Mobilt bredbånd

Jeg har et ambivalent forhold til mobilt bredbånd. På mange punkter mener jeg, det er totalt overflødigt i en almindelig hverdag. På den anden side har jeg svært ved at forestille mig at undvære det helt, når f.eks. tiden fordrives i sommerhuset.
Ja, jeg ved godt at sommerhuset burde være et fristed uden elektroniske dimser med total afslapning. Men lad os se det i øjnene. Sommerhuset er heller ikke et helligt sted og der tikker jo alligevel SMS, e-mail og chat ind på mobilen.
Jeg har så brugt tiden lidt på at anvende mobilt bredbånd og nej, jeg gider ikke analysere priser, båndbredder eller dækningskort. Det handler mere om det rent faktisk kan bruges eller bliver brugt, når man nu er væk fra sine faste internetforbindelser.
Opkobling til mobilt bredbånd gør jeg på to forskellige måder: via en USB dongle eller via hot spot på min HTC mobil. Begge måder fungerer fint og der er ingen nævneværdige forskellige på anvendelsen, når først forbindelsen er etableret.
Der er dog lidt små problemer med at etablere opkoblingen (synes pigerne i huset i hvert fald). Anvendes USB donglen, så skal der startes et program, som sparker gang i forbindelsen. Hvis derimod HTC mobilen anvendes, så skal den lige sættes op som et WiFi hot spot og tilsluttes noget strømforsyning (ellers holder den ikke længe på batteriet). Så går der også lidt tid, hvor forbindelsen lige skal falde på plads, hvilket bliver opfattet som en total unødvendig ventetid af ungerne.
Det bliver brugt af os alle i husstanden, men forbruget har en helt anden karakter end til dagligt og omfanget er væsentligt mindre. Det bliver brugt mest til at søge efter seværdigheder, åbningstider, billetpriser osv. og jeg har lagt mærke til at søgningerne er meget konkrete – ikke så meget med at snuse omkring på nettet (i kedsomhed), men en meget praktisk og direkte anvendelse.
Måske handler det også om at man ved, at det er mobilt bredbånd med langt flere begrænsninger end sin faste internet opkoblinger og derfor føler man heller ikke nogen speciel trang til at sidde og vente på at hjemsider, facebook, google+ m.m. downloader færdigt.
Så er der måske også den anden faktor: hvem fa’en gider og surfe på nettet, når man kan løbe en tur, besøge et Zoo, ligge på stranden, eller bare sidde på terassen? Det kunne vi (gamle) jo godt lide også inden fremkomsten af mobilt bredbånd.
Jeg er dog spændt på at se, hvordan mine unger vil anvende teknologien i fremtiden, når de bliver voksne. De har aldrig oplevet en verden uden internettet eller uden mobilen.

Organisering af digitale billeder

Jeg kan godt li’ at bruge mit kamera og tager gerne billeder – masser af billeder. Så langt så godt.
Jeg er ikke særlig god til at få smidt de billeder af ringe kvalitet væk. De har en tendens til at blive hængende på min harddisk indtil jeg en gang i mellem går amok og laver seriøs rengøring blandt billederne.
Der er et problem med digitale fotos, som jeg støder på igen og igen. Det er problemet med at finde tilbage til det der geniale skud, som jeg tog dengang ….øh. Det er svært, for ikke at sige meget svært, at finde rundt blandt billederne.
Organisering i år – måned – dag i forskellige mapper på harddisken er måske meget nærliggende og det er der da også en del kamerasoftware der gør. Men jeg kan helt ærligt ikke huske dato for, hvornår jeg tog hvad – med mindre det er en bestemt begivenhed som en fødselsdag eller sommerferie.
Man kan måske også have den mening, at det er en noget forældet måde at strukturere billederne på. Jeg gider nemlig ikke at føre en kalender ved siden af.
Man kan også organisere billederne i forskellige mapper på harddisken efter emner, oplevelser, steder osv. Det er lidt i stil med organisering efter år – måned – dag, men kræver lidt mere indsats efter at billederne er hentet ud af kameraet og over på harddisken.
Jeg tror den optimale måde at strukturere sine billeder på, er at udnytte den information, som kameraet tilføjer hvert enkelt billede: Exif (Exchangeable Image File Format).
Exif data er blandt andet information om:

  • Dato og tid for fotografering samt eventuel redigering af billedet.
  • Kamera fabrikat og type.
  • Software for apparat.
  • Software for billedredigering.
  • Kompression og resolution.
  • Optagetid og blænde.
  • Flash anvendelse.
  • Farvespecifikation.
  • osv.

Denne information er ikke altid nok, der skal også tilføjes nogle ekstra data (meta data) som begivenhed, emne, sted, osv.
Billederne behøver ikke ligge struktureret i forskellige mapper, de kunne principelt ligge i en enkelt mappe.
Denne metode, som forudsætter noget ordentlig billedsoftware, kræver lidt mere arbejde end organiseringen i forskellige mapper, idet man skal gennemgå sine billeder og tilføje de ekstra data. Fordelen er selvfølgelig at man kan få smidt sine dårlige billeder ud med det samme og man opnår nemmere søgemuligheder blandt sine billeder.
Der findes masser af billedsoftware – både fra kameraproducenterne og de store softwarevirksomheder – som kan løse opgaven.
Der er blot en ting du skal huske: TAG BACKUP AF DINE BILLEDER! – og det gerne på flere forskellige medier. Det værste man kan opleve er, at billederne går tabt – så skidt med at man ikke har fået dem organiseret optimalt.
Nåe ja, det er god karma at sikre sig, at hvert billede har et unikt filnavn og at man ved hvor de findes på harddisken…

HTC Wildfire S

Jeg har anskaffet mig en HTC Wildfire S (ja, jeg ved godt at det er en low-end begynder Smartphone) som erstatning for min SE X10 mini Pro.
Her er nogle af mine tip som jeg vil opdatere i takt med at jeg finder ud af mere:
1. Ændring af meddelelseslyde:
Hvis du gerne vil have mulighed for at vælge din egen meddelelseslyd til meddelelser på telefonen, så skal du lægge lydene på telefonens SD-kort i folderen:
media -> audio -> notifications
herefter kan du ændre din beskedtone via
Indstillinger -> Lyd -> Meddelelseslyd (dine lyde findes i bunden af listen)
Husk at lydene først optræder på listen efter at du har fjernet kablet fra din telefon, hvis du har overført lydene via kabel.
2. WiFi og Bluetooth.
Når du ikke anvender WiFi og Bluetooth så sluk for det. Det bruger strøm på at scanne efter enheder selvom du måske ikke har brug for det.
Du tænder og slukker Wifi og Bluetooth under Indstillinger -> Trådløst og netværk.
Der findes også et par widgets, der kan gøre det samme og som du kan tilføje direkte på din startskærm.
3. Slå 3G fra
3G mobilt netværk æder seriøst på batteriet, så slå det fra, når du ikke anvender det.
Gå til Indstillinger -> Trådløst og netværk -> Mobil netværk -> Netværkstilstand
Vælg “kun GSM”
Når du ændrer indstillingen, så kan forbindelsen til det mobilnettet forsvinde 10-20 sekunder.
Det påstås fra forskellig side at WiFi typisk anvender mindre strøm end 3G ved dataoverførsler. Så hvis du er i nærheden af et WiFi netværk, så brug det i stedet. Jeg vil ved lejlighed lave en måling og konstatere om det er korrekt.
4. Google maps
Jeg har lagt mærke til at Google maps næsten hele tiden kører på telefonen – også selvom man ikke bruger det. Det vil normalt ikke være nogen stor ulykke, hvis ikke det var fordi at Google maps bruger rimelig meget hukommelsesplads og CPU tid (= større batteriforbrug). Hvis du forsøger at stoppe Google maps, så dukker det bare op igen 5 minutter senere og kører videre.
Det er lykkedes mig at tæmme Google maps med følgende tips:
– Start Maps
– Tryk på menu knappen og vælg “Tilmeld dig Latitude”.
– Der dukker nu en liste op med forslåede venner.
– Tryk på det røde kryds udfor hver, indtil der ikke er flere på listen.
– Tryk på menu knappen og vælg “Indstillinger”
– Allernederst på listen over indstilliner vælger du “Log ud af Latitude”
– Luk nu programmet med tilbage knappen
Herefter skal du ind i den indbyggede internetbrowser på telefonen
– Start Internet
– Tryk på menu knappen og vælg “Flere”
– Vælg “Indstillinger”
– Find “Aktiver placering” på listen og fjern hakket
– Tryk på tilbage knappen to gange for at lukke Internetbrowseren.
Det jeg har oplevet med ovenstående tip er at Google maps bruger færre ressourcer på telefonen og batteriet holder lidt længere på en opladning. Prisen er selvfølgelig at man går glip af noget lokationsbaseret funktionalitet.
5. Downloads i Marked hænger fast
Nu har jeg flere gange prøvet at hente programmer i Marked, hvor download af programmet starter godt nok, men bliver afbrudt og kommer ikke videre. Marked prøver så at genstarte download i en ny session og efterlader den første download åben – tilsyneladende i en uendelighed.
Jeg har fundet ud af, at følgende kan “nulstille” downloads der hænger fast i Marked:
– Gå til Indstillinger -> Programmer -> Administrer programmer
– Vælg “Alle programmer” i toppen af skærmen
– Vælg “Downloadadministrator” på listen
– Tryk på “Slet data”
Herefter skulle Marked have glemt alt om downloads der hænger fast.
6. “My android won’t download apps”
Som jeg skrev om under punkt 5. så kan Marked gå i stå, når du henter eller opdaterer programmer på din mobil.
Desværre ser det ud til, at der er rigtigt mange brugere rundt om i verden, der oplever dette. Endnu værre er det, at der ikke findes en forklaring på problemerne.
Jeg har fundet en hjemside “my android won’t download apps“, hvor der er listet en række ting man kan forsøge sig med. Du kan prøve deres forslag, men husk lige at tage en backup af alt på din mobil inden du kaster dig ud i det.
7. Mobilen går på nettet hele tiden
Hvis man er opmærksom på, hvad der foregår på en mobil med Android, så opdager man bland andet, at den er rigtig god til at gå på nettet hele tiden. Der er en lang række af applikationer i Android, som kommunikerer data via mobilnettet, stort set konstant. Det man kan gøre er, at indstille i hver enkelt applikation, at der kun skal synkroniseres manuelt, dvs når du vælger at opdatere. En anden måde er helt at stoppe datakommunikation i baggrunden:
– Gå til Indstillinger -> Konti og synkronisering
– Fjern hak udfor “Baggrundsdata”
En anden mulighed er at sætte den widget kaldet “Strømkontrol” på sin startside. Der er 5 knapper på denne widget og knap nr. 2 fra højre stopper for datasynkronisering.
Hvis man stopper for datasynkronisering, så sparer man en del strøm på batteriet, men man mister også de automatiske opdateringer på mail, facebook, twitter osv.
SMS og MMS er derimod ikke berørt af at datasynkroniseringen stoppes.

Ikke mere touch- eller smartphone til mig – foreløbigt

Nu synes jeg at der er brugt nok tid med at få min Sony Ericsson X10 Mini Pro til at fungere som jeg gerne vil have den til. I mandags var det slut og nu får Mini’en lov til at samle støv på mit skrivebord.
Der går nok noget tid inden jeg investerer penge i en smartphone igen og indtil da vil jeg holde mig til en Sony Ericsson Elm, der i bund og grund fint dækker mine behov.
Hvorfor har jeg så droppet min smartphone?
Batteriet: Batterilevetiden er fuldkommen til grin. Jeg fik min første “mobiltelefon”, en motorola i 1992 og dengang holdt den også kun en dags tid på en opladning. Min Sony Ericsson Elm holder nemt i 7 dage på en opladning (husk at slå 3G fra).
Features: Der er rigtig mange features i en smartphone og rigtig mange indstillingsmuligheder – men hvad hjælper det, når jeg primært taler, SMS’er og læser mails på den? Det er en klassisk situation: jeg bruger kun 20 % af alle features i X10 mini’en. Jeg har ikke brug for resten – det ordner jeg via min PC eller laptop.
Software: Android er smart og der er et hav af applikationer til rådighed – jeg synes blot at det meste af udvalget er en omgang bras. Jeg fandt 5 applikationer som virkelig forbedrede mit forhold til X10 mini’en. Men det var så også det.
Musikafspiller: Glem det. Hvis man hører musik på sin smartphone, så er batteriet fladt efter gennemspilning af det første album. Min Ipod nano holder til ca. 24 timers uafbrugt musik. X10 mini’en døde efter ca. 1½ time og så hørte jeg ikke mere musik på den.
Foreløbigt vil jeg ikke bruge mere af min tid på Windows 7 mobile, IOS eller Android telefoner. Jeg venter til en dag i fremtiden, hvor der er et fornuftigt forhold mellem brugervenlighed, udholdenhed og sikkerhed. De nuværende smartphones og deres operativsystemer er heldigvis ikke den endelige løsning. It-historien har lært os at man blot skal vente, så skal der nok dukke nye løsninger op.

Smartphones er et forbruger sikkerhedsmareridt

Nu har EU’s Enisa organisation (European Network and Information Security Agency) udgivet en artikel og en rapport omkring de sikkerhedsrisisi der eksisterer for din telefon.
Jeg synes det rejser et utroligt vigtigt spørgsmål: hvordan kan eller skal den private forbruger kunne gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert adfærd og hvad kan den enkelte forbruger selv gøre for at beskytte sine informationer?
Den manglende sikkerhed i den moderne teknologi er et mekka for kriminelle på nettet. Det forværres kun af at den almindelige forbruger ikke har en ærlig chance for at beskytte sig.

Tyverisikring af din PC eller telefon

Prey er et stykke software (en agent) der giver dig mulighed for hele tiden at holde styr på din telefon eller bærbare computer og vil kunne hjælpe dig med at finde dem igen hvis de tabes eller bliver stjålet. Det er nemt, open source software og så er det gratis for alle at bruge.
Du skal installere en lille agent på din PC eller telefon. Agenten venter passivt indtil den modtager et signal fra dig. Dette signal sendes enten via internettet eller via en sms-besked og giver dig mulighed for at modtage oplysninger om enhedens placering, hardware og netværk status og eventuelt udløse forskellige handlinger på enheden. Du kan læse mere på Prey.
Prey understøttes lige nu af Windows, Mac OS, Ubuntu, Linux og Android. Senere vil Iphone og Ipad også blive understøttet.
Så folkens – se at få lagt Prey på jeres dyrt indkøbte enheder og få chancen for at finde dem igen hvis de bliver væk.

Ubuntu 10.10: Things I must remember to do after installation

Every time I do a new Ubuntu installation I always try to remember what to install after the basic installation. So this post is simply a reminder so I don’t have to crawl through the web to find the stuff again. The list of things to do is not complete (and properly never will be) so I will add more items when I find it necessary.
Læs videre “Ubuntu 10.10: Things I must remember to do after installation”

Smartphones boomer

I dag kan man bl.a. på Børsen læse at brugen af smartphones boomer. TDC oplyser at de sælger smartphones som aldrig før.
Smartphones er, set med miljømæssige øjne, et kæmpe tilbageskridt. Ja, det er rigtigt at smartphones er spækket med features og sådan set har samme funktionalitet som en netbook eller lille laptop på visse punkter.
Men energiforbruget er katastrofalt dårligt optimeret på de små enheder. Hvis du anskaffer dig en smartphone, så skal du nok regne med at ved normalt brug vil du skulle oplade den mindst hver anden dag. Samtidigt betyder de hyppigere opladninger i forhold til “dumme” telefoner et større strømforbrug og at batterierne hurtigere bliver dårlige og skal udskiftes.
– hvem har tænkt over denne miljømæssige konsekvens?
Jeg mener at alle de nye features i smartphones er dejlige, men der lurer samtidigt et potentielt miljøproblem pga energiforbruget i de små enheder.
Opdate: I dag skriver de på ComON “Forskere vil sænke standby-forbrug” – det er ambitionen at tidoble batteritiden i mobile enheder.

Synology boksens overmand

Man bliver godt nok lidt overrasket over sig selv nogle gange:
Min Synology boks var begyndt at sige bip med jævne mellemrum og jeg fik også en mail med advarsel om at fanen i boksen ikke længere fungerede. Men eftersom jeg troede jeg kunne høre at fanen kørte rundt, så kvitterede jeg blot fejlen væk via softwaren og boksen kørte lystigt videre. Indtil næste gang den blev startet op, så startede den forfra med bip-bip-bip …
Læs videre “Synology boksens overmand”