I Søndagsavisen 29.-30. september 2016 kan man i en lille notits læse at Fitness-gadgets ikke virker til f.eks. at opnå varige vægttab. Faktisk viste den amerikanske undersøgelse at personer udstyret med fitness-gadgets havde tabt sig mindst efter et år.
Jeg har selv mødt personer der anvender fitness armbånd og ditto apps, som ikke rigtigt får noget ud af anvende dem eller også er udbyttet meget lille.
Det er der en helt naturlig forklaring på: Fitness armbånd og apps er måleinstrumenter. De er skabt til at registrere vægt, motion, ernæring, søvn osv. så du kan følge med i udviklingen over tid.
De kan så heller ikke gøre meget andet for dig (endnu).
Her er mit råd til at du kan få bedre resultater og udbytte af dine fitness dimser.
Nu arbejder jeg i softwareudvikling og der er et redskab til forbedringer, som er simpelt at anvende. Det har forkortelsen PDCA – Plan, Do, Check, Act.
P = Plan. Definer målepunkter for succes – hvad vil du opnå. Planlæg hvilke aktiviteter der skal gennemføres så dine mål opnås.
D = Do. Gennemfør planen. Afprøv det.
C = Check. Tjek om det virker som du ønsker. Hvis ikke det fungerer, så tilbage til P. Hvis den virker videre til A.
A = Act. Fasthold aktiviteterne – gør det til den gode vane.
Min pointe er at hvis du ønsker at få optimalt udbytte af dine dyrt indkøbte fitness armbånd eller apps, så skal du gøre et stykke arbejde udover at måle. Er det et vægttab du ønsker? bedre søvn? sundere livsstil? Det kan sagtens være at du skal have hjælp af kyndige personer til at få defineret din plan, mål og aktiviteter.
Så bruger du derefter dine fitness dimser til at følge op på om alt udvikler sig i den rigtige retning og bliver ved med det.
Et fitness armbånd er en god ting, men det kræver mere af dig end blot at måle hvis du vil opnå f.eks bedre søvn, varigt vægttab, regelmæssig motion osv.
Kategori: Livsstil
Simremad
Susanne og jeg var på kursus i går i emnet Simremad hos Meyers Madhus på Nørrebrogade 52 i København. Du kan læse om kurset her.
Vi lavede Butter chicken og Svinekæber i øl med persillerødder og grønt drys. Vi havde også 2 sessioner med teori om simremad med masser af tips og aflivning af en række myter om simremad.
Vi lærte én opskrift på simremad, som passer på alt og så gik vi en tur ad vejen til velsmag og smagte på forskellige tilberedninger af kød og sauce.
De vigtigste ting jeg lærte: Vælg en kødudskæring der er egnet til simremad, den skal indeholde bindevæv. Kødet skal saltes dagen inden det tilberedes med ca. 3-5 gram salt pr. kg kød. Hvis der anvendes marinade til kødet, så drop olien – den gør ikke noget godt. Når man bruner kødet, så er det for at skabe smag – intet andet. Den beholder der anvendes til tilberedningen skal være så tæt som muligt – derfor er f.eks. en Römer topf i ler ikke god.
Ellers var kurset rigtigt godt og det kan klart anbefales.
ISBN-13: 9788711454923
Sideantal: 351
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Rugbrød
Jeg og Susanne har igen været på bagekursus den 1. august 2015 i Meyers Spisehus i Lyngby atter en gang med Benjamin som bager.
Vi lærte at bage rugbrød med surdej og vi lærte hvordan man fremstiller og vedligeholder den surdej der anvendes i dejen. Dejen til brødet er en form for våddej, som ikke skal æltes på en maskine, men som skal røres sammen i en skål med håndkraft. Vi lærte at se os frem til, hvornår dejen har fugtighed nok og vi lærte at formen vi bager i skal smøres grundigt med smør. Dejen skal inden den sættes til hævning fylde ca. 70% af formens volumen og at dejen er færdighævet, når dejen når til kanten af formen. Det sker indenfor 2-6 timer. Rugbrødet er færdigbagt i ovnen, når kernetemperaturen er 97 grader. Vi lærte også at rugbrød skal opbevares i en brødkasse eller under et viskestykke på et skærebræt – plastik og køleskab ødelægger rugbrødet.
Vi lærte endnu flere ting, men det må I se og smage en dag ved lejlighed 🙂
Ølandshvedebrød
Jeg og Susanne var på bagekursus den 20. juni 2015 i Meyers Spisehus i Lyngby med Benjamin som bager.
Vi lærte at bage Ølandshvedebrød med og uden surdej og vi lærte hvordan man fremstiller og vedligeholder den surdej der anvendes i dejen. Dejen til brødet er en våddej, som er meget levende at arbejde med. Det mest spændende var dog at vi ikke anvendte nogen form for tidstagning, men lærte at lytte, kigge og mærke os frem til, hvornår dejen er æltet godt nok og at dufte os frem til, hvornår brødet er færdigbagt i ovnen.
Kurset var rigtig godt og vi vil bestemt også prøve et af de andre i den nærmeste fremtid.
Resultatet kan ses herunder
Opskriften på dette fantastiske brød kan findes i bogen eller på meyersmad.dk
Vores sukker fjende – eller hvorfor skal alt være så sødt?
Det startede med at jeg sad og så udsendelsen “Sandheden om sukker” på DR2 med bla. Umahro, Kokken Thomas Rode og Sukkersherif Vibeke Lund.
Det er en udmærket serie om hvordan sukker påvirker vores krop langt mere end jeg egentligt var klar over. Faktisk er det lidt uhyggeligt, hvor meget raffineret sukker der findes i vores madprodukter – specielt også det skjulte sukker. Jeg lærte at man også skal kigge efter indholdsstoffer som sirup og alt der ender med -ose – det er nemlig blot sukker, sukker og mere sukker.
Under udsendelsen blev jeg lidt inspireret af Umahro, så jeg smuttede forbi hans hjemside, hvor jeg fandt bogen “Herrerevolution – sådan får du styrke, potens og power”. En helt igennem inspirerende bog til mænd om at spise og leve sundt med en masse information om, hvad det vi normalt spiser gør ved mandens krop.
I bogen er der et interview med Mads Bo (som jeg ikke kendte noget særligt til) og han fik sat lidt yderligere skub i mig med hans historie om hvordan han var kommet ind på en mere sund livsstil og at han droppede sit job som automekaniker for at hellige sig kost og ernæring. Så fandt jeg Mads Bo’s bog “High on Juice – drik dine grønsager”
Efter at have læst i bogen måtte jeg have en saftpresser for at afprøve nogle af hans opskrifter. Så mig ud på nettet, hvor jeg fandt den anbefalede Phillips HR1861 hos El-giganten til kr. 695,- på tilbud og så i gang med saftpresningen!
Jeg har nu afprøvet flere af opskrifterne og jeg synes det er en helt fantastisk måde at få sine grønsager på. Jeg er specielt glad for opskrifterne, som Mads Bo kalder “Skarp citrus”, “Ginger shot”, “Popeye” og “Gulerodslift”.
Mand, drik dine grønsager!
Massage – et lille tilskud livskvalitet
Når de ømme muskler og trætheden indtræder efter f.eks. en lang dag i fastlåste stillinger på jobbet, så er en omgang massage lige sagen.
Fysiurgisk Sportsmassage og Stolmassage kan man få hos Isabella hos i-sportsmassage.dk.
Prøv det!
Kalorieforbrug
Når man dyrker motion forbrændes der naturligvis en mængde kalorier. Den mængde kalorier der forbrændes er afhængig af din kropsvægt, motionsformen, tid og belastningen.
Jeg har derfor fremstillet en tabel med kalorieforbrug som funktion af kropsvægt, motionsform, tid og belastning. Kalorieforbruget er udregnet i 10 minutters intervaller, så hvis du er aktiv i 30 minutter så skal du blot gange tallet i tabellen med 3.
Jeg kan ikke tage hele æren for tabellen for jeg fik inspiration hos Arla.
Tabellen kan downloades her og det er en PDF-fil.
Det danske sundhedsvæsen
Jeg er ikke ansat i det danske sundhedsvæsen, men jeg har alligevel med tiden og helt uforskyldt fået et indgående kendskab til, hvordan det er at arbejde på gulvet med at passe de uheldige medborgere, der bliver ramt af sygdom.
Jeg er selv uddannet ingeniør fra DIA og har et job i det private erhvervsliv. Jeg har boet sammen med en sygeplejerske i over 20 år og vi har to børn sammen.
I gennem tiden har jeg lyttet til og selv mærket, hvordan man planlægger og koordinerer arbejdet på et dansk sygehus. Desuden har jeg lagt øre til historier fra personalemøder og andre personaleoplevelser, som med tiden har givet mig et billede af, hvordan ledelsen behandler sit personale – også når der igen er gået fisk i økonomien. Jeg anerkender at mit billede måske ikke er det sande billede, men hvem kender det sande billede?
Jeg vil ikke opremse alle mine oplevelser her. Det vil ikke være fair overfor nogen, men jeg vil forsøge at samle lidt op på mine oplevelser.
Personalet på et sygehus i Danmark arbejder der ikke fordi det er et kald. Ej heller fordi de er slaver, der er blevet tvunget til det. De arbejder der fordi de interesserer sig for at at behandle og pleje syge mennesker. De arbejder der fordi det er et job der giver dem en løn, så de selv og deres egen familie kan opretholde en anstændig tilværelse i det danske samfund.
I gennem de sidste mere end 20 år har jeg stået på sidelinjen og været vidne til forskellige faglige kampe og politiske beslutninger, som de ansatte bliver påvirket af – direkte og inddirekte. Min egen private observation er at det hjælper ikke så meget at strejke, mindre kollektive aktioner giver små resultater og et jobskifte ender i den samme trummerum efter et stykke tid, hvis man ikke passer på.
Gode råd er dyre, så her er nogle halvgode gratis af slagsen:
På det jobmæssige plan: Jeg tror og stoler på den gode dialog. Jeg tror på at alle mennesker, hvis de for lov til det, kan bidrage til at løse problemer: uanset hvilket problem det måtte være. Det handler kun om at få lov til at bidrage.
På det personlige plan: Sæt dig ned i ro og fred og lad tankerne flyve: Hvad vil jeg med mit arbejdsliv? Hvad vil jeg med mit familieliv? Hvad er det jeg brænder for, når jeg arbejder? Hvad er mine passioner i livet?
Vores liv i denne verden er kort. Vi er her kun i et begrænset antal timer. Livet i den korte tid skal være så godt som muligt og det vil jeg selv gå meget langt for.
Vinterøl som du skal smage…
Under denne overskrift var jeg til ølsmagning på jobbet (efter arbejdstid!) fredag den 22. januar.
Carsten Berthelsen fortalte om øl og ølbrygning gennem tiderne (Carsten, jeg lover aldrig at glemme året 1842). Carsten er en sprudlende og meget indlevende foredragsholder når det gælder øl. Se evt. også hos Danske Ølentusiaster, hvor han også har underholdt om øl.
Vi smagte på følgende:
- Peters Jul – 7 % (Danmark, Grauballe Bryghus, overgæret strong ale, 27 IBU, 16 % Plato)
- Imperial Stout – 7 % (Storbritannien, Samuel Smith’s Old Brewery, overgæret stout, 40 IBU, 17 % Plato)
- Winterkoninkske – 8 % (Belgien, Browerij Kerkom, overgæret stærk brun, 35 IBU, 18 % Plato)
- Imperial Hvidtøl – 8 % (Danmark, Amager Bryghus, overgæret hvidtøl, 15 IBU, 18 % Plato)
- Chouffe Houblon Dobbelen IPA Tripel – 9 % (Belgien, Brasserie d’Aschouffe, overgæret Triple/IPA, 60 IBU, ca. 20 % Plato)
- Bush (Scaldis) Noël – 12 % (Belgien, Brasserie Dubuisson, overgæret barley wine, 45 IBU, 33 % Plate)
- Rochefort 10 – 11,3 % (Belgien, Brasserie Rochefort, overgæret massieve ale, 30 IBU, 30-33 % Plato)
De to øl jeg syntes bedst om var Imperial Stout og Rochefort 10. Den øl jeg syntes mindst om var Winterkoninkske.
Hvis du får chancen for at opleve Carsten Berthelsen, så bør du absolut deltage og nyde et par øl imens han fortæller.
Purløg i en klimamæssig betragtning
Jeg er lige kommet hjem efter et besøg i det lokale supermarked. Jeg vil ikke nævne navnet på supermarkedet – lad os bare sige at de har haft deres problemer at slås med i år efter at være blevet afsløret i snyderi med visse varer.
Nå, men denne gang blev jeg lidt overrasket i grøntafdelingen. Man kan få 3 forskellige(?) slags purløg. Noget i bundter og noget i små potter. Overraskelsen består i at oprindelseslandene er henholdsvis Danmark, Kenya og Indien. Hvad pokker er det nu for noget? Den danske purløg (i potte) er selvfølgelig dyrest lige når man køber den, men er det også den dyreste på længere sigt?
Hvorfor importerer et supermarked dog purløg fra Kenya og Indien? Jeg ved godt at det handler om prisen, prisen og prisen. Men det er lige præcist der det halter i disse klimatider.
Jeg gætter på at den 10’er man kan spare ved at tage den udenlandske purløg senere bliver til tusindevis af kroner i ekstra udgifter som hver enkelt forbruger i Danmark skal af med, når der skal ryddes op i CO2 svineriet. Det ville da være skæbnens ironi, hvis vi i Danmark skal aflevere penge til netop disse lande som kompensation fordi de ikke selv har råd til at finansere klimaforanstaltninger.
Kære medforbrugere, hjælp mig med at være med til at stoppe dette klimaidioti som butikker og varehuse er med til at holde igang. Lad være med at købe de varer, inkl. purløg, som rejser så langt for at konkurrere med fuldkommen tilsvarende varer, der er produceret lige om hjørnet. En lille indsats fra hver enkelt vil sammenlagt blive til et stort.