Fredag den 8. april 2005 kl. 18 lagde vi fra kajen med Kissavik med kurs mod Ameralik fjorden, som er et af de mange fjordsystemer i Grønland. Vi sejlede i nogle timer, indtil vi nåede frem til vores destination, hvor vi så lå for anker om natten og det meste af lørdagen. Vejret var solrigt og med klar blå himmel, så det kunne ikke have været flottere. Vi blev sejlet ind til land i en gummibåd, hvor vi så havde mulighed for at vandre rundt på egen hånd. Der var et par stykker der skulle på rypejagt, et par stykker der skulle bestige de højeste fjelde, et par stykker der skulle kigge på udgravninger af gamle bopladser og eskimograve. Jakob, Mathilde og jeg gik bare lidt rundt og så os lidt omkring. Mads ville ikke med os. Han ville hellere med Poul- Erik tilbage og fiske. Han er i den alder, hvor det ikke altid er lige fedt at rende sammen med far og mor. Han fik selvfølgelig lov til at prøve at styre gummibåden tilbage til Kissavik, så den fik bare gas ! Det er jo bare fedt at få lov til at prøve noget, man ellers ikke er så vant til.
Vi fik da set et lille hjørne af området og nød det gode vejr, så lidt solbrændte blev vi da også.
Der var en masse smeltevand fra fjeldet, så vi fik da fyldt drikkedunkene et par gange og det smager jo dejligt ! Der er i hvert fald ingen, der kan forurene det så langt væk fra alting. Alligevel er der altså nogen mennesker, der ikke kan finde ud af at tage deres “lort” med sig, for der var et sted, der flød med affald.
Stilheden er nærmest larmende på sådan et øde sted. Det er på den ene side rart men også lidt skræmmende. Man kan godt føle sig ret alene og lille sådan et sted. Man er virkelig et med naturen.
Da vi kom tilbage til Kissavik, råbte Mads til os, at han havde fanget fisk. En stenbidderhun og en stenbidderhan. Alle var meget overraskede over, at de bed på krogen. Flot min dreng ! Sådan skal det være !
Så var det blevet aften igen og vi sejlede lidt tilbage i fjorden med retning mod Nuuk for at se en anden del af fjorden om søndagen. Her blev vi ombord på Kissavik for at pilke med ungerne. Det blev da til et par isinger og et par fjordtorsk. Jeg prøvede at overvinde min “fiskeskræk”, for jeg kan ikke klare, når fiskene spræller og det gør de jo. Jeg tror godt, at jeg tør nu ! Man føler sig jo lidt som en kylling, når man ikke tør.
Så var det blevet aften igen og turen gik hjem til Nuuk. 2 dage blev det til denne gang.
Tak til Poul-Erik og Jess for godt sømandsskab og til Marlene for den gode forplejning ombord morgen, middag og aften. Tak til resten af passagerne for hyggeligt samværd.
Det var så lidt fra vores tur til Ameralik.