Forfatter: jakob

Så er næste tur til Muscat på planen.
Denne gang bliver det måske endnu bedre end første gang. Nu kender jeg jo nogenlunde til stedet og kontoret.
Klimaet er forhåbentligt også en anelse køligere denne gang – de officielle statistikker siger noget med 36 grader i gennemsnit om dagen og 30 grader om natten.
Det eneste jeg skal huske på at forberede noget bedre er flyveturen. Hvis den foregår om natten, så skal jeg fan’me passe på min ryg og ligge ordentligt inden jeg falder i søvn. Jeg kan stadig mærke sidste tur hjem…

Ja, så er jeg atter i moderlandet. Turen hjem med flyveren fra Muscat via Bahrain til Frankfurt var ikke videre behagelig. Firmaet vil jo gerne spare og det gøres ved at give medarbejderne flybiletter på økonomiklasse. Men problemet er at turen hjem fra Muscat foregår om natten og derfor vil jeg gerne kunne sove, men det er der ikke plads til på økonomiklassen, så på trods af adskellige forsøg på at finde behagelige stillinger i et elendigt flysæde, så er min ryg og nakke nu totalt ømme. Så hvis du skal til Muscat (og hjem) – så flyv på 1. klasse. Flyveturen kulminerede i øvrigt omkring kl.05 om morgenen ved at en stewarddesse hældte brænd varm kaffe ned i skøden på mig ved et uheld. Så var et hvert søvnforsøg efterfølgende umuligt.
De sidste par dage i Muscat gik fint – vejret var varmt (som sædvaneligt) og det meste af tiden var jeg på arbejde. Til alt held flyttede der yderligere 3 personer ind i gæstehuset, så jeg ikke var helt alene.
Næste tur sydpå bliver en gang i september eller der omkring.

I det område, hvor gæstehuset ligger, bliver der mange steder opført nye private boliger. Byggeriet foregår på en noget anden måde end derhjemme og husene er også af en anden kvalitet.
Husene er meget store efter hjemlige forhold typisk omkring 300-400 kvadratmeter i to etager. Husene bygges af indiske bygningsarbejdere, som lever i nærheden af byggepladsen under kummerlige forhold. Et sted så jeg at de sover udenfor under åben himmel på en lille platform med tæpper som underlag. Ikke fordi der er noget galt i at ligge under åben himmel – det kan man sagtens – problemet er at temperaturen udenfor om natten ligger nær de 40 grader. Deres mad tilbereder de under et intermistisk halvtag på enkelte gasblus. Bad og toilet forhold er der vist ikke noget af.
Jeg har spurgt om hvad de tjener og det er vist omkring 80 rialer om måneden, hvilket stadig er nok til at de kan sende penge hjem hver måned.
Hvis det hjemlige arbejdstilsyn så arbejdsforholdene og udstyret de anvender under byggeriet, så tror jeg ikke der blev bygget nogen huse i området.
De færdige huse er faktisk mange steder flotte i deres farver og finish, så resultaterne af arbejdet er gode og husene er absolut beboelige.

Den 7. juli var vi en tur i en Souq (navnet for et marked) nær Muscat. Souq’en består af en masse små butikker som ligger langs meget smalle gader, hvor selve gaden er helt overdækket. Det første man oplever er at det er utroligt varmt at gå rundt derinde, så en flaske vand ryger hurtigt ned. Butiksindehaverne står foran butikkerne og prøver at trække folk ind i ved at henvende sig meget direkte til én, når man går forbi. Lige i starten er det svært at takke nej til tilbudene, men efterhånden går man bare forbi og koncentrerer sig i stedet om at se på det, der er til salg.
Man kan købe mange forskellige ting og sager: tøj, tørklæder, guld og sølv smykker, kister, kobbertøj, billeder, alverdens småting og træfigurer m.m. Det var mit indtryk, at butikkerne havde mange indiske indehavere, så spørgsmålet er hvor “oprindeligt” lige dette marked var. En ting er sikkert, der skulle pruttes om priserne når man handlede og det var ikke svært at få prisen ned på 50% af det der stod på prisskiltet. Jeg fik kun købt et par små billeder.

• i 9 ud af 10 biluheld er der en taxa involveret (taxaer må fylde bilen til bristepunktet med passagerer og tage fuld pris fra hver eneste passager)
• ved uheld, flyt ikke bilen, så får du automatisk skylden.
• bilen skal altid være ren ellers er der bøde.
• en bilvask koster 500 baisa ( 7,5 kr)
• benzinen er ikke gratis, men det er tæt på –  0,12 rialer (1,86 kr) for super og 0,114 rialer (1,77 kr) for regular.
• brug ikke hornet (kun i nødstilfælde)
• klimaanlæg er standardudstyr (ellers brænder du fingrene når du holder om rattet)
• temperaturen er mindst 40 grader indeni bilen, når den har stået parkeret i ca. 30 minutter.
• der er flere steder radarovervågning på vejene og der udskrives automatisk hastighedsbøder.
• en bil kan ikke sælges, hvis der er ubetalte bøder på den.
• der er forholdsvis mange rundkørsler og de fungerer udmærket.
• reglerne i rundkørsler er lidt anderledes, så lær dem først inden du kører.
• nummerpladerne siger noget om status af føreren. Gør plads for biler, som kun har et eller to cifre på nummerpladen.
• der er blå, gule, grønne og røde nummerplader. De blå er politiet.
• der er næsten ingen vejskilte på de enkelte veje, så lær turen udenad – også i mørke.
• kørselsstilen er udansk, dvs. man holder ikke på sin ret, men er hensynsfuld i trafikken.
• en 1 år gammel Volvo S80 kan erhverves for 9000 rialer (135.000 kr)

De sidste par dage har det for det meste drejet sig om at arbejde selvom jeg godt kunne være fristet til at tage nogle fridage for at se lidt mere af Oman. Jeg har vænnet mig (sådan da) til trafikken på vejene hernede, så jeg er begyndt selv at køre til arbejde og når jeg skal ud og shoppe (!).
I foregårs var jeg ved stranden om aftenen ca. 1 time før solnedgang. Stranden ligger ca. 500 m fra huset hvor jeg bor. Den er meget fin og der var en hel del mennesker både på stranden og i vandet. Temperaruren i vandet er mere end behagelig, så min kollegas unger var ikke nemme at få op da vi skulle hjem. En ting jeg har bemærket, også ved stranden, er at der næsten ingen fugle er i Muscat. Det virker lidt underlig, men det skyldes sikkert det er meget varmt og måske at der ikke findes meget de kan spise.
Vi var en tur i LuLu Hypermarked den ene dag for at købe ind. Der var vareudvalget (igen) meget stort og det gennemgående er at mange ting og sager har virkelig knald på farver og mønstre, så man skal ikke være for neutral i sin smag. Fødevarer er der nok af og priserne ligger under hvad jeg er vant til. Dog er frugt og grønt nogen steder forholdsvis dyrt. Fisk er billigt.
Hver dag spiser vi frokost på en lille resturant lige ved siden af projektkontoret. Det meste af menuen er noget med ris og kylling over flere variationer, det smager ganske udmærket og det koster 1 til 1½ rial inklusiv en sodavand.
Jeg og Susanne SMS’er flere gange dagligt for at holde hinanden opdateret. Jeg glæder mig til at se dem igen. Desuden er en snigende hjemve begyndt at melde sig. Varmen alene gør sit til at jeg ser frem til et køligere klima.

Den første nat fik jeg kun 2 timers søvn. Der var 32 grader på værelset fordi airconditioningen ikke ville gå længere ned (!) Om morgenen flyttede jeg til et andet værelse.
Jeg var med på projektkontoret for første gang. Jeg kørte sammen med en kollega fordi jeg ikke kender vejen godt nok endnu og så det lidt anderledes at køre bil i Muscat. Det er specielt rundkørslerne som kan være lidt trickie at finde ud af.
Dagen i dag er kun ½ arbejdsdag og i morgen har vi fri hele dagen. Det er fordi weekenden i Oman falder på torsdag og fredag.
Efter arbejdet var jeg sammen med min kollegas familie ude og shoppe i et møbelhus og derefter i et supermarked (nogen steder hedder det Hypermarked). Der er et rimeligt stort udvalg af varer alle steder.
Om aftenen var vi for flade til selv at lave mad, så vi tog en tur til Pizza Hut.
Sidst på aftenen talte jeg med Knud over Skype der var ca 3-4 sekunders forsinkelse på forbindelsen, men talen var klar og tydelig. På et tidspunkt fik Knud endda sat et Webcam på, så jeg også fik billeder derfra. Han sidder stadig fast på TINU ved Upernavik sammen med 2 andre og venter på at vejret klarer op.
Jeg fik også en MMS fra Susanne, som viser Alex swimmingpool – jeg er lidt misundelig. Sjovt nok ser man næsten ingen pools ved husene i Muscat. Måske er det trods alt for varmt.

Flyveturen gik næsten smertefrit. Først fra Kbh til Frankfurt, så til Bahrain og derefter Muscat. Vi måtte vente en ekstra 1½ time i Bahrain på to passagerer… det var lidt træls. Vi ankom til det gæstehus, hvor jeg skal bo de næste 14 dage kl. ca. 00:30 lokal tid. Rummet jeg har fået er stort og meget flot. Der er aircondition på værelset – ellers er der ulideligt varmt (temperaturen var mindst 40 grader da jeg åbnede døren). Tja nu vil jeg forsøge at få sovet lidt inden turen går til kontoret i morgen (jeg har også fået en bil at køre i).

Nu varer det ikke længe inden jeg tager på første tur til Oman. Det bliver lidt spændende at se, hvordan livet former sig der.
Min eneste bekymring sådan lige her og nu er at der er tæske varmt Muscat i øjeblikket, men det kan vist klares ved at holde sig indendøre i airconditioneringens beskyttelse. Gennemsnitstemperaturen er i juni måned 47 grader.
Nåe ja, så har Susanne i ørvigt beslaglagt mit kamera til deres tur til Kreta, så jeg får nok ikke taget ret mange billeder 🙂