Now I am using the buildin driver in Ubuntu 9.10 called ath5k for my wireless netcard (chipset AR5007). The madwifi driver still is a better choice but it is a bit annoying to rebuild and reinstall the madwifi driver after every kernel update.
I found that the ath5k driver has a serious problem: If your AP is set to use channels 1-4 then the driver cannot connect to the wireless network. It keeps prompting for the network key.
When I configure the AP to use channels 5-13 then there is no problem at all.
This problem I have found when using different AP’s from Zyxel, Netgear and Linksys – so my conclusion is that it must be a driver error.
You can find a similar description on ThinkPad adapters here. Notice that they cannot use channels 7-13.
Forfatter: jakob
Trådløse netværk
Når man som jeg bor tæt på sine naboer, så gælder det om at finde en god kanal til sit trådløse adgangspunkt. Nu er udviklingen af Netstumbler gået i stå (det gode gamle værktøj til trådløse netværk), men heldigvis er der andre som har samlet stafetten op og skabt programmet inSSIDer.
inSSID’er kan det samme som Netstumbler blot med et fint grafisk interface. Programmet fungerer også i Windows Vista og Windows XP 64-bit.
Du kan hente inSSIDer hos MetaGeek
Reklame SMS spam på mobiltelefonen
Ja, så skete det også for en af vores mobiltelefoner. Mathilde får nu en gang imellem en reklame SMS fra wagner.dk og det er ikke noget hun har tilmeldt sig. Logikken siger vel egentligt også at en 10-årig pige nok ikke interesserer sig synderligt for herretøj.
SMS’en fra 1204 indeholder teksten “Der er nu ekstra god grund til at købe tøj på wagner.dk. Køb på sms.wagner.dk og få Tipsbladet GRATIS! Tilbud gælder kun online på sms.wagner.dk t.o.m 16/3”
– og der er jo lige hvad en 10-årig har brug for at få at vide.
Jeg har forsøgt at finde en vejledning på wagner.dk på hvordan man stopper det, men det er ikke til at finde.
Mit gæt er at en rigtig kunde på wagner.dk har tastet sit mobilnummer forkert… men hvordan hulen finder man ud af det?
Det er iøvrigt firmaet Unwire.dk der står bag servicenummeret 1204.
Jeg har kontaktet både Telmore og Unwire.dk for få stoppet SMS’erne.
Opdatering den 06.05.2010:
Så fik Mathilde igen reklame SMS’er fra wagner.dk. Eftersom butikken øjensyneligt ikke vil respektere at man ikke ønsker deres reklamer, så vil jeg opfordre alle om at undgå netbutikken wagner.dk – lad være med at bruge den!
Det danske sundhedsvæsen
Jeg er ikke ansat i det danske sundhedsvæsen, men jeg har alligevel med tiden og helt uforskyldt fået et indgående kendskab til, hvordan det er at arbejde på gulvet med at passe de uheldige medborgere, der bliver ramt af sygdom.
Jeg er selv uddannet ingeniør fra DIA og har et job i det private erhvervsliv. Jeg har boet sammen med en sygeplejerske i over 20 år og vi har to børn sammen.
I gennem tiden har jeg lyttet til og selv mærket, hvordan man planlægger og koordinerer arbejdet på et dansk sygehus. Desuden har jeg lagt øre til historier fra personalemøder og andre personaleoplevelser, som med tiden har givet mig et billede af, hvordan ledelsen behandler sit personale – også når der igen er gået fisk i økonomien. Jeg anerkender at mit billede måske ikke er det sande billede, men hvem kender det sande billede?
Jeg vil ikke opremse alle mine oplevelser her. Det vil ikke være fair overfor nogen, men jeg vil forsøge at samle lidt op på mine oplevelser.
Personalet på et sygehus i Danmark arbejder der ikke fordi det er et kald. Ej heller fordi de er slaver, der er blevet tvunget til det. De arbejder der fordi de interesserer sig for at at behandle og pleje syge mennesker. De arbejder der fordi det er et job der giver dem en løn, så de selv og deres egen familie kan opretholde en anstændig tilværelse i det danske samfund.
I gennem de sidste mere end 20 år har jeg stået på sidelinjen og været vidne til forskellige faglige kampe og politiske beslutninger, som de ansatte bliver påvirket af – direkte og inddirekte. Min egen private observation er at det hjælper ikke så meget at strejke, mindre kollektive aktioner giver små resultater og et jobskifte ender i den samme trummerum efter et stykke tid, hvis man ikke passer på.
Gode råd er dyre, så her er nogle halvgode gratis af slagsen:
På det jobmæssige plan: Jeg tror og stoler på den gode dialog. Jeg tror på at alle mennesker, hvis de for lov til det, kan bidrage til at løse problemer: uanset hvilket problem det måtte være. Det handler kun om at få lov til at bidrage.
På det personlige plan: Sæt dig ned i ro og fred og lad tankerne flyve: Hvad vil jeg med mit arbejdsliv? Hvad vil jeg med mit familieliv? Hvad er det jeg brænder for, når jeg arbejder? Hvad er mine passioner i livet?
Vores liv i denne verden er kort. Vi er her kun i et begrænset antal timer. Livet i den korte tid skal være så godt som muligt og det vil jeg selv gå meget langt for.
Plastikperler
Nu har den danske vinter 2009/2010 snart varet i rigtig lang tid. Selvfølgelig er det rart at være udenfor i sneen og den friske luft, men det er nu også rart at trække indendøre i varmen.
Når vi opholder os indendøre så gælder det om at være lidt opfindsom ellers kan man godt komme til at kede sig lidt i længden. Hver især finder vi på noget som vi godt kan li’ at beskæftige os med. Der er heldigvis mange muligheder.
Mathilde har kastet sig over de små plastik perler fra Hama. I forhold til dengang i urtiden, da Mathildes forældre var børn(!) så er der sket en udvikling med perlerne. Det allerførste man lægger mærke til er at ungerne kalder det “at perle”, når man sidder og lægger perlerne på plade. Det næste er at der er mange flere farver og plader end i urtiden. Der fås også kataloger med billeder af alle de muligheder der er for at fremstille blomster, dyr, figurer osv.
Det helt fantastiske ved at Mathilde perler er at der er forholdsvis roligt i hendes umiddelbare omgivelser. Det lader til at perlerne kræver en rolig hånd og koncentration, hvilket sænker støjniveauet en del. Det bedste er at perleriet kan fortsætte i timevis.
Nu har jeg og Susanne også en gang imellem kastet os ud i at perle og det er faktisk en aktivitet som er meget afslappende.
Mathilde har efterhånden fået fremstillet en pæn lille samling og der har kun været få uheld med strygejernet som har ødelagt et par af pladerne.
Jeg ved ikke om det er et krav at der skal være DR Oline på radioen når man perler, men det er der næsten hver gang.
Remove meta name=”generator” content=”WordPress”
How to Remove <meta name=”generator” content=”WordPress”
The following simple solution will allow you to quickly remove the <meta name=”generator” content=”WordPress 2.X” /> tag from WordPress
- Login to your WordPress admin panel
- Navigate to Design -> Theme Editor and click Theme Functions (functions.php) from the list of theme files
- Just before the closing ?> tag, add the following: remove_action(‘wp_head’, ‘wp_generator’);
- Click the Update file button and go view the source of your site
If all goes well, the <meta name=”generator” content=”WordPress” /> should be removed.
Vinterøl som du skal smage…
Under denne overskrift var jeg til ølsmagning på jobbet (efter arbejdstid!) fredag den 22. januar.
Carsten Berthelsen fortalte om øl og ølbrygning gennem tiderne (Carsten, jeg lover aldrig at glemme året 1842). Carsten er en sprudlende og meget indlevende foredragsholder når det gælder øl. Se evt. også hos Danske Ølentusiaster, hvor han også har underholdt om øl.
Vi smagte på følgende:
- Peters Jul – 7 % (Danmark, Grauballe Bryghus, overgæret strong ale, 27 IBU, 16 % Plato)
- Imperial Stout – 7 % (Storbritannien, Samuel Smith’s Old Brewery, overgæret stout, 40 IBU, 17 % Plato)
- Winterkoninkske – 8 % (Belgien, Browerij Kerkom, overgæret stærk brun, 35 IBU, 18 % Plato)
- Imperial Hvidtøl – 8 % (Danmark, Amager Bryghus, overgæret hvidtøl, 15 IBU, 18 % Plato)
- Chouffe Houblon Dobbelen IPA Tripel – 9 % (Belgien, Brasserie d’Aschouffe, overgæret Triple/IPA, 60 IBU, ca. 20 % Plato)
- Bush (Scaldis) Noël – 12 % (Belgien, Brasserie Dubuisson, overgæret barley wine, 45 IBU, 33 % Plate)
- Rochefort 10 – 11,3 % (Belgien, Brasserie Rochefort, overgæret massieve ale, 30 IBU, 30-33 % Plato)
De to øl jeg syntes bedst om var Imperial Stout og Rochefort 10. Den øl jeg syntes mindst om var Winterkoninkske.
Hvis du får chancen for at opleve Carsten Berthelsen, så bør du absolut deltage og nyde et par øl imens han fortæller.
Purløg i en klimamæssig betragtning
Jeg er lige kommet hjem efter et besøg i det lokale supermarked. Jeg vil ikke nævne navnet på supermarkedet – lad os bare sige at de har haft deres problemer at slås med i år efter at være blevet afsløret i snyderi med visse varer.
Nå, men denne gang blev jeg lidt overrasket i grøntafdelingen. Man kan få 3 forskellige(?) slags purløg. Noget i bundter og noget i små potter. Overraskelsen består i at oprindelseslandene er henholdsvis Danmark, Kenya og Indien. Hvad pokker er det nu for noget? Den danske purløg (i potte) er selvfølgelig dyrest lige når man køber den, men er det også den dyreste på længere sigt?
Hvorfor importerer et supermarked dog purløg fra Kenya og Indien? Jeg ved godt at det handler om prisen, prisen og prisen. Men det er lige præcist der det halter i disse klimatider.
Jeg gætter på at den 10’er man kan spare ved at tage den udenlandske purløg senere bliver til tusindevis af kroner i ekstra udgifter som hver enkelt forbruger i Danmark skal af med, når der skal ryddes op i CO2 svineriet. Det ville da være skæbnens ironi, hvis vi i Danmark skal aflevere penge til netop disse lande som kompensation fordi de ikke selv har råd til at finansere klimaforanstaltninger.
Kære medforbrugere, hjælp mig med at være med til at stoppe dette klimaidioti som butikker og varehuse er med til at holde igang. Lad være med at købe de varer, inkl. purløg, som rejser så langt for at konkurrere med fuldkommen tilsvarende varer, der er produceret lige om hjørnet. En lille indsats fra hver enkelt vil sammenlagt blive til et stort.
Julehilsen til Grønland
I går var vi inde i DR koncerthuset sammen med mine forældre og se udsendelsen “Julehilsen til Grønland”. Du kan se udsendelsen hos dr.dk
Vi vil også gerne ønske God Jul og Godt Nytår til alle dem vi kender i Grønland.
Mange hilsner fra Mads, Mathilde, Jakob og Susanne.
P.S. kameraerne kommer ikke forbi der hvor vi sad 🙂
Opskrifter m.m.
Jeg ved godt at det kan se ud som om at bloggen er ved at blive fyldt op med opskrifter. Men det er mest for at have dem handy – opskrifterne på papir har det med at blive væk.
Desuden er det snart Jul og det er vel endnu en grund til at dele gode opskrifter med andre som vil prøve noget nyt til julemiddagen:
Julesalat med druer og valnødder
Tranebærkompot
Rødkål med balsamico
Grønkålssalat med ristede mandler