Kategori: Rejser

Der er ikke vildt gang i vores rejsedagbog. Det er måske fordi vi er i et “tomrum” i øjeblikket, da vi er på vej tilbage til Danmark.
Den sidste tid er gået med at få ordnet de forskellige praktiske ting omkring flytningen, rejsen osv.
Vi taler sammen i øjeblikket om at finde et sted at bo i Danmark, hvilket er vores største “bekymring” lige nu. Vi har et midlertidigt sted at bo, men en hverdag falder først på plads, når vi har fundet en permanent bolig.
Det er også lidt svært at forlade Grønland. Der er trods alt mange ting her, som er spændende, anderledes og tiltrækkende, ting der ikke findes i Danmark. Desuden har vi lært en masse søde mennesker at kende og det er altid svært at tage afsked. Men mon ikke vi møder dem igen på et andet tidspunkt i en anden sammenhæng.
Ungerne spørger også om alt muligt i forbindelse med flytningen, men jeg tror de glæder sig meget til at se resten af familien igen – og helst lidt oftere end de seneste par år. Jeg tror moster i den kommende tid bliver det første besøgsoffer 🙂

Det er den 20/1-2006 og klokken er cirka 3:00.
Jeg er på arbejde sammen med en kollega og vagten er indtil videre forløbet stille og roligt. Pludselig er der en politimand der kalder på min kollega for at få hjælp. Vi kigger lidt desorienterede på hinanden. Meget mærkeligt tidspunkt at se en politimand på ! Han har uniform på, så der er vist ikke noget at være i tvivl om, men man kan jo aldrig vide………..
Vi følger begge to med ham ud på den store gang og kan se at det bare kommer væltende med vand om hjørnet videre ned af gangen og ind mod K-gangen. Hvorfor nu det ?
Nu er gode råd dyre. Vi smider et par dyner på gulvet for at lave en barriere, men det hjælper ikke. Vi henter svaberer for at skubbe vandet væk, men det er også kun en stakket frist. Vandet fortsætter med at løbe ind mod K-gangen, men når heldigvis ikke ind til os, da det løber ned i en sprække mellem dørene til etagen nedenunder. Vores held ,deres uheld.
Nu kommer der flere brandmænd og portører til åstedet.
Det viser sig nu, at der åbenbart har været/er brand i en af garderoberne. Det er tydeligt at se, hvor vandet kommer fra og da døren bliver åbnet, kan vi høre hvordan det vælter ned med vand fra en af sprinklerne i loftet. Den bliver ved til tanken er tom, så hvis ikke hanen bliver lukket, så kommer der altså 20.000 liter vand !
Panikken breder sig for de kan åbenbart ikke finde ham der kan lukke for hanen !
Det ender dog lykkeligt. Rette vedkommende findes og får slukket for vandet og der er heldigvis ingen der kommer til skade.
Nu ligger der rigtig meget vand på gangen som skal suges op igen. Rengøringsfolkene kaldes ind af deres leder og starter oprydningsarbejdet.
Ajaaaa !

Så blev det den 24. december endnu engang.
Tid til julemad, juletræ og ikke mindst julegaver.
Vi har holdt jul med Valdemar og Anakathrine, vores søde naboer, som er ret sjove og hyggelige at være sammen med. De er begge to grønlændere, så de kan fortælle en hel masse om Grønland. De har begge to boet i DK en del år, så de kan forstå og tale med om mange ting.
Mathilde havde især svært ved at vente på, at de skulle komme, så hun gik til sidst ind og hentede dem ! Det var vist nok også fordi der var en gave i vente, når de kom !
De fik begge to lov til at pakke en gave op hver om morgenen og om aftenen, inden vi skulle danse om juletræet. Jeg synes det er synd, hvis de skal gå og vente hele dagen på de der gaver. Jeg kan selv huske, hvor elendigt man havde det som barn. De voksne spiste og spiste og man følte det, som om at der var gået flere år, inden de blev færdige med al det æderi og man omsider fik de gaver, der lå og ventede under træet !
De har fået rigtig mange fine gaver og til alle der har sendt gaver til dem skal der hermed sendes et stort TAK FOR DET !
Også tak for gaverne til Jakob og jeg.
Det var en rigtig hyggelig juleaften og mærkeligt og en smule vemodigt at tænke på, at det er den sidste jul vi har holdt i Grønland for denne gang.
Takussuagut

Her går det nogenlunde – juletravlheden har så småt indfundet sig uden at forårsage større katastrofer.
I torsdags måtte jeg hente Mathilde i skolen efter 1. time fordi hun havde fået feber og i løbet af dagen steg temperaturen og det kulminerede om aftenen med at hun brækkede sig ud over sofaen. Derefter fik hun det bedre.
Susanne havde nattevagt mellem onsdag og torsdag, så hun prøvede på at sove mens jeg og Mathilde forsøgte at være stille hele dagen ovenpå. Det klarer man med hjælp af en varm dyne, slik i tilpasse mængder og DVD-film.
Da Susanne vågnede, så hun kunne se efter Mathilde, kæmpede jeg mig gennem vintervejret ned i byen for at få købt julegaver. Det er fan’me svært at finde på noget at give dem i julegave, når de alle tre også har fødselsdag i december. Og så er udvalget i Nuuk City jo ikke ligefrem enormt, men det er dog muligt at finde noget.
I går lørdag havde Susanne dagvagt og herhjemme sov vi længe. Omkring middag gik vi en tur i Kamik (den lokale købmand) for at hente forsyninger til frokost og filmkiggeri. Vi købte også et juletræ. Heroppe er det sjovt nok rimeligt nemt at få fat i et juletræ – de ankommer i god tid i containere fra Danmark og sælges flere steder i byen. Prisen for årets træ var kr. 250,-, hvilket vel er fair nok, når man tænker på hvor langt det har rejst. Det eneste problem er at man ikke kan se det før man kommer hjem – det er pakket ind i net. I containeren tager man et, der fylder mest i nettet og som har en god top – og så håber man resten er nogenlunde pænt.
Nåe ja, vi har jo ikke bil, så jeg måtte slæbe det hjem på skulderne – godt der ikke er længere end 1,5 km.
I dag er vi startet blødt ud med en stille gang morgenmad og Mathilde plager allerede om at vi skal i svømmehallen. Hmm… det blæser udenfor og det er -8 grader, Mathilde virker helt frisk igen… måske smutter vi i svømmehallen senere.

Så er Mads blevet 12 år den 12. december. Tillykke med det Mads !
Det er ikke til at forstå, at det allerede er 12 år siden, han kom til verden på et koldt badeværelsesgulv i Fredensborg. En dag jeg aldrig glemmer.
Den unge mand kunne ikke falde i søvn aftenen før sin fødselsdag og stod meget tidligt op for at åbne sin gaver. Det er jo altid spændende at se, hvad der gemmer sig under papir og gavebånd. Der var gaver fra DK, så det gjorde det hele en tand mere spændende.
Han blev fejret lidt inden han skulle i skole og lidt mere da han kom hjem fra skole. Vi havde inviteret naboerne så der blev lavet boller, lagkage og chokoladekage.
Han har fået eget tv med dvd-afspiller, skjorter, strømper, t-shirts, underbukser, cowboy-bukser, cd, dvd, gavekort og så mangler han gaven fra mormor, Christian og Rasmus……….. Lidt at gå og vente på og glæde sig til.
Tak for alle de fine gaver til dem der har sendt gaver herop.
Pilluarit Maasi !

Mathilde blev 6 år i lørdags – utroligt – det går jo stærkt! Hun fik masser af gaver og hvad dertil hører. Tak fra Mathilde til alle dem der sendte gaver!
Farfar kom på besøg fra Maniitsoq. Han var i byen for at ordne noget for KNI og så boede han hos os i nogle dage henover weekenden. Det var rart at få besøg.
Næste fødselsdag bliver Mads den 12. december…
Det er også snart jul og vi har planlagt at holde den sammen med vores søde naboer, Valdemar og Anakathrine – det skal nok blive hyggeligt.
Ellers er vi så småt i gang med at planlægge flytning til Danmark. Som med alle andre flytninger er der en million detaljer (og bekymringer) der skal findes løsninger på. Vores p.t. største problem bliver bolig i Danmark, men det må vente indtil vi er i Danmark. Det er lidt uoverskueligt at finde en bolig på så lang afstand, når man ikke lige kan tage ud for at se på den 🙂
Men men men – vi er i Danmark den 21. februar (det står der på flybilletterne) og så tager vi det derfra.

” Cirkus, cirkus, cirkus er i byen “, det var de indledende strofer sunget af selveste Dario Campeotto himself, da jeg var i Cirkus Arena med Mads og Mathilde søndag den 9. oktober 2005.
Jeg havde jo i min naive tro forestillet mig, at cirkusteltet var slået op og det hele, men hallo det er jo Grønland, så hvordan pokker skulle det være muligt at slå teltpælene fast nogen steder på fjeldet ! Det er ikke nemt, når man forbinder den slags begivenheder med telt, manege o.s.v. Jeg var helt skuffet over det til at starte med.
Her foregik det i en af sportshallerne og i en meget forenklet udgave. Artisterne var dygtige, så der var nok at klappe og grine af. Dario er ikke lige min yndling, men han gjorde det da meget godt.
Det er lidt af et tilløbsstykke, når der sker den slags i byen. Masser af børn og voksne. To forstillinger på samme dag så var det slut. Jeg mener, at de skulle videre til andre byer på Grønland. De kommer igen til næste år, så må vi se, om vi stadig er her til den tid !