I år valgte vi for en gangs skyld at prøve noget nyt 🙂 – vi tog til Kreta igen. Denne gang gik turen til den vestlige del af Kreta, hvor vi ikke har været tidligere. Det var vi lige ved at fortryde for det føltes lidt forkert at vi ikke var hos Alex. Årsagen til at vi valgte Vestkreta var nok mest fordi der alligevel skulle være lidt fornyelse i vores ferievaner. Vi tager helt sikkert til Alex næste gang.
Hvis du ikke gider læse videre, så kan du i stedet nøjes med at kigge på et par billeder fra turen.
Spies var vores rejsebureau og vi valgte hotellet Troulakis Village i Platanias. Hotellet er bedømt til 4 stjerner og det var da også et udmærket sted med alt hvad der skal være. En stor fordel ved hotellets placering er at det ligger ca. 150 meter tilbagetrukket i forhold til hovedgaden i Platanias, så man ikke hører ret meget trafikstøj når man er på hotellet.
Turen derned gik rimeligt smertefrit. I bil til lufthavnen og parkering i langtidsparkeringen med et sommertilbud som lød på kr. 600 ved forudbetaling. Flyveturen var som flyveture er flest: trangt og til tider lidt “bumpet”, da vejret var lidt uroligt noget af tiden. Fra Chania lufthavn til hotellet i bus. Den bustur kunne vi godt have været foruden. Bussen skulle rundt til ca. 8-10 hoteller med andre gæster og vores hotel var selvfølgelig det sidste på ruten. Det gør jeg altså ikke mere, så hellere betale for en taxa.
Vi kom så først i seng omkring kl 0:30 lokaltid i et par værelser som var temmelig varme. Nu vil jeg lige indskyde at Spies katalog oplyser at hotellet er udstyret med airconditioning – det er det også – men det fungerer ikke hvis man ikke betaler ekstra Euro 45 for at få udleveret fjernbetjeningen (uden hvilken den ikke kan tændes). Det kunne jeg så først få dagen efter, sammen med en boksleje på Euro 15, da receptionen lukkede lige efter vi var checket ind. Så inden vi fik se os om, så var vi lænset for Euro 60. Hotel med 4 stjerner…hrmpf… not so much.
Nu kunne jeg skrive noget om at ligge ved en pool eller på stranden i løbet af ugen – men det siger vist sig selv. Vi gjorde noget usædvanligt (for mig og Susanne) og gik til Spies informationsmøde dagen efter ankomsten for at høre hvilke tilbud de havde i løbet af ugen. Nu har Alex tidligere fortalt os, flere gange, at det er billigere selv at finde tingene og at vi bare spilder vores penge. Men jeg tror vi havde besluttet os for at lege almindelige turister denne gang.
Susanne bookede os på en tur med båd til Gramvousa, hvilket var en udmærket heldagstur til nogle øer med badestrande og en enkelt ruin af et fort. Det er faktisk meget behageligt at være på en båd, når det er 35 grader varmt i skyggen. Det kunne være vi skulle prøve noget krydstogt på et andet tidspunkt…hmmm.
Nu kunne jeg ikke lade være med at booke en halvdagstur på mountainbike i bjergene – det gjorde jeg så alene – med en indlagt hikingtur midt i det hele. Det foregik ved at man blev kørt op til et startpunkt og så skulle man trille ned af bjerget på en mountainbike… lidt snyd vil jeg indrømme, men det var en rigtig godt måde at opleve naturen på, selvom man svedte en hel del undervejs. Det eneste jeg blev øm i var håndleddene efter at holde bremsene trykket godt ind under nedkørslen. Nedkørsel af et bjerg på græske veje: ikke ufarligt – så hellere opad.
En af dagene hoppede vi på bussen og kørte de ca. 30 minutter ind til Chania og kiggede på butikker og gik tur ved havnen. Det var mega varmt, men det var rart at lave noget andet end at ligge og glo i solen. Lige en bemærkning til den offentlige bustrafik på Kreta: den er uregelmæssig, godt proppet, men billig – Euro 1,7 pr. person hver vej mellem Platanias og Chania.
Den første aften blev vi på hotellet til en “traditionel” græsk aften med græsk buffet og folkedans. Det var hyggeligt – vi fik spist, drukket og danset græsk folkedans. Det var samtidigt den dyreste omgang aftensmad vi fik på hele turen og det var måske også derfor vi spiste i byen resten af ugen. Typisk gav vi omkring Euro 45 for en omgang aftensmad til os alle fire ude i byen. Midt på dagen kunne vi nøjes med noget enklere som typisk kostede os omkring Euro 25. Susanne og jeg valgte altid nogle græske retter, mens ungerne bredte sig lidt mere på det internationale menukort med pizza m.m. Det var så noget om vores fortæring i løbet af ugen, der dog på flere tidspunkter blev suppleret med slik, is, sodavand osv. – alt efter temperament og behag.
Nu havde vi hørt om denne fantastiske strand, som hedder Elafonisos, der er et must at besøge, når man er på den vestlige del af Kreta (Dens modpart hedder Vai på Østkreta) og derfor måtte vi en tur til Avis og leje en bil. Så vi fik kørt lidt over en time i bjergene sydover ned til stranden ved Elafonisos. Vi kom (helt tilfældigt) så tidligt at der var masser af pladser at vælge imellem. Det koster Euro 7 for to liggestole og en parasol for hele dagen. Stranden var meget fin og der blæste en jævn vind, så klimaet var meget behageligt. Vi endte med at være på stranden i 4-5 timer (hvilket vist er personlig rekord inden jeg nedsmelter) inden vi to tilbage mod Platanias.
Hjemturen er der kun lidt at bemærke til: Vores fly var forsinket med næsten en time, fordi de græske flyveledere valgte at arbejde efter reglerne = strejke (men gør de ikke det hver sommer?). Vi var heldige, der var andre fly som blev forsinket med 3-4 timer.
Hvis jeg skal opsummere lidt på turen: Vestkreta er også et dejligt område at besøge. Kreta er i det hele taget et godt sted at holde ferie. Hvis jeg skal sige noget om byen Platanias, så må det være at den har overgivet sig næsten 100% i turisternes vold. Der er hoteller, restauranter og souvenirbutikker så langt øjet rækker. Trafikken er på nogle tidspunkter fuldkommen kaotisk (mest turister i lejede biler). Strandene er overbroderet med liggestole og parasoller. Men min største skuffelse er at se at skilte, menukort osv. skrevet på svensk/dansk/norsk på de fleste restauranter (en enkelt restaurant reklamerede med skandinavisk menu – come on!). Desuden er maden på menukortene såkaldt internationale menuer, dvs. pizza, burger, bøffer osv. fylder lagt mere end de traditionelle græske retter. Et irretationsmoment når vi bestilte aftensmad og drikke var at tjenerne hver gang belærte mig og Susanne om at Retsina havde en usædvanlig smag som ikke ret mange kunne lide. JA – det ved vi godt og vi er tilfældigvis det par(?) fra Danmark som godt kan lide smagen.
Så Vestkreta – ja tak, men find et sted at bo med et mere lokalt præg.