Tag: Arbejdsliv

Vejr og vind

Vejret har opført sig meget mærkværdigt i nat. Det har stormet, så huset har rystet og man bliver helt bekymret for, om det nu kan holde til al det ruskeri………..Nu er det så blevet morgen igen, vinden er aftaget væsentligt og huset står endnu.
Ydermere så er temperaturen steget til +10 grader, så is og sne er forsvundet mange steder i fjeldet og på vejene. Igår eftermiddag var det også + grader og det regnede, så alt var begyndt at blive spejlglat. Kan I forestille jer, hvordan det er at gå rundt derude, når det er sådan ? Lidt vindstød oveni ? Det er lidt med livet som indsats og meget anstrengende.
Som noget nyt kan jeg fortælle dem som ikke ved det, at vi kommer hjem omkring den 20/2-06. Jakob har fået arbejde hos Cowi fra den 1/3-06 og jeg kan vende tilbage til Hillerød, når jeg vil.
Så mangler vi bare lige et sted at bo. Vi satser på Hillerød et eller andet sted. Problemet er bare, at det ikke er noget, man bare lige køber over nettet, så vi er nok nødt til at vente, til vi kommer hjem.

Ingeniør i Grønland

Jeg vil også ha’ lov til at skrive et par linier om mit job. Så hvis ingeniørarbejde ikke er din kop te, så spring over dette indlæg.
Når jeg er startet i en ny afdeling eller i en ny virksomhed har jeg gennemgået noget der ligner det som Susanne oplever i øjeblikket. Det at starte med nye arbejdsopgaver, med nye kollegaer på et sted, hvor kulturen adskiller sig fra vante omgivelser kan være en hård mental belastning og kan godt være udmattende i en periode.
Jeg tror dog at jeg og Susanne på det punkt adskiller os lidt fra hinanden. Selvom det er stressende og hårdt at starte på en frisk igen (og igen), så er det faktisk en proces, som jeg i nogen grad nyder at gennemgå. Jeg holder utroligt meget af at prøve nyt og kaster mig stadig på hovedet ud i nye ting – nok mest fordi jeg stadig har lyst til at prøve grænser af – selvom jeg nærmer mig 38 år med foruroligende fart.
Jeg tror også det hører til mit fag, at man skal være indstillet på forandringer, netop fordi man arbejder med forandringer som ingeniør. Nok filosofi.
Mit job hos TELE har alle de faglige udfordringer jeg kan ønske mig – ingen tvivl om det. Jeg synes at friheden til selv at skabe jobindholdet hos TELE (indtil nu) har været meget stor – større end hvad jeg ellers har prøvet andre steder. I mange situationer, fagligt og menneskeligt, kan jeg sagtens bruge tidligere erfaringer. Der er dog også nye sider – kulturen i Grønland og det samfund, som vi leverer telekommunikation til, har indflydelse på alt hvad vi laver.
Derudover er f.eks. Grønlands store geografiske udstrækning en gevaldig udfordring i de tekniske løsninger og hvis vi står og mangler en dims, som ikke findes i Grønland, kan vi ikke lige køre til Herlev og hente den! Lige meget hvor vi skal hen med al teknikken, så skal der enten sejles eller flyves. Men det gør sandelig også jobbet mere spændende.
Det vigtigste for mig i jobbet er at jeg føler, at mit arbejde gør en forskel – bare en lille målbar forskel til det bedre – så går jeg med glæde på arbejde hver dag.
Slut prut.

Afdeling K1

Allu
Onsdag den 1. september blev så min første arbejdsdag på afdeling K1. Sikke dog en omvæltning, når man har været på den samme afdeling i næsten 10 år ! Der er mange nye indtryk, der lige skal bundfælle sig og jeg føler mig lidt som røv og nøgler i øjeblikket. Det er svært at være ny. Det har jeg det ikke så godt med. Jeg hader, når jeg ikke ved hvor tingene er og hele tiden skal spørge om alting. Nå, men jeg må jo bare konstatere, at al begyndelse ka’ være svær og at jeg jo nok skal finde ud af det, som tiden den går. Det håber jeg.
Jeg må dertil sige, at det er et rart personale, der er på afd., som er villige til at hjælpe, hvis der er brug for det. Det er en blandet gruppe både med danske og grønlandske personaler. Det er faktisk rart.
Om torsdagen startede der så endnu en ny dansk sygeplejerske. Jeg troede, at det var løgn, da jeg så hvem det var. Hun har været studerende, på den afdeling jeg kommer fra i DK ! Det var altså en pudsig oplevelse. Min umiddelbare reaktion da jeg så hende var: ” Hej Dorthe. Hvad pokker laver du helt heroppe ? “. Verden er altså lille nogen gange. Hun skal være på afdelingen i 1/2 år.
Jeg må allerede nu konstatere at den administrative del af arbejdet er lidt tung. Jeg synes, at der bliver brugt meget tid på det, især fordi at der ikke bruges computer til bestilling af blodprøver, indlæggelse, udskrivelse, madbestilling o.s.v. Der føler jeg, at jeg er blevet bombet flere år tilbage i tiden. Det er en svær kamel at sluge. Brokke sig over det går jo heller ikke for så tror jeg, at de bliver trætte af mig rimeligt hurtigt. De ved selvfølgelig godt hvad en pc’er er og bruger den da også til enkelte ting, men er ikke så langt fremme endnu. Pu-ha da !
Maden er også et kapitel for sig. I lørdags skulle de have suasaat (sælkødsret), og det fik Dorthe og jeg så prøvet at servere for første gang. Det er specielt både hvad udseende og lugt angår. Dorthe var ved at gylpe, da vi lettede på lågene i madvognen. Vi fik det da serveret og de fleste spiste op, særligt grønlænderne er glade for det. Vi fandt så ud af, at retten ikke var blevet serveret helt korrekt men pyt nu med det. Så er vi bare blevet klogere til næste gang, der skal serveres suasaat !
Idag skal jeg så introduceres til min første aftenvagt. Det bliver nok også noget af en oplevelse.
Baaj