Forandringer – vil det hjælpe?

Det er en usædvanlig tid vi lever i og der er ikke noget der tyder på at alt bliver præcist som tidligere.

I denne lange periode med varierende grader af restriktioner har jeg forsøgt stille og roligt af holde op med at bruge så meget tid på diverse SoMe platforme og i stedet kontaktet familie og venner direkte, når der var noget at fortælle eller tale om.

Det har betydet at jeg er helt holdt op med at bruge Twitter, Instagram og Facebook. Jeg spørger mig selv om jeg så går glip af noget. Det gør jeg helt sikkert, men det virker nu alligevel ikke som om det er det store tab. Langt den meste information der flyder rundt på disse platforme er alligevel mere eller mindre værdiløs.

Så, farvel og “tak” til Twitter, Instagram og Facebook.

Nokia 3310 3G – min retro mobil

Fra iPhone SE til Nokia 3310 3G

Jeg er startet med et eksperiment den 17. marts 2018: Jeg er gået retro med min mobil. Min iPhone SE er sendt på ferie og en Nokia 3310 3G har midlertidigt taget over.
Her er mine foreløbige observationer efter de første 5 dage:
Opsætning i bilen til min håndfri installation var ret nem, men mobilen giver ikke adgang til min kontakter, så hvis jeg vil ringe op til nogen så skal jeg huske nummeret og indtaste det manuelt.
Overførsel af kontakter fra min iPhone var ikke nemt. Bluetooth forbindelsen ville bare ikke etableres og gmail klienten man kan hente på telefonen fungerer ikke. Så jeg måtte sende mine kontakter til Nokia’en som SMS’er.
De indbyggede lyde og ringetoner er retro og det er ingen sag at tilslutte Nokia’en til en PC og over flere lyde til hukommelsen som mp3-filer.
Batteritiden er fantastisk. Den holder sindsygt længe i forhold til iPhonen. Jeg tror jeg kan nøjes med at oplade den hver 5-6. dag med mit forbrugsmønster.
Skrivning af SMS’er og anvendelse af smileys er for at sige det kort besværligt. Jeg savner de grafiske smileys. Når jeg modtager en SMS på Nokia’en med smileys sendt fra en iPhone, så vises der kun firkanter.
Menu og betjening – hvad skal jeg sige – det er ikke specielt brugervenligt og det er (stadig) organiseret ulogisk – ligesom i “gamle” dage.
Der er ingen apps på Nokia’en – ingen periodekort, ingen instagram, ingen e-Boks, ingen Gmail – Der er links til Twitter og Facebook som åbner i Opera mini browseren. Men det er et mareridt at betjene og næste umuligt at se på den lille skærm. Fordelen er at jeg ikke gider at logge på.
Der sidder et 2 MP kamera i Nokia’en som til nød kan bruges. Men jeg tager mærkbart færre billeder med mobilen nu og jeg savner det kun i særlige situationer. Jeg skal vænne mig til at tage et almindeligt kamera med i lommen. Jeg kan kun få overført billederne fra Nokia’en med MMS, PC tilslutning eller bluetooth. Der er ikke andre muligheder.
MMS opsætning i indstillingerne var et gensyn med funktionen adgangspunkter og der måtte en del forsøg til og et par besøg på Oisters support sider før Nokia’en kunne sende og modtage MMS’er med billeder.
Kalenderen i Nokia’en er noget juks. Jeg bruger den ikke fordi den ikke kan synkronisere med min gmail kalender. Det er en stor mangel.
Fortsætter jeg så med min Nokia 3310?
Ja, det tror jeg faktisk. Det er en befrielse at jeg ikke bliver afbrudt af en mobil der kræver opmærksomhed hele tiden. Samtidigt har jeg bemærket at jeg ikke længere griber efter mobilen for at kigge på det ene eller andet uden der er et opkald eller en SMS.
Som en trøst tager jeg min iPad med i tasken når jeg har mulighed for det, så helt offline er jeg ikke endnu.
Opdatering 23. marts 2018: Jeg har afsluttet forsøget og er gået tilbage til min iPhone. Min Nokia 3310 holdt op med at fungere. Når andre ringede til mig så gik kaldene ikke igennem, noget gange hørte de blot opkaldstone andre gange fik de meddelelsen abonnenten ikke tilgængelig. SMS holdt op med at komme frem. Når jeg genstartede Nokia’en så virkede den kort tid for så at fejle igen.
Konklusion: det var godt at gå retro igen. Langt færre forstyrrelser og afbrydelser. Men byg for pokker Nokia’en så den kan tåle at blive brugt. Min erfaring med Nokia’en betyder at jeg på min iPhone vil slå alle notifikationer fra undtagen på opkald og SMS. Så kan jeg selv styre hvornår jeg skal reagere på alt det andet der popper op på iPhonen.

Medarbejdervelvære

Jeg faldt over et indlæg på Linkedin, som jeg synes rammer meget godt nogle af de dilemmaer man støder på som medarbejder hos en arbejdsgiver.
Måske også set i lyset af min egen situation de seneste 6½ måneder, så er jeg blevet meget opmærksom på hvad jeg føler der er godt for mig i en arbejdssituation.
Thomas Milsted skriver:

Som leder skal man være særdeles opmærksom på at man køber medarbejderens arbejdskraft, ikke hele personen.  Det betyder også i praksis, at du kun kan lede og organisere i relation til arbejdskraften og ikke adfærdsregulere i forhold til medarbejdes psyke og fysik.  Om en medarbejder vil være sund, positiv, dedikeret og begejstret er deres sag, så længe de passer deres job.  Samtidig har man som leder også et kæmpe ansvar for, at den arbejdskraft man køber, ikke bruges på en måde, så den skader personen der leverer den. At købe en arbejdskraft er lidt ligesom at leje en bil. Det får konsekvenser, hvis du leverer den tilbage til udlejeren i smadret tilstand.

Det er et lille “men” her og det er at det jeg har oplevet i mit forløb er at det stort set ingen konsekvenser har for arbejdsgiveren, hvis man ser bort fra økonomi. 
Så analogien med den lejede bil er vist et fremtids-scenarie. Så mangler analogien i øvrigt også den menneskelige side af sagen. Hvis du gør skade på et andet menneske i mange andre sammenhænge, så er det faktisk strafbart. 

Nyhavn 17 tattoo, Lille-Ole

Jeg er glad for mine tatoveringer som jeg har fået lavet hos Majbrit og Thomsen der har forretning på Nyhavn 17 i København.
Desværre er der nu en pengegrisk person, som forsøger at få lukket deres forretning med henvisning til at de har brug for et nyt køkken(!). Tydeligvis så har bygningens ejer ingen respekt for hverken historie eller kultur, men kan kun fokusere på fremtidig profit fra sin udendørs restaurant på Nyhavn 17 – i et område som allerede er overfyldt med madsteder og som med foruroligende hastighed udvikler sig mere og mere som en turistfælde, hvor det gamle København og vores fælles kultur er offeret.
Der er startet en underskriftindsamling med følgende tekst:

Nyhavn 17 in Copenhagen is the Worlds oldest tattoo studio. This piece of history is to be closed down! The owners of the building have ended the lease as they want to use the premises as a kitchen for their outdoor restaurant. Disgraceful to destroy this cultural and important place of tattoo history! 
The owner of the building also tried to throw out both legendary artist Ole Hansen in the eighties and later on Tattoo Bimbo / Jørgen Thorstein, and now it’s the owner Majbritt Petersens turn to “fight” them.
The case is going to court on the 14th September. Please help support the fight by signing this petition which is gonna be used in court as defend of our trade and history to join here. Thanks! Frank Rosenkilde and Majbritt Petersen.

Giv din støtte her: https://www.ipetitions.com/petition/save-the-worlds-oldest-tattoo-shop

Roskilde Festival #RF16

Nu er det snart festival tid igen og jeg glæder mig meget. Jeg er jo lidt et strukturmenneske, så jeg har fundet min gamle festival huskeliste frem til hvad jeg skal have med. Bemærk at der ikke står telt på listen og det er fordi vi er blevet fans af Rent A Tent.
Basis listen 2_line_year_orangelyder som følger:
Billetter, Penge, Dankort, Nøgle til lejligheden, Den gule taske, Bukser, Korte bukser, Skjorter, T-shirts, Underbukser, Strømper, Trøje, Regnjakke, Regnbukser, Converse sko, Gummistøvler, Klipklapper, Kasket, Toilettaske, Tandpasta, Tandbørste, Deo, Shampo, Tandtråd, Hovedpinepiller, Sovepose, Hovedpude, Liggeunderlag, Tæppe, Gaffatape, Gulvklud, Aftersun, Solcream, Håndsprit, Papirlommetørklæder, Plaster, Ørepropper, Solcelle, Batterier, Div. Kabler, Mobiltelefon, Hængelås, Sækkevogn/trækvogn, Snor, Lommelygter, små incl. batterier.

Træer i Store Dyrehave

Når man går tur i Store Dyrehave kan man se at skovens fyrretræer er stærkt mærket af de tidligere års orkaner, som har lagt mange af dem ned. Dem arbejder skovhuggerne ihærdigt på at fjerne så der bliver plads til nye træer.
Alligevel kan vi på vores gåtur i dag finde dette træ, som er gået ud for længe siden og står dødt tilbage. Det har holdt til orkanerne og undgået skovhuggerne – indtil videre.