige til mig selv, at det kan de godt og det er sundt for dem at prøve noget andet og at de oplever nogle ting, som de fleste danske børn ikke kommer til.
Meget af det handler jo også om at have tillid til de mennesker, der tager sig af vores børn, når vi ikke selv kan være til stede. Det er også sundt at være sammen med andre voksne og børn, selvom de taler et andet sprog. Alligevel er vi jo privilegerede for langt de fleste taler dansk på et eller andet plan.
Men vist er det da hårdt, også det at være så langt fra det og dem, man kender. Det er svært ind imellem, at vi ikke bare sådan lige, kan besøge dem vi kender og omvendt. Det skal planlægges i større grad end tidligere.
Vi må glæde os over de muligheder og fordele, vi har nu, for her kan vi få nogle oplevelser, som vi ikke kan i DK. Vi må suge det til os og tage en dag af gangen.
Men når det så er sagt, så synes jeg faktisk, at det går meget bedre, end jeg måske havde forventet og det er jo ikke så ringe endda…………………..