De sidste par dage har det for det meste drejet sig om at arbejde selvom jeg godt kunne være fristet til at tage nogle fridage for at se lidt mere af Oman. Jeg har vænnet mig (sådan da) til trafikken på vejene hernede, så jeg er begyndt selv at køre til arbejde og når jeg skal ud og shoppe (!).
I foregårs var jeg ved stranden om aftenen ca. 1 time før solnedgang. Stranden ligger ca. 500 m fra huset hvor jeg bor. Den er meget fin og der var en hel del mennesker både på stranden og i vandet. Temperaruren i vandet er mere end behagelig, så min kollegas unger var ikke nemme at få op da vi skulle hjem. En ting jeg har bemærket, også ved stranden, er at der næsten ingen fugle er i Muscat. Det virker lidt underlig, men det skyldes sikkert det er meget varmt og måske at der ikke findes meget de kan spise.
Vi var en tur i LuLu Hypermarked den ene dag for at købe ind. Der var vareudvalget (igen) meget stort og det gennemgående er at mange ting og sager har virkelig knald på farver og mønstre, så man skal ikke være for neutral i sin smag. Fødevarer er der nok af og priserne ligger under hvad jeg er vant til. Dog er frugt og grønt nogen steder forholdsvis dyrt. Fisk er billigt.
Hver dag spiser vi frokost på en lille resturant lige ved siden af projektkontoret. Det meste af menuen er noget med ris og kylling over flere variationer, det smager ganske udmærket og det koster 1 til 1½ rial inklusiv en sodavand.
Jeg og Susanne SMS’er flere gange dagligt for at holde hinanden opdateret. Jeg glæder mig til at se dem igen. Desuden er en snigende hjemve begyndt at melde sig. Varmen alene gør sit til at jeg ser frem til et køligere klima.
Kategori: Rejser
29. juni
Den første nat fik jeg kun 2 timers søvn. Der var 32 grader på værelset fordi airconditioningen ikke ville gå længere ned (!) Om morgenen flyttede jeg til et andet værelse.
Jeg var med på projektkontoret for første gang. Jeg kørte sammen med en kollega fordi jeg ikke kender vejen godt nok endnu og så det lidt anderledes at køre bil i Muscat. Det er specielt rundkørslerne som kan være lidt trickie at finde ud af.
Dagen i dag er kun ½ arbejdsdag og i morgen har vi fri hele dagen. Det er fordi weekenden i Oman falder på torsdag og fredag.
Efter arbejdet var jeg sammen med min kollegas familie ude og shoppe i et møbelhus og derefter i et supermarked (nogen steder hedder det Hypermarked). Der er et rimeligt stort udvalg af varer alle steder.
Om aftenen var vi for flade til selv at lave mad, så vi tog en tur til Pizza Hut.
Sidst på aftenen talte jeg med Knud over Skype der var ca 3-4 sekunders forsinkelse på forbindelsen, men talen var klar og tydelig. På et tidspunkt fik Knud endda sat et Webcam på, så jeg også fik billeder derfra. Han sidder stadig fast på TINU ved Upernavik sammen med 2 andre og venter på at vejret klarer op.
Jeg fik også en MMS fra Susanne, som viser Alex swimmingpool – jeg er lidt misundelig. Sjovt nok ser man næsten ingen pools ved husene i Muscat. Måske er det trods alt for varmt.
28. juni – ankomst
Flyveturen gik næsten smertefrit. Først fra Kbh til Frankfurt, så til Bahrain og derefter Muscat. Vi måtte vente en ekstra 1½ time i Bahrain på to passagerer… det var lidt træls. Vi ankom til det gæstehus, hvor jeg skal bo de næste 14 dage kl. ca. 00:30 lokal tid. Rummet jeg har fået er stort og meget flot. Der er aircondition på værelset – ellers er der ulideligt varmt (temperaturen var mindst 40 grader da jeg åbnede døren). Tja nu vil jeg forsøge at få sovet lidt inden turen går til kontoret i morgen (jeg har også fået en bil at køre i).
Afgang til Muscat
Nu varer det ikke længe inden jeg tager på første tur til Oman. Det bliver lidt spændende at se, hvordan livet former sig der.
Min eneste bekymring sådan lige her og nu er at der er tæske varmt Muscat i øjeblikket, men det kan vist klares ved at holde sig indendøre i airconditioneringens beskyttelse. Gennemsnitstemperaturen er i juni måned 47 grader.
Nåe ja, så har Susanne i ørvigt beslaglagt mit kamera til deres tur til Kreta, så jeg får nok ikke taget ret mange billeder 🙂
Sydpå, langt sydpå…
Nu har jeg modtaget rejseplanen for mit første besøg på COWIs projektkontor i Muscat i Oman. Jeg skal rejse derned sammen med en kollega, der tager kone og børn med. De skal bo dernede det næste års tid.
Efter vores tur til Grønland føler hverken jeg eller Susanne lige nu nogen behov for at flytte til udlandet igen. Der skal nok gå nogen år endnu og så skal ungerne måske også være flyttet hjemmefra 🙂
En rejse ser sin afslutning
Den sidste halvanden uge har budt på mange forandringer i den lille familie. Vi har fundet en bolig i Hillerød og det har taget noget af det midlertidige præg af vores liv 🙂
Lige nu skriver jeg fra vores egen internetforbindelse (yes!) og det er bare herligt!!
Vi fik den nye lejlighed i fredags (31. marts), hvor Susanne fik nøgler. Vores flyttegods kom mandag aften kl. 21:00 (!), hvor jeg susede til Hillerød for at lukke flyttefolk ind og arbejdede til meget sent. I dag er de sidste kasser ved at være pakket ud og alting er blevet efterset. Der mangler ikke noget og der er vist ikke gået noget i stykker.
Desværre blev Mads syg i løbet af weekenden (meget syg) med høj feber og det hele. Så jeg blev hjemme med ham mandag og i dag. Susanne tog sig af ham tirsdag, hvor jeg havde taget fri fra arbejde til at pakke ud – puha. Tirsdag aften besluttede vi os for at flytte ind og overnatte for 1. gang i vores egen lejlighed. Mads er heldigvis ved at være ovenpå igen og han skal formentlig i skole i morgen.
Men men vi er ikke færdige endnu. Godt nok er tingene taget ud af kasserne og lagt på en plads, men allerede nu er jeg og Susanne ved at justere rundt på tingene så det passer bedre til vores dagligdag.
Mads og Mathilde går stadig i skole i Helsinge, det er ikke særligt smart, da det er en rimelig lang køretur hver dag. Efter Påske skal de starte i Skanseskolen i Hillerød – den ligger “lige” om hjørnet.
Jeg og Susanne har haft det lidt dårligt mht. ungerne. De har siden vi ankom til DK været udsat for en hverdag med mange aftaler, ændringer og med meget få faste holdepunkter. Jeg tror den næste tid skal gå med at få stabiliseret en normal hverdag – det har vi alle fire brug for.
Boligjagten – fortsættelse
Der er sket en ny positiv (og noget overraskende) udvikling i vores boligjagt, men nu er jeg blevet overtroisk, så jeg tør ikke skrive mere før blækket er tørt på aftalen.
“Skolestart”
Vi har ikke fundet noget at bo i endnu, men nu kan ungerne ikke længere gå derhjemme og drive den af sammen med Susanne. Hun skal jo også snart starte på job igen. Så Mads og Mathilde er tilmeldt den nærmeste folkeskole i Helsinge og de skal starte i morgen. Samme dag skal Susanne atter på husjagt til en enkelt fremvisning.
Vi er landet!
Vi landede planmæssigt i københavn i går aftes kl 19:55, efter 4 timer og 15 minutters flyvning. I ankomsten blev vi blev modtaget af en lille velkomst komite. Det var rart.
Dagen inden vi skulle rejse ville skæbnen at min far strandede i Nuuk, da vejret var for dårligt til at lande i Manitsoq. Derfor nåede vi at spise aftensmad sammen på Gertrud Rasks spisested på toppen af Hotel Hans Egede. Det er et godt spisested, som bestemt kan anbefales, hvis du lige kommer forbi.
Indtil vores afrejse brugte vi fire dage i TELEs indkvartering, hvor den alt for trange plads til tider gjorde ungerne en lille smule urolige.
Vores indbo er som bekendt pakket sammen i en 20″ fods container og den stod i Nuuk og ventede på at blive fragtet med skib, da vi satte os op i flyveren. Den dukker vel op på et tidspunkt.
Lige nu er jeg lidt træt pga de 4 timers tidsforskel, så den første dags tid skal jeg ikke lave noget, der kræver for stor indsats.
Så skal der pakkes – øøh snart
I dag ringede flyttefirmaet og meddelte at de dårligt havde tid til at pakke ned den 16. februar, så det ville passe dem bedre den 17. februar … Nå, ok så bliver det den 17. februar. Bare nu planen holder alligevel.
Vores container kommer så først til Ålborg den 7. marts.
Hmmm, rejsefeberen bygger op så småt 🙂 – specielt når der sker den slags ændringer så tæt på afrejsen.