Barbecuesauce

Opskriften giver 1,5 dl barbecuesauce
Ingredienser:

  • 1 dl god ketchup
  • 100 g brun farin
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 2 tsk. soya
  • 2 tsk. god sennep
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk. røget paprika
  • 1 fed hvidløg

Pres eller riv hvidløget og rør alle ingredienserne godt sammen og lad den stå og hvile i 15 minutter (gerne længere) til det brune sukker er helt opløst.
Serveres som tilbehør til pulled pork eller til at marinere f.eks. svinekød eller kylling.

Coleslaw

Coleslaw er en rigtig god salat til svinekød og herunder også pulled pork.
Coleslaw til 6-8 personer
Ingredienser:

  • 500 g hvidkål
  • 250 g gulerødder
  • 1-2 fennikel
  • 1 bundt persille
  • 1-1,5 dl creme fraiche
  • 1-1,5 dl mayonnaise (helst hjemmelavet)
  • Saften af en halv eller hel citron (efter smag)
  • 0,5 tsk. stødt spidskommen (efter smag)
  • 1 spsk. honning (efter smag)
  • Salt og peber

Kassér de yderste blade og stokken af hvidkålen og skræl gulerødderne. Hvidkålen kan evt. skæres i strimler og krammes med lidt salt inden den hakkes fint. Vask fenniklen og fjern stokken. Fjern evt. også det yderste lag, hvis det ikke ser friskt ud. Snit det hele meget fint. Vask persillen godt og grundigt og hak den fint.
Rør creme fraiche og mayonnaise sammen og smag til med citronsaft, spidskommen, honning, salt og peber. Vend til sidst dressingen sammen med hvidkål, gulerødder, fennikel og persille.

Du skal stadig passe på dit NemID

Der er ankommet endnu en mail – nu med en ny formulering – med et forsøg på at stjæle mine oplysninger. Se billedet herunder.
Husk nu:

  • Du aldrig skal udlevere dit NEM ID kort eller dit brugernavn/password til andre: uanset hvem de påstår at de er.
  • Lad være med at trykke på links i de skumle mails du modtager. Det er fup og fiduser for at komme til dine personlige oplysninger og ikke mindst dine penge.

 
2015-04-15_11-33-29

Pas på dit NEM ID!

Jeg har i dag modtaget mail’en, som du kan se herunder – det er der helt sikkert også andre der har.
Husk, at du aldrig skal udlevere dit NEM ID kort eller dit brugernavn/password til andre – uanset hvem de påstår at de er.
Lad være med at trykke på links i de skumle mails du modtager.  Det er fup og fiduser for at komme til dine personlige oplysninger og ikke mindst dine penge.
NemID SPAM 2015-03-19_07-27-10

Instagram – væg

Jeg synes det kunne være sjovt at kunne se familiens billeder på Instagram på en samlet side i stedet for i en lang række ligesom på mobilen. Så jeg har oprettet en instagram væg på ravnbak.net (kaldet “Instagram wall” i menuen), hvor man kan se en hel masse billeder på én gang. Den virker på PC/MAC, tablets og mobiler.
Jeg anvender en Plugin til WordPress kaldet Instagram Feed og det bliver til et resultat som herunder:
[instagram-feed showbutton=false imageres=thumb num=1 cols=7]

Tillykke Mads med de 21 år

dannebrogTillykke med de 21 år, Mads!
Jeg har også undersøgt for dig om du med de 21 år har fået yderligere rettigheder. Det har du faktisk. Hos børneportalen.dk under dine rettigheder kan man læse nedenstående:
21 år
Selv om du er fyldt 18 år og har fået mange rettigheder, er der stadig nogle rettigheder, der først træder i kraft, når du bliver 21 år.
Specielle kørekort
Du kan først få kørekort til stor personbil når du er fyldt 21 år. En stor personbil er en bil, der har mere end otte siddepladser foruden førerens plads, og det kan for eksempel være en bus.
Påhængskøretøj
Du kan også først få kørekort til et stort påhængskøretøj, når du er fyldt 21 år. Et stort påhængskøretøj kan for eksempel være en stor anhænger til en lastbil.
Motorcykel
For at få kørekort til stor motorcykel skal du enten have haft kørekort til lille motorcykel i to år, eller du skal være fyldt 21 år. Du kan altså tidligst få kørekort til stor motorcykel, når du er fyldt 20 år, og i forvejen har kørekort til lille motorcykel.
Børneopsparing
I nogle tilfælde er det først som 21-årig, man selv kan bestemme over sine penge. Det kan for eksempel være, hvis dine forældre har valgt at lave en børneopsparing til dig og har bestemt, at pengene ikke kan hæves før du er fyldt 21 år.

Tillykke Mathilde med de 15 år

dannebrogStort tillykke med de 15 år, Mathilde!
Jeg har undersøgt lidt hvad det medfører, når man fylder 15 år og hos børneportalen.dk under dine rettigheder kan man læse nedenstående. Jeg er sikker på at du mest glæder dig allermest til det med fritidsjobbet 🙂
15 år
Straf og kriminalitet
Den kriminelle lavalder er 15 år, og det betyder, at du kan blive straffet med bøde, ungdomssanktion eller fængsel, hvis du har begået noget kriminelt.
Fritidsjob
Du må have et fritidsjob. Du må højst arbejde 2 timer på skoledage og 8 timer på andre dage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 40 timer i andre uger end skoleuger. Du må ikke arbejde mellem kl. 20 og kl. 6.
Ret til sex
Den seksuelle lavalder er 15 år. Det betyder, at det er tilladt at dyrke sex med andre, når man er fyldt 15 år. Det er strafbart for en over 15 at have sex med en under 15 år.
Penge
Når du er blevet 15 år, kan du selv bestemme, hvad du vil bruge dine penge til. Du må dog kun bruge de penge, du har, for du må ikke stifte gæld, hvis du er under 18 år. Snyder du med din alder, kan du risikere at skulle betale erstatning.
Netbank og hævekort
Som 15-årig har du mulighed for at få adgang til netbank, hvis din bank mener, at du kan administrere systemet. For eksempel skal du kunne holde den tilhørende PIN-kode hemmelig. Din bank må gerne fortælle dine forældre, hvis du opretter en netbankaftale hos dem. Du kan nu også få et hævekort i banken der kan bruges i udlandet: uden at hente tilladelse fra dine forældre. Banken bør dog fortælle dine forældre, at du har fået kortet, og sikre sig at du kan finde ud af at bruge det fornuftigt.
Religion
Dine forældre kan kun melde dig ind eller ud af Folkekirken, hvis du selv synes, det er i orden.
Ret til at få besked hos lægen
Når du er blevet 15 år, har du ret til at få besked om din sygdom og behandling hos lægen eller på hospitalet. Du kan også selv vælge, om du vil behandles eller ej. Hvis du fx er besvimet eller på andre måder ikke er til at få kontakt til, må lægen godt behandle uden din tilladelse.I de fleste tilfælde skal dine forældre også have besked om din behandling, men det kan lægen undlade, hvis det kan være til skade for dig.
Film
Du kan se film for børn og unge over 15 år.
Undervisning i knallertkørsel
Når du er fyldt 15, kan du begynde på knallertundervisning og dermed øvelseskøre på vej. Du kan også begynde at få traktorundervisning, men du må tidligst begynde 6 måneder, før du bliver 16 år.

Oksekødssuppe med bønner

suppenDette er en nem suppe til den kolde tid.
Du skal bruge:
25 g smør
450 g magert, hakket oksekød (3-8% fedt)
3 hakkede fed hvidløg
3-4 hakkede rødløg (ca. 200 g)
2 røde og 2 grønne peberfrugter i små tern (ca. 400 g)
1 dåse blandede bønner i chilisauce (ca. 425 g)
2 dåser fint hakkede tomater (ca. 425 ml i hver)
1-2 dl vand
2 tsk stødt, sød chili (kan undværes)
2 tsk groft salt
evt. lys saucejævner
Tilbehør
Godt brød
Styr
Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits kødet til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt hvidløg, rødløg og peberfrugter og svits i yderligere 3-5 min. Tilsæt bønner med væde, hakkede tomater, krydderier og vand. Bring suppen i kog og kog den ved svag varme og under låg i ca 45 min. Drys evt. saucejævner i suppen under omrøring. Kog suppen ved jævn varme, stadig under omrøring, i ca. 1 min. Smag til.
Ved servering hældes oksekødssuppen i en stor, varm skål og Skyr i en lille skål ved siden af.