Så blev Mads konfirmeret! Det skete den 18. april og det gik rigtigt godt selvom han var lidt nervøs.
Vi var en lille udvalgt skare, som var med i Kirken. Oprindeligt måtte vi kun invitere 12 personer med i Kirken til at overvære ceremonien, men der var masser af plads så vi kunne sagtens have haft dem alle med.
Mads var rigtig glad da det hele var overstået. Efter lidt fotografering tog vi hjem til os og fik en omgang kaffe inden vi skulle til Krydderiet på Hotel Hillerød for at få frokost. Selve konfirmationsfesten må han vente lidt med indtil det bliver den 17. maj.
Forfatter: jakob
Lyskilder
Der er i dag meget stor fokus på at begrænse vores CO2 udslip (i øvrigt uden at vide hvor meget det skal begrænses for at have den ønskede effekt) – Anyway, der er nogle mennesker, som ser LED (Light-emitting diode) som fremtidens el-pærer til vores hjem og nu kan man købe dem hos bl.a. www.diodelyskilder.dk. Den store fordel ved de nye el-pærer er et lavt strømforbrug og en lang levetid.
Det som kan vække lidt undren hos mig er at LED ikke rigtigt er kommet i anvendelse til belysningsformål før nu. Teknologien er ved at være gammel, faktisk over 100 år. Den første kendte rapport om forsøg med Light-emitting diodes er fra 1907 af en englænder ved navn H.J. Round. Jeg kan selv huske fra min tid på Ingeniørakademiet i slutningen af 80’erne, at teknologien blev gennemgået.
Hvis nu der er nogen derude, som sidder inde med viden om gamle opfindelser, som der i dag kan nedbringe vores energiforbrug, så se dog at komme ud af busken!
Er dit kodeord/password godt nok?
Det kan næsten ikke blive nemmere at få testet om dit kodeord/password er godt nok. På siden Password Strength Checker kan du indtaste dit kodeord/password i feltet “Password” og derefter kan du med det samme se i felterne “Score” og Complexity” om det overhovedet er forsvarligt at anvende.
Sådan stresser jeg af!
Jeg er muligvis for gammel til det og spillet er også snart 7-8 år gammelt. Men der er trofast skare af personer, som stadigvæk spiller “Return to Castle Wolfenstein”.
Spillet er simpelt. Du skal nå din gruppes mål og det betyder blandt andet at løbe rundt og skyde dine fjender. Bliver man selv nedlagt, så er man med igen højest 20 sekunder senere.
Min favorit bane er “Depot”.
Jeg spiller meget på serveren hos www.happy-penguin.com (Server: 67.19.88.101:27960) og jeg kan da stadigvæk følge med.
Computerspil er muligvis voldelige, men på mig virker det altså afslappende efter en hård dag.
Midlertidig email adresse
“Få en Spamfri email adresse” – sådan lyder det på Crazymailing.com
På denne hjemmeside kan du få en email adresse som kun virker i 15 minutter. Så slipper du for spam i din almindelige email indbakke. Du kan læse og svare alle email online som bliver sendt til den midlertidig email adresse indenfor den tidsramme der er.
Læs videre “Midlertidig email adresse”
Diskplads og backup på nettet
Vi bruger vores computere mere og til flere forskellige ting. Vi producerer faktisk en ganske betragtelig mængde data hver især når man tager det hele med f.eks. mails, dokumenter, fotos osv. Katastrofen opstår når vores computer ikke længere fungerer. Det kan dog i visse tilfælde være til at redde.
Endnu værre er det hvis f.eks. vores elskede bærbare computer bliver stjålet – så er alt tabt.
Digitale fotos – den rigtige vej?
Vi er blevet glade for de muligheder som vi får med digitale fotos, men jeg kom til at spekulere over om det egentligt er en miljømæssig forsvarlig løsning. Det ligger i tidens ånd, at tænke over de miljømæssige konsekvenser af alt muligt i vores tilværelse, så hvorfor ikke også nogle tanker over emnet fra en IT-nørds hverdag.
Vejen til den effektive mail
Kilde: Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik, kommunikationsforsker og -rådgiver og Novozymes
Anne Katrine Lund har forsket i den måde vi anvender mail som kommunikationsmiddel i vores arbejde og der er stadig ikke helt klarhed over hvordan vi udnytter mails bedst.
Læs videre “Vejen til den effektive mail”
Vejen frem
Herhjemme bliver der solgt GPS systemer til biler som aldrig før. Måske kører traffikanterne mere forkert end tidligere(!) eller også er diverse Krak kort i papirform bare blevet for kedelige.
Nu er der nogle kreative mennesker, som har tænkt tanken videre og fundet ud af at anvende mobiltelefoner som GPS systemer. Det er jo egentligt meget godt – hvem kender ikke den situation at stå et sted i byen kl. 03 om morgenen og stille sig selv spørgsmålet “Hvor er jeg?”.
Læs videre “Vejen frem”
OpenOffice.org – en komplet fri kontorpakke
OpenOffice.org er en komplet fri kontorpakke, der indeholder følgende moduler:
- Tekstbehandling og websideredigering med Writer.
- Regneark med Calc.
- Præsentationer med Impress.
- Vektorbaserede tegninger og diagrammer med Draw.
- Formelredigering med Math.
- Databaser med Base.
Kontorpakken OpenOffice.org kan med fordel suppleres af e-post-programmet Mozilla Thunderbird og browseren Mozilla Firefox.
Hent den nu!
Læs videre “OpenOffice.org – en komplet fri kontorpakke”