Jeg vil også ha’ lov til at skrive et par linier om mit job. Så hvis ingeniørarbejde ikke er din kop te, så spring over dette indlæg.
Når jeg er startet i en ny afdeling eller i en ny virksomhed har jeg gennemgået noget der ligner det som Susanne oplever i øjeblikket. Det at starte med nye arbejdsopgaver, med nye kollegaer på et sted, hvor kulturen adskiller sig fra vante omgivelser kan være en hård mental belastning og kan godt være udmattende i en periode.
Jeg tror dog at jeg og Susanne på det punkt adskiller os lidt fra hinanden. Selvom det er stressende og hårdt at starte på en frisk igen (og igen), så er det faktisk en proces, som jeg i nogen grad nyder at gennemgå. Jeg holder utroligt meget af at prøve nyt og kaster mig stadig på hovedet ud i nye ting – nok mest fordi jeg stadig har lyst til at prøve grænser af – selvom jeg nærmer mig 38 år med foruroligende fart.
Jeg tror også det hører til mit fag, at man skal være indstillet på forandringer, netop fordi man arbejder med forandringer som ingeniør. Nok filosofi.
Mit job hos TELE har alle de faglige udfordringer jeg kan ønske mig – ingen tvivl om det. Jeg synes at friheden til selv at skabe jobindholdet hos TELE (indtil nu) har været meget stor – større end hvad jeg ellers har prøvet andre steder. I mange situationer, fagligt og menneskeligt, kan jeg sagtens bruge tidligere erfaringer. Der er dog også nye sider – kulturen i Grønland og det samfund, som vi leverer telekommunikation til, har indflydelse på alt hvad vi laver.
Derudover er f.eks. Grønlands store geografiske udstrækning en gevaldig udfordring i de tekniske løsninger og hvis vi står og mangler en dims, som ikke findes i Grønland, kan vi ikke lige køre til Herlev og hente den! Lige meget hvor vi skal hen med al teknikken, så skal der enten sejles eller flyves. Men det gør sandelig også jobbet mere spændende.
Det vigtigste for mig i jobbet er at jeg føler, at mit arbejde gør en forskel – bare en lille målbar forskel til det bedre – så går jeg med glæde på arbejde hver dag.
Slut prut.