Kategori: Rejser

En ny weekend truer.
Susanne og ungerne skal i dag i Katuaq og se filmen “Grislings store eventyr” – det er ikke lige min stil, men specielt Mathilde er helt vild med Grisling.
I aften skal Mads til klassefest på skolen. Der skal foregå en del aktiviteter, bl.a. skal Mads optræde med et tryllenummer. Ungerne har mulighed for at overnatte der (stakkels lærer) til næste dag.
I morgen skal jeg på en sejltur ind i bunden af Godthåbsfjorden ind til personaleforeningens hytter. Der er lige opført en ny hytte, som skal have den første omgang maling – både inde og ude, så vi er en hel flok der skal afsted.
Det er muligt at låne personaleforeningens hytter, hvis man får lyst til at holde en forlænget weekend. Problemet er bare at man kun kan komme derind med båd og sådan én har vi ikke (endnu?). Jeg vil tage nogle billeder på turen – måske kan vi spotte hval hvis vi er heldige.
Ellers ikke noget nyt – god weekend!

Nu er det ved at blive koldt i vejret og vintertøjet skal frem – eller hva’?!?
Det handler vist nærmere om at få købt noget nyt vintertøj, da vores vintertøj fra DK er ligeså effekttivt som en sort plastikpose med huller i til en plaskvåd Roskilde festival.
Nå, som må vi have noget nyt. Det vintertøj der kan fås heroppe fejler ingenting – det er ganske udmærket, men der er bare ikke det udvalg af farver, modeller og mærker som man er vant til i DK. Hvis overtøjet købes heroppe er der en stor sandsynlighed for at en hel andre mennesker render rundt i samme outfit som dig selv.
Så skal man have noget der ikke lige render rundt i byen allerede er der en anden vej – bestil det over nettet!
Men nu er nettet jo ikke lutter velsignelser og gælder det tøj viser det sig at være endnu mere sørgeligt. Antallet af butikker på nettet, som sælger tøj er begrænset. Ønsker du mærketøj er udvalget forsvindende.
Et andet problem er tøjstørrelser – det er sku’ en videnskab. Hvor er EU når det gælder standardisering af tøjstørrelser !?! og hvordan måler man sin tøjstørrelse!?! Jo, det afhænger bl.a. af mærket, modellen, stoffet….. suk
Jeg må efterhånden erkende, at mit drømme vintertøj fra H20 bliver det nok ikke til i år – jeg tror det ender med noget der kan prøves, købes og evt. byttes i en butik i Nuuk.

Susanne har arbejdsweekend, det er heldigvis kun dagvagter, men alligevel lidt kedeligt. “Hvad skal vi lave, far?” er et almindeligt spørgsmål fra ungerne, når Susanne er på arbejde.
I dag var svaret enkelt: det er vindstille (næsten), solen står højt på en skyfri himmel og temperaturen ligger omkring frysepunktet – vi skal ud og rode rundt i sneen!
Det gjorde vi så, endda i to omgange og ungerne nyder at smide sne efter deres far fandt jeg ud af. Jeg tog nogle billeder med kameraet og har oprettet et nyt album kaldet “ungerne” i vores fotoalbum.
I morgen? Tja, det er næsten givet på forhånd – ungerne vil gerne i svømmehallen.
Det vil jeg også!

Vi har efterhånden være i Nuuk i 3 måneder og nu begynder omridset af en almindelig hverdag at tegne sig. Efter at Susanne er startet på job er den daglige rytme ved at indfinde sig. Susanne har også fået skiftende vagter på Sana ligesom på Hillerød sygehus, så hverdagen skal stadig koordineres for at få tingene til at hænge sammen. Men det kan vi sagtens finde ud af – vi har jo års erfaring i at få det hele klaret på trods af skiftende vagter.
Der er alligevel nogen ting, som er anderledes end i DK. Vi bor faktisk temmelig tæt på centrum af Nuuk har har alting lige i nærheden: skole, børnehave, butikker, job, træningscenter, biograf m.m. Det er en lidt uvant oplevelse efter at have boet i udkanten af Fredensborg i næsten 11 år og vi altid har haft transport til alting.
Det har givet os stof til eftertanke – specielt når vi engang vender tilbage til DK og skal vælge et sted at bo.
I den sidste weekend viste en del af medaljens bagside sig. Susanne havde 4 nattevagter hen over weekenden og det betyder jo, at hun skal sove i dagtimerne. Så stod jeg med alle talenterne og skulle finde på noget ude i byen så Susanne kunne få fred til at sove herhjemme. Det lykkedes delvist og Susanne slap nogenlunde gennem weekenden. I DK var dette ikke noget problem, idet jeg blot tog bilen og kørte til f.eks. mine forældre i Roskilde – det kan jeg bare ikke her! Susanne vil presse på overfor Sana, så hun i det mindste slipper for nattevagter i weekenden.
Når vi har fri er vi alle fire sammen det meste af tiden, da vores bekendskabskreds endnu er ret lille heroppe. Vores favorit aktivitet er svømmehallen, hvor Mathilde har gjort store fremskridt mht. at svømme. Nu bruger hun kun en badering og svømmer med mig og Mads ude på det dybe vand. Nåe ja Susanne har i denne uge endelig fundet en badedragt hun selv synes hun kan være bekendt at svømme i (kvinder!) så hun kan deltage med os andre.
En pudsig ting der viser at verden måske er lille, er at jeg har mødt 3 af mine gamle skolekammerater fra Nyborg Gymnasium heroppe. Én af dem arbejder på Mads skole som lærer (mens hun læser ved siden af!) og de to øvrige er ansat i hjemmestyret.
Nå, ikke mere nu. Susanne har aftenvagt, jeg har tjansen med ungerne og Mathilde trænger til at blive vasket (hun ligger på madressen ved siden af skrivebordet og synger børnesange i takt med en CD der kører i baggrunden – støn!)

Så har jeg været på arbejde i godt 14 dage og har så småt fået et indtryk af, hvordan det er at arbejde på DIH. Jeg synes stadigvæk, at den administrative del af arbejdet er meget tung at danse med. Der arbejdes på at meget af dette i fremtiden skal foregå elektronisk.
Idag var jeg til introduktion af nyansat personale og jeg fandt da også ud af, at jeg ikke er den eneste der er frustreret over, at tingene fungererer, som de gør. Vi skriver jo 2004 efterhånden.
Der er jo desværre en stor udskiftning af personale med jævne mellemrum som gør sit til, at det kan være svært at få tingene til at køre. Når folk begynder at falde til og engagerer sig i noget der har interesse, så rejser de hjem igen og umiddelbart er der ikke nogen, der bare sådan lige kan sættes ind i sagerne.
Grønland er ikke for folk med sarte nerver og utålmodighed, for så kan man ikke holde ud at være her !
Jeg kan jo vælge at sige til mig selv, at enten kan jeg holde det ud, eller også kan jeg ikke. Jeg vælger nok det første så, for jeg har jo noget erfaring som siger mig, at det skal og kan blive bedre.
Arbejdsånden minder meget, om det jeg kommer fra. Alle knokler, fra de kommer til de går og der er et højt informationsniveau på afdelingen. Det er dejligt at opleve, at der er visse ting, der fungerer trods alt. Personalet er gode til at tage sig af nyt personale og jeg føler, at jeg stille og roligt falder til. I nat havde jeg min første nattevagt og gab, det var da lidt kedeligt. Ok, vi var også tre i vagt, fordi jeg skulle introduceres.
Nok om det.

Når den ugentlige gratis avis ankommer bliver den studeret intenst. Hovedsageligt fordi det er det eneste sted, hvor man kan finde alle de gode tilbud fra forretningerne, men også for at følge med i hvad der foregår i Nuuk generelt.
En gang i mellem kan man så finde eksempler på, at Grønland vitterligt er anderledes end DK. Her vil jeg gerne sige til alle singler i DK – det gælder om at være kreativ – virkelig kreativ og her kan I slet ikke være med! Se blot et fint eksempel fra ugeavisen. En sådan kvinde løber ikke omkring længe uden at finde en mage.