Tag: Arbejdsliv

Jeg er ikke ansat i det danske sundhedsvæsen, men jeg har alligevel med tiden og helt uforskyldt fået et indgående kendskab til, hvordan det er at arbejde på gulvet med at passe de uheldige medborgere, der bliver ramt af sygdom.
Jeg er selv uddannet ingeniør fra DIA og har et job i det private erhvervsliv. Jeg har boet sammen med en sygeplejerske i over 20 år og vi har to børn sammen.
I gennem tiden har jeg lyttet til og selv mærket, hvordan man planlægger og koordinerer arbejdet på et dansk sygehus. Desuden har jeg lagt øre til historier fra personalemøder og andre personaleoplevelser, som med tiden har givet mig et billede af, hvordan ledelsen behandler sit personale – også når der igen er gået fisk i økonomien. Jeg anerkender at mit billede måske ikke er det sande billede, men hvem kender det sande billede?
Jeg vil ikke opremse alle mine oplevelser her. Det vil ikke være fair overfor nogen, men jeg vil forsøge at samle lidt op på mine oplevelser.
Personalet på et sygehus i Danmark arbejder der ikke fordi det er et kald. Ej heller fordi de er slaver, der er blevet tvunget til det. De arbejder der fordi de interesserer sig for at at behandle og pleje syge mennesker. De arbejder der fordi det er et job der giver dem en løn, så de selv og deres egen familie kan opretholde en anstændig tilværelse i det danske samfund.
I gennem de sidste mere end 20 år har jeg stået på sidelinjen og været vidne til forskellige faglige kampe og politiske beslutninger, som de ansatte bliver påvirket af – direkte og inddirekte. Min egen private observation er at det hjælper ikke så meget at strejke, mindre kollektive aktioner giver små resultater og et jobskifte ender i den samme trummerum efter et stykke tid, hvis man ikke passer på.
Gode råd er dyre, så her er nogle halvgode gratis af slagsen:
På det jobmæssige plan: Jeg tror og stoler på den gode dialog. Jeg tror på at alle mennesker, hvis de for lov til det, kan bidrage til at løse problemer: uanset hvilket problem det måtte være. Det handler kun om at få lov til at bidrage.
På det personlige plan: Sæt dig ned i ro og fred og lad tankerne flyve: Hvad vil jeg med mit arbejdsliv? Hvad vil jeg med mit familieliv? Hvad er det jeg brænder for, når jeg arbejder? Hvad er mine passioner i livet?
Vores liv i denne verden er kort. Vi er her kun i et begrænset antal timer. Livet i den korte tid skal være så godt som muligt og det vil jeg selv gå meget langt for.

Kilde: dr.dk
Jeg har taget nedenstående artikel fra dr.dk – mest fordi den er en rå og brutal opremsning af det vi godt ved, men som vi vælger at ignorere igen og igen under påskudet af at “vi skal være sociale” eller “vi skal jo hygge os”. Hvis man melder sig ud ved at sige “Nej, tak”, så oplever jeg nogen gange at jeg næsten skal undskylde mig selv fordi det virker underligt på andre. Det er så de samme personer som jeg på andre tidspunkter hører drømme om at dyrke mere motion og gerne vil smide nogle kilogram kropsvægt.
Ja, ja – valget er dit!
Her er de 10 værste kaloriebomber på jobbet, som Smsbutler.dk har indsamlet. Læs her, hvor mange kalorier de forskellige fristelser indeholder og hvor meget det kræver at forbrænde dem igen.
1. Kaffe/te med sukker og mælk
31 kalorier pr. 1 dl. En kop kaffe/te på 200 ml. med mælk og 2 tsk. sukker (62 kalorier), skal du gå ca. 30 minutter for at forbrænde.
2. Riskager med chokolade
504 kalorier pr. 100 g. En riskage på 17 gram (84 kalorier), skal du gå ca. 43 minutter for at forbrænde.
3. Wienerbrød
429 kalorier pr. 100 g. Et wienerbrød på 50 gram (214 kalorier), skal du gå ca. 1 time og 47 minutter for at forbrænde.
4. Sodavand
43 kalorier pr. 1 dl. En 0,5 liter sodavand (215 kalorier) skal du gå ca. 1 time og 48 minutter for at forbrænde.

5. Flødechokolade-bar
531 kalorier pr. 100 g. En flødechokolade-bar på 50 gram (265 kalorier), skal du gå ca. 2 timer og 10 minutter for at forbrænde.
6. Croissant
386 kalorier pr. 100 g. En croissant på 77 gram (297 kalorier) skal du gå ca. 2 timer og 29 minutter for at forbrænde.
7. Slik (blandet slik)
359 kalorier pr. 100 g. En pose blandet slik på 85 gram (305 kalorier), skal du gå ca. 2 timer og 32 minutter for at forbrænde.
8. Flødeskumskage
336 kalorier pr. 100 g. En flødeskumskage på 100 gram (336 kalorier)skal du gå ca. 2 timer og 50 minutter for at forbrænde.
9. Bolcher
419 kalorier pr. 100 g. 100 gram bolcher (419 kalorier). Du skal gå ca. 3 timer og 30 minutter for at forbrænde denne kaloriebombe
10. Kartoffelchips
530 kalorier pr. 100 g. En pose kartoffelchips på 100 gram (530 kalorier), skal du gå ca. 4 timer og 25 minutter for at forbrænde.

Hvis man vil have sine medarbejdere til at trives i de elendige storrumskontorer, som er alle steder (i økonomiens hellige navn, og ja det bliver solgt som “New Ways of Working” til medarbejderne), så er der nogen som forsøger at anvende feng shui for at afhjælpe storrummenes ubrugelighed.
Nedenstående feng shui-tips er tydeligvis udviklet af personer, som ikke har prøvet at sidde sammen med 30-50 andre mennesker dagligt i flere år.
Ti feng shui-tips til indretning af kontoret:
1. Reducer så vidt muligt brugen af lysstofrør: og erstat det med naturligt lys og frisk luft. Persienner o.lign. mindsker desuden fornemmelsen af at sidde i et udstillingsvindue.
2. Placer skrivebordet med direkte udsyn til en indgang. Man bør dog undgå at placere en ansat direkte over for et kontor eller lukket arbejdsrum.
3. Foretræk farver som grøn, blå-grøn og blå på væggene: undgå, at de hvide vægge dominerer. Undgå spraglede mønstre og vilde farvesammensætninger.
4. Planter og vand virker generelt beroligende. Men pas på: overdreven brug kan virke rodet og havemodsatte effekt.
5. Ryd op! Hold orden på skrivebordet og organiser arkiveringsrummene: også de digitale. Sørg for mere plads til opbevaring, om nødvendigt.
6. Placer skriveborde i styrkeposition, dvs. med ryggen mod en væg frem for det åbne rum. Således opnås en”flydende” og åben position, der er optimal for det meste arbejde.
7. Ved brug af ruminddelere og skillevægge bør arbejdsområdet være være”C”-formet og åbent mod gennemgangsområder. Skillevæggene bør ikke være for høje, og arbejdspladsen bør placeres i en styrkeposition mod bagvæggen.
8. Et åbent kontormiljø bør opdeles med skillevægge eller bogreoler for at øge medarbejderens styrkeposition.
9. Gør brug af avanceret feng shui-teknik, der tager hensyn til medarbejdernes fødselsdage, bygningens placering og orientering mm., for at opnå optimal placering og indretning af arbejdspladser.
10. En velafbalanceret livsstil reducerer stress og fremmer et generelt velbefindende. Husk: Stress bør aldrig være en undskyldning for dårlig opførsel: hverken på kontoret eller andre steder.

Her du styr på, hvad du skal forhandle dig til i dit nye job? eller klarer fagforeningen det for dig?
Top 10 over faldgruber ved lønforhandlinger
Hvad enten du skal forhandle løn i forbindelse med jobskifte eller i et eksisterende job, skal du tage højde for værdien af de forskellige goder, du har mulighed for at få. Her er de 10 største faldgruber ved lønforhandlingen:
Feriefridage. Ferieloven sikrer kun fem ugers ferie og ikke den sjette ferieuge. Den skal aftales med den nye arbejdsgiver. Hver ekstra feriedag har en værdi svarende til 0,45 procent af månedslønnen. Har man 5 feriefridage, svarer det til 2,25 procent ekstra i lønposen.
Særlige fridage på Grundlovsdag og 1. maj har en værdi på 0,35 procent hver. Den reducerede værdi i forhold til almindelige feriefridage skyldes, at disse dage kan falde på lørdag, søndag eller helligdage.
Løn under barsel og forældreorlov. Værdien af fuld løn under barsel og forældreorlov svarer til månedslønnen minus 14.452 kroner, da det er dagpengesatsen, som man ville få under alle omstændigheder.
Barns første sygedag. Denne ret er ikke lovbestemt, og derfor har det en økonomisk værdi at have ret til fuld løn under barns første sygedag. En sådan dag har en værdi af 0,45 procent af månedslønnen.
Betalt frokost. Værdien af betalt frokost er i gennemsnit 6,8 procent af månedslønnen, hvis man har en 37-timers arbejdsuge.
Fri telefon, fri mobil eller fri internetopkobling. Her er værdien 250 kroner om måneden, men konkret værdi for den enkelte vil selvfølgelig variere afhængig af forbrugsmønster.
Omsorgsdage. Inden for det offentlige vil man have ret til 2 omsorgsdage om året pr. barn (på op til syv år). Værdien af disse omsorgsdage udgør derfor 0,9 procent af månedslønnen pr. barn.Fri avis. For mange vil avisen være skattefri, og derfor modsvarer den en værdi, der er langt højere end selve avisudgiften. Betaler man topskat, vil en almindelig morgenavis betalt af arbejdsgiver således kunne modsvare ca 1000 kroner om måneden i lønningsposen.
Arbejdstid skal man selvfølgelig være opmærksom på. Inden for overenskomstdækkede områder vil man sædvanligvis få betaling for overarbejde. Skifter man til et job, der ikke har arbejdstidsregler, er udgangspunktet, at overarbejde ikke honoreres særskilt, ligesom der ikke er ret til egentlig afspadsering.
Ferietillæg er det ekstrabeløb, der typisk udbetales med maj-lønnen. Inden for det offentlige og store dele af det private arbejdsmarked er der 1½ procent i ferietillæg, men ferieloven sikrer kun 1 procent. Der kan altså være en forskel svarende til en halv procent af lønnen.
Kilde: DJØF

Der er hjælp at hente for folk, der folk, der får lyst til at løbe skrigende bort ved tanken om en jobsamtale.
Her er 10 gode råd:
1. Ingen mobil og svedige hænderDet er okay at være nervøs, men det er ingen undskyldning for at glemme at slukke mobiltelefonen.
Og hvis nervøsiteten viser sig som svedige hænder, så gør dig den ulejlighed at tørre dem af inden det første vigtige håndtryk med din potentielle arbejdsgiver – om ikke andet, så brug bukserne.
2. Ingen automatpilotSvar kort og præcist på spørgsmålene. Der er ikke noget værre for en interviewer, end hvis ansøgeren bruger al tiden på at svare på det første spørgsmål.
Hvis svaret skal uddybes endnu mere, så skal du nok blive bedt om det.
3. Undgå klicheerFortæl hellere noget om dig selv i stedet for at bruge klicheer som at du gerne vil arbejde med mennesker. Det bliver trættende i længden at høre det samme fra alle ansøgerne. Skil dig ud.
4. “Det ved jeg ikke.”I modsætning til hvad de fleste nok tror, så vil mange arbejdsgivere hellere høre et ærligt “det ved jeg ikke” end at få en lang sludder om ingenting for at skjule sin uvidenhed.
5. Vær positivBrænd ikke dine broer over for en kommende arbejdsgiver. De er sjældent interesserede i at høre, hvorfor du var så træt af din tidligere arbejdsplads.
6. Skru ned for overdrivelsenSelvtillid er helt fint, men pas på at ego”et ikke får dig til at overdrive dine evner og meritter fra tidligere arbejdspladser. De kunne jo finde på at tjekke dig!
7. Vær forberedtSæt dig ind i, hvad virksomheden laver og hvad chefen hedder. Kom ikke fuldstændig uforberedt, lyder det samstemmende fra virksomhederne.
8. Forbered spørgsmålHav nogle spørgsmål med til jobsamtalen, så du virker engageret. Gerne noget, der ikke med fed skrift på forsiden af virksomhedens hjemmeside.
9. Lav ikke fælder for dig selvDu kan hurtigt komme til at spænde ben for dig selv. Det kan eksempelvis virke utroværdigt, hvis du med store armbevægelser siger, at virksomheden er din topprioritet og derefter takker nej til tilbuddet om at få stillingen.
10. Spørg ikke til lønnenLad være med at diskutere penge til den første jobsamtale. Hvis du bliver kaldt ind igen kan man tage lønsnakken.

Hvis du gerne vil holde kontakt til nuværende og tidligere kollegaer eller samarbejdspartnere så bør du bestemt besøge LinkedIn og oprette din egen profil.
Det mest smarte ved systemet er at når en af dine kontakter f.eks. skifter job, så får du automatisk besked om det. Det betyder selvfølgelig også at man skal huske at vedligeholde sin profil.
LinkedIn tilbyder en nem måde at “netværke” på. (Jeg kan ikke fordrage det danske udtryk “at netværke” – det lyder bare så kunstigt)