Kategori: Livsstil

Sluk tørsten

Jeg fandt en interessant artikel om væskeindtagelse, som jeg nu er så fræk også at lægge på min blog.
Artikeldato: 28-09-2007, Kilde: bon-bon.dk
Kroppen har brug for væske. Dagligt taber vi vand via urin og fordampning og det tab skal erstattes af væske tilført via mad og drikke. I gennemsnit består vores kroppe af ca. 50% vand som spiller en stor rolle for kroppens funktioner. Fordøjelsen foregår i fordøjelsesvæsker, de fordøjede næringsstoffer transporteres til cellerne via vand og affaldsstofferne transporteres bort via vand. Tabes bare 2% af kropsvæskerne, forringes den fysiske præstationsvene med 20%! Vandet er altså meget vigtigt for kroppen – kort sagt foregår alle processer i kroppen i vand”¦. ikke i cola light!
Læs videre “Sluk tørsten”

Om at dyrke motion og at leve sundt

Overalt på nettet og i medierne findes der beretninger, historier, artikler osv. omkring sund livsstil med rigtig kost og god motion. Nu synes jeg også at jeg vil bidrage med mine erfaringer.
Lad det være sagt med det samme: jeg er ikke ekspert i motion, men jeg har dyrket motion og læst en del bøger om emnet. Jeg er ikke læge eller diætist, men jeg ved hvordan min krop reagerer når jeg udsætter den for forskellige fødevarer eller forskellige fysiske prøvelser.
Jeg har igennem mange år (siden jeg var 10-11 år) dyrket motion i alle mulige former Læs videre “Om at dyrke motion og at leve sundt”

Vores fede maver

Jeg faldt lige over en meget interessant artikel om fedmeforskning i Danmark. Det viser sig at der i Danmark er et rigtigt godt statistisk grundlag for at forske i fedme udviklingen.
På baggrund af de data man har liggende på danskerne har man opdaget at danskere født i 1942 og 1971 pludseligt er blevet fede – vel og mærke uden at man kan forklare årsagen.
Du kan selv læse mere her:  Mysteriet om vores fede maver

Kostkalenderen

http://www.kostkalender.dk/
KostkanelderenHvordan kan du vide om din kost er den rigtige for dig? Det spørgsmål er der flere svar på, for det afhænger af hvad du ønsker at opnå. For nogen handler det om at smide nogle kilogram kropsvægt – for andre, som jeg selv, handler det om at få spist sundt hver dag og sikre en god balance i kropsvægten. Jeg så første gang Kostkalenderen præsenteret på DR programmet “Ha det godt!” og lige umiddelbart var min reaktion “Den må jeg prøve!”.
Jeg har ikke fortrudt købet af Kostkalenderen – den beskriver en metode til at få styr på sin kost, en metode som kan anvendes til alle formål. Det absolut bedste ved kalenderen er at rigtig mange fødevarer og færdigprodukter er dokumenteret og man kan se hvad det koster, hvis man en dag forgriber sig på f.eks. en pose chips. Det gode ved Kostkalenderen er at du kan spise hvad som helst – bare du sørger for at have orden i regnskabet med dine brikker. Brikkerne må du læse om i Kostkalenderen 🙂
For mig at se er der ikke tale om endnu en slankekur med Kostkalenderen- der er tale om en metode til at leve sundt hele livet!

Paul Auster

Jeg fik foræret et eksemplar af Paul Austers “New York Trilogien” i gave til jul 2008. Den fik jeg læst med stor fornøjelse og fik appetit på mere af samme forfatter, så jeg købte “Brooklyn Dårskab” som jeg så har pløjet igennem på mindre end én uge.
Paul Auster kan et eller andet med at fortælle en historie som er meget fængslende og spændende. Da jeg var færdig med “Brooklyn Dårskab” var min første tanke “øv, er der ikke mere”. Den er simpelthen bare god og kan klart anbefales.
Der er dog et lille men – ikke til Paul Auster – til dem som oversætter romaner m.m. fra fremmedsprog til dansk. Det er noget som generer mig grænseløst og som kun kan tilskrives min belastende uddannelse som ingeniør. Der er ikke noget som hedder et cementgulv! – det hedder betongulv, hvis det skal hedde noget. Cement er en vigtig bestanddel i et betongulv men det kan altså ikke anvendes alene. Kære oversættere (og forfattere), hvis I ikke tror på mig, så køb en pose cement og læg et gulv med indholdet og prøv så at feje eller støvsuge dette gulv.
Da jeg var færdig med “Brooklyn Dårskab” gik jeg i gang med at læse “Banden er løs” af Donald E. Westlake (godt nok fra år 1974, men alligevel) og dér allerede på side 14 står der “Cementgulv” igen – sig mig, er det noget I lærer i skolen? Heldigvis er oversætteren af denne bog heldig med at få skrevet “betongulv” i resten af bogen.
Så for kort at opsummere: husk “betongulv”, glem “cementgulv”. Så skal jeg nok blive ved med at købe flere bøger.
Hvis der nu sidder en forfatter eller oversætter og læser ovenstående så kunne jeg da godt tænke mig at høre, hvad I mener der er forskellen på et cement- og et betongulv siden begge udtryk anvendes lidt i flæng.

De 10 værste kaloriebomber på jobbet

Kilde: dr.dk
Jeg har taget nedenstående artikel fra dr.dk – mest fordi den er en rå og brutal opremsning af det vi godt ved, men som vi vælger at ignorere igen og igen under påskudet af at “vi skal være sociale” eller “vi skal jo hygge os”. Hvis man melder sig ud ved at sige “Nej, tak”, så oplever jeg nogen gange at jeg næsten skal undskylde mig selv fordi det virker underligt på andre. Det er så de samme personer som jeg på andre tidspunkter hører drømme om at dyrke mere motion og gerne vil smide nogle kilogram kropsvægt.
Ja, ja – valget er dit!
Her er de 10 værste kaloriebomber på jobbet, som Smsbutler.dk har indsamlet. Læs her, hvor mange kalorier de forskellige fristelser indeholder og hvor meget det kræver at forbrænde dem igen.
1. Kaffe/te med sukker og mælk
31 kalorier pr. 1 dl. En kop kaffe/te på 200 ml. med mælk og 2 tsk. sukker (62 kalorier), skal du gå ca. 30 minutter for at forbrænde.
2. Riskager med chokolade
504 kalorier pr. 100 g. En riskage på 17 gram (84 kalorier), skal du gå ca. 43 minutter for at forbrænde.
3. Wienerbrød
429 kalorier pr. 100 g. Et wienerbrød på 50 gram (214 kalorier), skal du gå ca. 1 time og 47 minutter for at forbrænde.
4. Sodavand
43 kalorier pr. 1 dl. En 0,5 liter sodavand (215 kalorier) skal du gå ca. 1 time og 48 minutter for at forbrænde.

5. Flødechokolade-bar
531 kalorier pr. 100 g. En flødechokolade-bar på 50 gram (265 kalorier), skal du gå ca. 2 timer og 10 minutter for at forbrænde.
6. Croissant
386 kalorier pr. 100 g. En croissant på 77 gram (297 kalorier) skal du gå ca. 2 timer og 29 minutter for at forbrænde.
7. Slik (blandet slik)
359 kalorier pr. 100 g. En pose blandet slik på 85 gram (305 kalorier), skal du gå ca. 2 timer og 32 minutter for at forbrænde.
8. Flødeskumskage
336 kalorier pr. 100 g. En flødeskumskage på 100 gram (336 kalorier)skal du gå ca. 2 timer og 50 minutter for at forbrænde.
9. Bolcher
419 kalorier pr. 100 g. 100 gram bolcher (419 kalorier). Du skal gå ca. 3 timer og 30 minutter for at forbrænde denne kaloriebombe
10. Kartoffelchips
530 kalorier pr. 100 g. En pose kartoffelchips på 100 gram (530 kalorier), skal du gå ca. 4 timer og 25 minutter for at forbrænde.

Tid – det eneste du har


Jeg har med stor fornøjelse læst bogen “Ti Tanker om tid” af Bodil Jönsson. Eller rettere jeg har endnu engang læst den. Vores tids svøbe med stress og den evige bemærkning fra en kollega i storrumskontoret “Jeg har ikke tid” gør bogen endnu mere aktuel end da den udkom.
Læs bogen og lær hvad tid egentligt er for noget og lær hvordan du forholder dig til den.
En af mine favoritsætninger fra kapitel et lyder:

“Et menneskeliv i Skandinavien varer i gennemsnit 30.000 døgn. Det er dem der er vores kapital, vores individuelle formue. Derfor er det ikke rimeligt, det er ikke engang menneskeværdigt at acceptere at tiden er blevet gjort til noget vi oplever som en mangelvare.”

Tak for en rigtig god og lærerig bog, Bodil!
Ti tanker om tid
Bodil Jönsson
Sideantal:      144
Forlag:     Rosinante
Udgivet:     01-01-1999
ISBN-10:     8762100262
ISBN-13:     9788762100268

Er du engageret?

Er du engageret? Hvis du er, så er det rigtig godt. Bliv ved med at være det. Måske er du fagligt engageret. Måske er du menneskeligt engageret.
Mennesker med et højt engagement har en forøget risiko for at få stress. Du kommer nemt til at overse dine stresssignaler. De fleste tilfælde af alvorlig udbrændthed ses netop hos meget engagerede mennesker. Det kan være job med ledelse, projekter, arbejde med mennesker, job i hektiske miljøer, osv. De fortsætter lige til det går helt galt.
Det, der sker, er at man overser stresssignalerne, eller finder alle mulige andre forklaringer på dem. Ens engagement driver en videre. Typisk, så vil man skulle være ret alvorlig syg for at sygemelde sig.
Stress har den egenskab, at man på et tidspunkt selv mister erkendelsen af sig egen stress. Det sker rent hormonelt, og er altså ikke noget man kan forhindre.
Spørg også dine medmennesker om du virker stresset. De opdager det længe før dig.
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Er du kritisk?

Vi har alle sammen en “kritiker” inde i os. Men det er forskelligt, hvor meget den får lov til at komme til udtryk.
Mennesker, der er kritiske eller pessimistiske, har en forøget risiko for at få stress. Ofte vil de slet ikke forbinde det med stress og på den måde kunne overse stresssymptomerne.
Vores “kritiker” er god til at finde fejl, mangler og risici. For nogle er det primært ved andre personer og ting. Medens andre er meget kritiske overfor sig selv.
At være kritisk er en rigtig god ting i nogle situationer, men kan blive en klods om benet i andre. Det betyder ofte, at man er bedre til at finde problemer end til at finde muligheder. Og da problemerne er mange, bliver fokus let negativt, og så kommer stressen. Lad ikke din “kritiker” påvirke dit liv i alt for negativ retning.
Hver gang du støder på noget, som på en eller anden måde går dig på, så får du stresshormoner i blodet.
Jeg vil gerne lære dig en simpel metode, som du selv kan bruge.
Når du støder på noget at være kritisk over, så skal du gøre følgende to ting:

  1. Find et eller andet godt ved det. Hvor ubetydeligt det end måtte være.
  2. Sige “PYT” til dig selv.

Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Er du bekymret?

Vi er alle sammen bekymrede ind i mellem. Men måske er du mere bekymret eller usikker end gennemsnittet.
Mennesker, der er meget bekymrede eller usikre, har en forøget risiko for at få stress. Ofte vil de slet ikke forbinde det med stress og på den måde overse stresssymptomerne. Hver gang de er bekymrede eller usikre, så får de stresshormoner i blodet.
Jeg vil gerne lære dig en simpel metode, som du selv kan bruge.
Hver gang du er bekymret, så skal du spørge dig selv, “Hvad kan JEG gøre ved det?”. Fokuser på DINE handlemuligheder.

  1. Hvis DU selv kan gøre noget, så bør du gøre det. Om ikke andet, så for at komme af med dine bekymringer. Gør det!
  2. Hvis DU ikke selv kan gøre noget, så har du måske en indflydelse (stor eller lille) på andre mennesker, der kan gøre noget. I så fald bør du bruge din indflydelse. Snak med noget! Skriv til nogen!
  3. Hvis DU ikke selv kan gøre noget, og hvis du absolut ingen indflydelsesmuligheder har, så skal du lære at acceptere det, der bekymrer dig. Sig PYT, hver gang det sker!

På den måde kan du stille og roligt få bugt med en del af din bekymring. Det er ikke let, men du kan lære det. Samtidig får du, ved at fokusere på dine handlemuligheder, et mere positivt liv. Du bliver proaktiv.
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk