Sidste søndag kørte Anas, vores lokale hjælper, mig og to kollegaer rundt i Abu Dhabi for at vi kunne få vores lokale kørekort. Det var endnu en oplevelse med transport, ventetid og køer men det lykkedes til sidst at få et kørekort og som en bonus fik Anas også fat i vores Emirates ID og Arbejdstilladelse. Hvilket betyder at jeg nu kun mangler et lokalt kreditkort for at være nået i mål med det hele.
Jeg fik min bil tilbage fra service i onsdags, men jeg nåede heldigvis at køre et par dage i den Ford Explorer der var min lånebil. Det er en bedre bil end Pajero’en, men den er også en benzinsluger med ca. 10-12 liter benzin pr 100 km. Begge biler er alt for store efter min smag og i Danmark ville de ikke være til at betale i grøn afgift, forsikring og benzin. Hvis man har lyst til en komisk oplevelse, så skal man se mig parkere Pajero’en i en parkeringskælder under et mall. Specielt det at bakke en stor bil på plads kræver at jeg må frem og tilbage flere gange selv med bakkekamera og sonar. Men mon ikke jeg bliver bedre til det med tiden.
De seneste par dage har jeg forsøgt at få ændret mit abonnemt på mobilen til et rigtigt abonnement i stedet for at jeg selv skal fylde flere penge på den hele tiden. Det er endt i en kedelig situation, hvor en fejl i Etisalats it systemer forhindrer at det kan lade sig gøre. Det er gået op for mig undervejs at Etisalats systemer fungerer som hos TDC for 10 år siden.
De stakkels medarbejdere cykler rundt i 20 skærmbilleder og klikker med musen 100 gange for at få tingene til at lykkes. Desuden er mængden af dokumentation jeg skal aflevere helt vanvittig: Pas, Emirates ID, Kreditkort, Salary certificate og på et tidspunkt bilens registreringsattest. Jeg tænker hvad det skal gøre godt for – det er bare et almindeligt mobilabonnement! til AED 250,- pr måned. Forresten blev mit salary certificate ikke godkendt. Lidt pinligt for mig, men hvad kan jeg gøre, når det er noget min arbejdsgiver har lavet.
Processen med et lokalt mobilabonnement står i skarp kontrast til vores hjemlige selvbetjeningsløsninger hos teleselskaberne som gør det meget nemt og vi behøver jo ikke besøge en telebutik. Jeg ser derfor danske teleselskaber i et nyt lys og savner dem – meget. Er der stadig nogen i Danmark der skal indtaste 121pin# for at fylde telefonen op?!? eller 1701# for at se sit forbrug af data…
Nok om papirer, biler og mobilabonnementer – et godt råd hernede i den sammenhæng er at være tålmodig. Det er jeg ikke hele tiden.
Jeg interesserer mig meget for den mad jeg spiser – også i Abu Dhabi. Jeg må tilstå med det samme at bagning af mit eget brød er det ikke blevet til endnu. Det er ret svært at finde noget godt mel – ikke umuligt, men til gengæld er det dyrt. Jeg har stadig ambition om at få gang i rugbrødsbagningen da jeg savner et stykke godt rugbrød. Min ovn i køkkenet er en kombi-ovn af et ukendt italiensk mærke uden en vejledning. Heldigvis har mine naboer lovet at jeg kan anvende deres ovn. Det skal nok lykkes. Surdejen er allerede sat i gang med noget meget hvidt hvedemel fra Carrefour, men jeg tror det nok skal fungere. Den skal blot fodres med noget fuldkornsrugmel når jeg får fat i det. På et senere tidspunkt vil jeg komme mere ind på madkulturen i Abu Dhabi.
I fredags var jeg på en gåtur på Eastern Mangrove Corniche, som er en lang strækning langs kanten af Mangrove National Park i Abu Dhabi. Det er en pæn strækning med lidt dyreliv og egentligt et hyggeligt sted at gå tur. Hvis ikke lige det var fordi der er meget støj fra den 8 sporede vej der ligger umiddelbart ved siden af. Heldigvis gør det ikke så meget efter lidt tid har man vænnet sig til det. Der er også mulighed for at ro kajak i området.
Der er ikke længe til min fødselsdag – en rund en af slagsen – og jeg har ingen anelse om hvordan det skal fejres hernede – hvis overhovedet. Måske bliver det først senere i Danmark sammen med resten af familien.