Apps til hverdag

Jeg finder hele tiden nye apps, som kan gøre det lidt nemmere eller sjovere i ens hverdag. Rigtig mange apps som findes i diverse App Stores synes jeg er noget skrammel, men indimellem finder jeg nogle gode.
Her er tre apps jeg godt kan li’:
waze2
Waze er (endnu) en navigations app til mobilen. Eller som jeg kalder det en “fattigmands GPS”. Waze kan udover at vise vej og give dig information om vejarbejder også give dig information fra andre Waze-brugere. Det betyder at f.eks. bilkø’er bliver vist på baggrund af input fra bilister, som lige har kørt på den samme strækning som dig. Husk at hvis du sidder og taster på Waze i bilen under kørsel, som har du ikke opmærksomhed på trafikken, så pas på!
upcoffee2
UP Coffee er en app som man kan bruge til at holde styr på sit koffein-indtag i løbet af dagen og der laves en beregning på, hvilket tidspunkt du senere kan regne med at kunne falde uforstyrret i søvn. Et par ting jeg har opdaget under brugen: Koffein er ret længe om at forsvinde ud af din krop og der skal ikke mange kopper til at nattesøvnen bliver forstyrret. App’ens registreringer og beregninger passer på mig, det har jeg kunne konstatere efter ca. 1 månedsbrug. Det er gået op for mig, hvor mange drikke- og fødevarer som faktisk indeholder tilsat koffein og påvirker min søvn.
dobutton
DO button fra IFTTT er både sjovt og brugbart. DO Button giver dig mulighed for at oprette dine egne personlige knapper, hvor du kan tilknytte opskrifter med nogle få tryk. Du kan spare tid og styre verden omkring dig med opskrifterne, der f.eks. forbinde din knap til Philips Hue, Google Drev, Facebook, Instagram, Twitter, Nest Termostat, og hundredvis af andre kanaler (tjenester). Eksempelvis har jeg en Do button på min mobil, som sender en mail til Susanne om at jeg er på vej hjem fra arbejde og samtidigt vedlægger et kort med min nuværende position og forventede ankomst tidspunkt. Hvis jeg skulle sende denne information på almindelig vis så skulle jeg rundt i flere apps og bruge adskillige minutter på det. Med min DO button tager det 2 sekunder. Der er masser af muligheder i app’en for at oprette DO buttons til alle mulige formål.

Svampe i Store Dyrehave

sdJeg og Susanne gik i dag en af vores efterhånden mange gåture i Store Dyrehave. I dag blev det lidt specielt, idet vi gik amok med hvert vores kamera i mobiltelefonerne og tog billeder af en masse svampe, som der er rigtigt mange af i øjeblikket. Susanne tager billeder med en Samsung S3 mini og jeg med Motorola Moto G. Jeg ærgrer mig over ikke at have et ordentligt kamera med mig, men det var sjovt og en anderledes gåtur med indlagt jagt på svampe over 7,5 km. Billederne er taget indenfor den røde cirkel på kortet.
Set med en amatørfotografs øjne er billedernes kvalitet lidt ringe, men der er vel forventeligt med et kamera i en billig mobiltelefon.
Billederne kan ses her i fotoalbummet: 

Invalid Displayed Gallery

Smartphones og #RF14

3616-250x240crop0Så er endnu en fantastisk Roskilde Festival slut og det er næsten ikke tro der er et helt år til den næste.
Årets observation for mit vedkommende på #RF14 er anvendelsen af smartphones (udover nye spændende musikoplevelser og alt det andet der normalt hører til). Der bliver brugt smartphones overalt som aldrig før – til samtaler, sms, mms, videooptagelser, deling på sociale medier osv. – kort sagt som til dagligt, måske med noget højere forbrug.
Desværre så afslører smartphonen igen og igen sin største svaghed: Batterilevetiden. Den stinker!
Man kan så købe sig til at opladning for kr. 10 eller spendere kr. 200 på en Volt Charger, når smartphonen efter et døgns forbrug skriger på mere strøm. Det er begge gode initiativer, specielt kan jeg godt li’ Volt konceptet. Alternativt kan man som jeg medbringe sin egen solcelle.
Det ændrer ikke på det faktum at smartphone producenternes produkter skal understøttes af lappeløsninger (Undskyld, Volt!) som ekstra batterier, solceller osv. for at man kan få glæde af sin smartphone på en hel festival, hvor der er langt til den almindelige 230 volt spændingsforsyning.
Så hvis smartphone producenterne lige nu sidder og sveder over hvilke nye storsælgende features der skal ind i produkterne, så er et mere tidssvarende batteri med højere kapacitet altså største ønske fra min side. Alternativt gøre smartphones mere energieffektive.
Input til kravspecifikation: Smartphonen skal kunne køre i 7 dage på én opladning under det højeste mulige forbrug. (NB! husk at gøre kravet målbart)

Sådan undgår du automatiske in-app køb

Der er på det seneste dukket en del historier op på nettet om at børn har foretaget in-app køb inde fra gratis spil og applikationer på telefoner og tablets og dermed givet forældrene regninger på en anseelig størrelse.
Min personlige holdning til denne forretningsmodel med in-app køb er at det helt burde forbydes. Det er i dag svært for mange mennesker, som ikke lever inden for it-verdenen, at gennemskue hvordan man undgår fælderne ude i online butikkerne – uanset om det drejer sig om Apple, Google eller Microsoft.
Læs videre “Sådan undgår du automatiske in-app køb”

Solenergi til min Smartphone (og andre dimser)

Jeg er gået i det grønne hjørne!
Eller rettere så er jeg begyndt at tænke over, hvor mange elektroniske dimser jeg omgiver mig med og hvordan de bliver energiforsynet. Hver eneste gang man køber f.eks. en ny smartphone, så følger der en strømforsyning med – lige til at putte i stikkontakten.
Men hvordan er den energi lavet, som kommer ud af stikkontakten? Helt sikkert ikke altid på den mest miljøvenlige måde.
Læs videre “Solenergi til min Smartphone (og andre dimser)”

Android 4.2-Gate: Here Are Some Of The Major Issues Plaguing Google’s Newest Release

We all love Android, and we also love when Google releases a new iteration of our favorite mobile OS. Sometimes, though, even Google screws up a bit, and … by David Ruddock in Development, Galaxy Nexus, Jelly Bean 4.2, News, Nexus 10, Nexus 4, Nexus 7

Link

Sony Xperia Active (ICS “update” 4.1.B.0.587)

Jeg har netop opdateret firmware i min Sony Xperia Active til ICS Update 4.1.B.0.587 og jeg har fortrydt det flere gange.
Normalt læser jeg om opdateringer på nettet inden jeg lægger den på telefonen, men af en eller anden grund glippede det for mig denne gang. Det er min egen skyld, men det ændrer ikke på at det er en elendig opdatering.
For mig er den værste bug, som den nye opdatering har medført, at når man tænder sin telefon er den default sat til mobilnetværk WCDMA/GSM og jeg har stortset altid kørt med min telefon på kun GSM. Hvis man ændrer default har det ingen effekt. Næste gang man tænder telefonen står den igen på WCDMA/GSM og suger løs af batteriet. Det er en Ommer!
Opdateret den 18. oktober 2012: jeg har opdaget en anden fejl, som er jævnt irriterende. Med regelmæssige mellemrum så nulstiller telefonen den lyde jeg har valgt som ringe- og meddelelsestoner. Telefonen vælger så i stedet default toner og skruer samtidigt op for fuld styrke på volumenkontrollen. Det er også en Ommer!
Jeg har fundet følgende liste på nettet over NYE fejl, som man oplever med 4.1.B.0.587.
Det får mig til at stille følgende undrende spørgsmål:

  • Hvem tester egentligt den software som bliver smidt ud til millioner af telefoner verden over?
  • Hvor omfattende er deres regressionstest – gennemfører de overhovedet regressionstest?
  • Hvorfor kan man ikke gå tilbage til en tidligere version af softwaren?
Eftersom jeg nu har lagt denne opdatering på min telefon må jeg også tilstå at jeg ikke kan få øje på, hvad den retter i forhold til mit behov.
Derfor må min opdateringsstrategi i fremtiden være, at jeg ikke hopper med på den næste version med mindre den faktisk retter et problem eller en fejl som jeg oplever under min daglige brug af telefonen.

Til Sony: I har brug for at indføre Test i jeres udviklingsproces og hvis I allerede har det, så trænger I til at få foretaget en TMMi-måling (eller tilsvarende) og få foretaget nogle ændringer i jeres udviklingsproces. Det kan ikke være rigtigt , at jeres betalende kunder skal gøre arbejdet for Jer.
Hvorfor skulle jeg dog købe en Sony telefon næste gang?

Batterilevetid på smartphones

Nu ser det ud til at Intel vil prøve at gøre noget ved de energiforslugne smartphones ved at optimere på CPU og netværksdele i telefonerne. Se artikel hos Computerworld.dk.
Men det er desværre bare ikke nok – slet ikke. Hvad hjælper det at optimere på elektronikkens forbrug, så energiforbruget bliver halveret? Det betyder jo kun at smartphones holder 2, måske 3 dage på en opladning i stedet for kun 1 eller 2 dage.
Der skal samtidigt udvikles nye batterityper med større kapacitet og kortere opladningstider, hvis vi skal nå det samme højder som de traditionelle mobiltelefoner havde. Min Nokia E52 holder stadigvæk 7 dage på en opladning, når jeg bruger den dagligt.
Så Intel får ét point for initiativet med at optimere hardwaren i smartphones. De kunne have fået to point, hvis det var sket tidligere.
Desværre har deres initiativ ingen betydning for de millioner af smartphones der allerede anvendes i dag.

Smartphones

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal mene om udviklingen af smartphones – Men er den ikke lidt deja-vu?
Fulgte du med i PC udviklingen? Kan du huske, at det handlede om større processorer, mere RAM, hurtigere grafikkort, større skærm. Denne udvikling skete både på de stationære PC’ere og på de bærbare PC’ere.
Personligt er jeg i dag næsten ligeglad med specifikationerne på PC’erne, men har fokus på funktionerne: den skal være mobil, den skal ha’ lang batterilevetid og den skal være på nettet hele tiden.
Hvordan er det så gået med mobiltelefonerne? Først skulle de være mindre så de kunne være i lommen. Batteriet fulgte med ned i størrelse og gav stadig længere standby tid.
I dag skal de være større, stor skærm, hurtigere processor, mere hukommelse, bedre kamera og touch til at betjene den med.
Men hvad fa’en er der sket med batterilevetiden? Den falder med hvert nye smartphone vidunder på markedet. Efterhånden skal smartphonen sidde med opladeren tilsluttet konstant og man håber på, at batteriet kan holde længe nok til at tage to opkald i løbet af dagen.
Har vi genopfundet fastnet telefonen eller er udviklingen blot tilbage i udgangspunktet i starten af 1990 ‘erne?
Et andet paradoks er, at der stort set ikke er forskel på de forskellige smartphones. De kan det samme med nogle enkelte nuance forskelle. Det skyldes formentlig de anvender software, som funktionelt ligner hinanden for 80-90% vedkommende. Hvis nogen ikke har bemærket det, så er den bærbare PC allerede opfundet, så hvorfor i alverden skal en smartphone absolut kunne det samme?
Der er fokus på design af apparatet (ja, altså de ligner stadig hinanden på afstand) og på hastigheden af betjening på touchskærmen – alt det øvrige er næsten det samme. Jaja – der er også kameraet vil nogen nok sige.
Personligt vil jeg have en smartphone med lang batterilevetid. Det dur ikke at den skal oplades hver dag. Den skal kunne holde til almindelig brug i 10 dage.
Kom ind i kampen “smart” phone-producenter! Det er for nemt bare at gøre det hele hurtigere og større, når apparatet ikke kan holde til at blive brugt bare en enkelt dag uden at skulle oplades igen og igen og igen …

Send SMS’er fra computeren

Jeg er imponeret over http://www.browsertexting.com – så kort kan det siges!
Browsertexting gør det muligt for dig at sende SMS’er fra din PC via en brugergrænseflader der minder om et helt almindeligt chatvindue. Der er yderligere den fordel at tastaturet på en PC er noget nemmere, for nogen, at skrive SMS’er på.
Browsertexting er enkelt, nemt og er lige til at gå til. Det er også gratis.
Det er en forudsætning at du har en Android telefon. Jeg kan ikke se om der senere kommer understøttelse af iPhone m.m.
Sørg for at have flatrate SMS på dit mobilabonnement, for du kommer til at skrive mange flere SMS’er, når det er så nemt!