Brød

Vasketøj. Jeg overvejer stadig Laundry service som har fast pris på AED 350,- om måneden.

Det har været en helt almindelig uge. Ja, altså uden de store begivenheder udover job, søvn, tøjvask, indkøb, mad, motion osv. 
Jeg fik bagt mit første surdejs hvedebrød a la Meyer style i denne uge. Jeg anvendte noget organic whole grain weat flour og noget almindeligt organic all purpose white flour. Ja, lad mig blot afsløre med det samme at det ikke gik helt efter opskriften.
Min våddej til hvedebrød efter 12 timers hævning i køleskab. Den var kun hævet ca. 20% . Efter 2 timer ekstra på køkkenbordet ca. 50%, men ikke i nærheden af de sædvanlige 100%.

Surdejen blev bygget på den sædvanlige opskrift med 3 x ½dl af tre forskellige slags mel og så 1½ dl vand. I en beholder og på køkkenbordet i 4 dage. Men den vil ikke rigtig blive sur og jeg har et par gæt på hvorfor. Vandet jeg er nødt til at anvende er købevand på flaske. Så vandet er meget “rent” – faktisk tror jeg ikke at det f.eks. indeholder kalk m.m.Vandet i hanen kan ikke bruges – antager jeg – da det indeholder en del klor. 
Melet er behandlet eller afbleget med et eller andet. Selvom posen siger organic kan jeg ikke undgå at være lidt skeptisk. På surdejens tredige døgn lugtede den nærmest som acetone og først på fjerde døgn kom lugten af æble svagt frem. Efter to døgn med genopfriskninger anvendte jeg den i min våddej, men smagen i brødet bærer ikke præg af surdejen.
Første forsøg med bagning af hvedebrød på lokale råvarer a la Meyer style. Det smager faktisk udmærket, men mangler volume pga hævningen.

Der var også andre ting som ikke helt gik som det skulle. Jeg fulgte min opskrift til punkt og prikke, men melet optog ikke al væsken, gæren var meget sløv i optrækket og var nærmest inaktiv efter 12 timer i køleskabet. Slutteligt er den italienske ovn jeg har i lejligheden ikke særlig samarbejdsvillig, så bagetiden blev for lang.
Jeg overvejer også om det at jeg rørte dejen med en ske i skålen har haft indflydelse. Det kan normalt sagtens lade sig gøre, men jeg tror den skal have længere tid end de anbefalede 10 minutters piskeri med skeen.
Det gode ved første forsøg er at jeg nu har en konkret opgave med at udvikle en opskrift på sundt hvedebrød a la Meyer style i Abu Dhabi og jeg har allerede gjort mig nogle gode erfaringer. Jeg giver ikke op!
Vejrmæssigt har den seneste uge har budt på nogle overraskelser. To dage i træk er jeg om morgen vågnet til ret heftigt tordenvejr med regn og i tirsdags faldt der så meget regn at selv på motorvejen til arbejde kørte trafikken langsomt. Temperaturen var helt nede på 17 grader. Det er sådan hernede at når det regner meget sender mine kollegaers børns skole meddelser ud til forældrene om at være forsigtig på vejene. Det undrer mig lidt, for så meget vand var der heller ikke. Men “better safe than sorry” er vist mottoet.
Min arbejdsgiver har givet mig ekstra 5 fridage den 1. marts i år til afvikling inden 1. maj i år! Ja, jeg klager skam ikke 🙂 så jeg kommer en uge til Danmark i april for at være sammen med familien og jeg glæder mig!

Her tænker du på “Brød”

  1. Dejligt du er ‘kommet igang’ med at bage brød…. mere og mere hverdag a’la DK 👍
    Tillykke med ekstra fridage, dejligt for jer alle.
    Ha det godt

Skriv et svar