Tag: Nuuk

Jeg har ændret på vores dagbog, så den nu kører i et andet miljø og med et anderledes layout end tidligere. Så nu håber jeg ikke mere at Susanne mister det hun skriver i dagbogen 🙂
Vi har det ellers udmærket i øjeblikket. Ungerne er for alvor kommet ind i en daglig rytme med fritidshjem, skolepasning og skolegang og vi har allerede været til de første 3 forældremøder.
Sidste weekend, lørdag den 3. september tog jeg en tur på jagt med en kollega til Ameralik fjorden for at jage rensdyr. Det var en spændende oplevelse med en gårtur i fjeldene på ca. 12 km og et resultat med to stk nedlagte rensdyr.
Jeg lærte flere ting på den tur som er værd at huske på senere:
– Lad være med at blive væk/ gå væk fra hinanden, med mindre alle har en VHF-radio. En håndholdt GPS er en god ting sammen med et kort.
– Lav aftaler, hvis noget går galt eller hvis man bliver væk fra hinanden.
– Du bør kende området inden du bevæger dig ud i det eller tag en person med som kender det.
– Når det begynder at regne, så bliver alt vådt(!) – så husk regntøj som er vandtæt.
– Fodtøj skal vælges med omhu.
– Det kræver en god kondition, når man kravler opad i fjeldet. Husk at holde pauser, spis noget med energi i og drik vand.
– En åben jolle kan sagtens bruges til transport, men husk at hjemturen godt kan blive våd og kold hvis det stadig regner og blæser.
– Skiftetøj er en rigtig god ting.
Jeg har lagt billederne fra turen i vores fotoalbum.

Så er sommerferien slut og hverdagen er atter startet.
Jakob og jeg er startet på arbejde igen.
Mads og Mathilde er startet i skole, på fritidshjem (Aqqaluk) og i skolepasning (Miki).
For Mathilde er det farvel til børnehaven (Nuka) og goddag til skolen (Qorsussuaq).
Første skoledag blev onsdag den 10. august kl. 13. Hun mødte op sammen med en masse andre forventningsfulde og spændte nye skoleelever. Flere af især de grønlandske piger og drenge havde nationaldragter på i dagens anledning. Mathilde havde fået en ny kjole på, som hun var ganske tilfreds med.
En nationaldragt er en kostbar sag især til en pige. Det er et stort arbejde som selvfølgelig koster en masse penge. Det er selvfølgelig op til den enkelte, hvad man vælger. Vi valgte ikke at købe en, dels fordi den er dyr og dels fordi vi ikke er grønlændere. Jeg har fuld forståelse for dem der vælger den. Det afhænger selvfølgelig også af hvilken betydning man ligger i det. Kultur, tradition, relation o.s.v. Der bliver ikke kigget skævt til en for sådan er grønlændere ikke. Ikke så meget snobberi. Et lille sidespring…….
Første skoledag er en stor dag på Grønland som vel nok kan sammenlignes med en rund fødselsdag eller konfirmation.
Mange af familiemedlemmerne var også mødt op i nationaldragter, så det er lidt af et tilløbsstykke. Foruden den nye skoleelev var der også mor, far, søskende, onkler, tanter, bedsteforældre, venner, bekendte o.s.v.
Skoleinspektøren bød de nye elever velkommen og holdt en lille tale. Derefter blev de råbt op og skulle så gå op og hilse på skoleinspektøren og de nye klasselærerinder. Der blev selvfølgelig klappet og hujet for dem allesammen. En meget speciel og nærmest højtidelig stemning. Rørende.
Derefter gik vi ud i skolegården, hvor der var mulighed for at tage billeder af de nye klasser. Der var også en prof. fotograf tilstede som tog klassebilleder, som man så kan købe for 50 kr., så det skal jeg ned og hente idag.
Mathilde ser nok lidt knotten ud på de første billeder, jeg har taget, for hun var utilfreds med, at hun var kommet i 1.b og ikke i 1.a. ! Det er dog gået over igen.
Da fotoseancen var slut, gik elever og forældre ind i den nye klasse. Her fik vi lidt informationer og så var den time slut !
De fleste skulle hjem og holde kaffemik. Det er der tradition for. Vi valgte istedet at gå ud og spise om aftenen på byens thai-restaurant. Så har vi sagt til Mathilde at vi holder lidt ekstra for hende, når hun har fødselsdag til december.
Alt i alt en begivenhedsrig dag som jeg tror, vi vil huske tydeligt.
Baaj aamma takussaagut

Så blev det den 18. juni og dermed også tid til en lille sommerfest med nogle af kollegerne fra K1. Denne gang var vi på en af de finere restauranter i Nuuk og jeg var en af initiativtagerne og havde nøje valgt lige præcis dette sted. Man er selvfølgelig altid spændt, når det er et helt nyt sted, man ikke kender. Jeg havde valgt en selskabsmenu, som jeg synes var tilpas grønlandsk efter min smag.
Se bare her:
Forret: Terrin af rødfisk og kammuslinger, anrettet på fennikelsalat, pesto og balsamicoglace.
Hovedret: Symfoni af grønlandsk lammeryg, rensdymedallion og moskuskølle, anrettet m/ saute af friske asparges og svampe, hertil rødvinssauce tilsmagt trøffel.
Dessert: Sortebærtærte med mørk chokoladecreme, anrettet med sorbet af blodappelsin, hertil abrikos coulis.
Pris: 305 kr. pr. person.
Det var virkelig mad over al forventning. Det bedste mad jeg har fået, mens jeg har boet her i Grønland ! En tilpas mængde mad med masser af smag anrettet på kæmpe tallerkener. De andre var heldigvis også begejstrede og de fleste spiste op.
Det var en hyggelig aften med masser af latter. Grønlændere er meget til fest og farver og griner meget med og af hinanden. Det gør bare det hele endnu mere hyggeligt.
Jeg havde selvfølgelig glemt mit kamera, så jeg kan ikke lægge billeder ud i fotoalbummet.
Endnu en god oplevelse.
Nå, men da Nipisa var ved at lukke gik vi en tur på Skyline, som er et barsted med pianist, bløde sofaer og sådan lidt af hvert. Hyggeligt var det da, men det var blevet sent, så jeg tog hjem, for jeg skulle op på arbejde dagen efter.

Nordlandet………….. Lyder næsten som titlen på en spændingsroman, ikke ?
Igår var vi ude og sejle sammen med en af Jakob’s kolleger fra Tele, hans kone og plejedatter.
Denne gang gik turen til Nordlandet som ligger forholdsvis tæt på Nuuk. Først sejlede vi om bag Sermitsiaq for at kigge lidt på vandfaldene. Der ligger en stor gletscher på toppen som producerer temmelig meget vand. Det var også meget tydeligt med alle de mere eller mindre store vandfald, vi kunne se. Flot syn ! Da vi sejlede væk derfra, får man virkelig et indtryk af, hvor stor gletscheren er.
Da vi nåede frem til Nordlandet, gik vi i land og kiggede lidt nærmere på området. Det var både en tør og våd fornøjelse.
Herinde var der også en masse smeltevand fra de store mængder af sne der lå og stadig ligger rundt omkring. Ungerne og jeg kunne ikke dy os for en rask sneboldkamp midt i varmen. Meget kontrastfyldt med varmt sommervejr og sne. Meget af vegetationen var knastør og velduftende. Det er svært at forklare, man bliver nødt til at være der selv. En masse små, yndige blomster på vej op i lyset.
Masser af tegn på dyreliv herinde. Rensdyr.
Igen larmende stilhed, fred og ro. Man kan næsten høre sit eget hjerte slå, hvis man lige giver sig tid til at høre efter.
Det må være dejligt at have sommerhus sådan et sted. Der lå også flere små hytter herinde.
Da vi sejlede væk fra Nordlandet skulle der lige fiskes lidt, men det var der ikke det store held med. Det eneste der kom på krogen var tang og en lille bitte musling. Der var ellers en masse fisk men ingen bed på krogen.
Så gik turen hjemad igen og vi kan se tilbage på endnu en dejlig tur ud i det grønne.

To af vores nye egetræs spisebordsstole har fået nogle fine små huller. Det har vist sig at være borebiller, som er ved at æde sig fede (vi fangede et eksemplar).
Tilsyneladende kan de små kræ ligge som æg i træet i 4-8 år inden de udklækkes. Heldigvis kan de ikke tåle kulde i ret lang tid og så er det lidt heldigt at vi lever i verdens største “kummefryser”. Så stolene skal vist en tur ud i den grønlandske sommernat – så kan de lære det kan de!
Klik på nedenstående link for mere om borebiller:
Info om borebiller

Ja, sådan – det lykkedes at få afholdt prøven i går aftes og vi fik svaret på prøven kort tid efter at den var afsluttet.
Jeg bestod og er nu indehaver af et SRC certifikat!
Det var så det. Hvad skal det næste være ?!? Duelighedsprøve – måske….

I Grønland er det almindeligt at have en båd, så man kan tage på jagt, fiskeri og udflugter – det er sådan set den eneste private transportform, der kan anvendes. Heroppe er bilen kun til lokal trafik i byen.
Nå, men når man har en båd kan man erhverve diverse certifikater og beviser, så det også er nogenlunde sikkert for ens passagerer, at man selv leger skipper.
En af mine kollegaer spurgte mig om ikke jeg komme tænke mig et SRC Certifikat (betjening af VHF-DSC skibsradioer m.m) – det kunne jeg, så jeg meldte mig til.
I løbet af 3 aftener i den forløbne uge fra kl. 19-22 har vi siddet i skolen til undervisning og desuden haft hjemmearbejde oveni – selvom det er et lille kursus er det alligevel lidt hårdt – specielt når emnet er helt nyt for mig.
Anyway – i dag, lørdag, kl. 13:00 præcist skulle vi alle 24 elever så til eksamen for at opnå beviset – eksamen er en skriftlig prøve.
Vi ankommer alle rettidigt til eksamenslokalet, betaler de kr. 250,- der er i eksamensafgift og bliver registreret som fremmødte. Læreren forsvinder ud af lokalet for at hente eksamensopgaverne og kommer tomhændet tilbage. Læreren sætter sig ved kateteret og siger at eksamen er aflyst fordi eksamensopgaverne ikke er ankommet.
HVAD!?! er vist det svar forsamlingen er enige om at fremstønne. Læreren fortæller at Radioforvaltningen vist har glemt at fremsende dem.
Vi bliver så enige om at møde på onsdag til en ny eksamen kl. 19:00 og så må vi håbe at de husker at trykke eksamensopgaverne til os.
I den forbindelse har jeg kun et enkelt spørgsmål til Grønlands radioforvaltning: Har I stadig åbent?

Som bekendt skal Mathilde starte i 1. klasse efter sommerferien. Vi modtog med spænding brevet fra Nuuk kommune med svar på, hvilken skole hun skal starte på. Det viste sig at hun skulle starte i 1. klasse i en anden skole end Mads, hvilket vi absolut ikke var tilfredse med. Nå, igang med at kontakte skole og kommune. Efter en uges tid fandt vi endelig en person på Mathildes skole (den hun ikke skulle gå på), som ville tale vores sag i kommunen og i sidste uge fik vi besked om at hun godt kan starte på samme skole som Mads – lettelse! Vi har dog ikke fået det på skrift endnu…..
Klimaet er blevet en del mildere den seneste tid. Ligefrem at kalde det forår vil efter danske forhold være noget af en tilsnigelse, men nu forsvinder sneen og isen ligeså stille og nedbøren falder som regn i stedet for sne. Meeeeeen det er kun i følge kalenderen det er forår – det kan ikke umiddelbart ses nogen steder, dertil er der alt for få træer og grønne planter. Temperaturen holder sig det meste af tiden lige over frysepunktet, så overtræksbukserne er pakket væk…
Susanne (og jeg selv for den sags skyld) savner vist det danske forår, frisk mælk og ordentlige grønsager i større udvalg – det er i hvert fald et dagligt samtaleemne.
Jeg skulle have været i DK lige nu, men i fredags kunne AirGreenland ikke få mit fly fra Nuuk til at nå Danmarksflyveren i Sønderstrøm. Jeg ville så kunne nå en flyver mandag, efter at have boet i Sønderstrøm hele weekenden! Det sagde jeg nej tak til og blev i Nuuk. Det er måske kun mig, men jeg skal mindst bruge 1-2 dage på at komme fra zombie-mode (jetlag) inden jeg er mig selv igen. Jeg skulle have deltaget i et kursus tirsdag morgen.
Mads og Mathilde har det helt fint. Mathilde er vist inde i en vækstperiode for hun beder hele tiden om noget at spise. Hendes første nye tand er dukket op i undermunden, så nu begynder hun vist at skifte til det permanente tandsæt! Det går lidt bedre for Mads i skolen. Det kniber stadig med at få taget sig sammen til at få lavet lektier, det er langt sjovere at smide sig på sofaen og glo film eller at sætte sig foran computeren og spille, så der er et dagligt show for at få lavet de lektier. Han overnattede på skolen fra fredag til lørdag sammen med resten af klassen – det var sjov og ballade det hele!