Tag: Sundhed

Jeg fandt en interessant artikel om væskeindtagelse, som jeg nu er så fræk også at lægge på min blog.
Artikeldato: 28-09-2007, Kilde: bon-bon.dk
Kroppen har brug for væske. Dagligt taber vi vand via urin og fordampning og det tab skal erstattes af væske tilført via mad og drikke. I gennemsnit består vores kroppe af ca. 50% vand som spiller en stor rolle for kroppens funktioner. Fordøjelsen foregår i fordøjelsesvæsker, de fordøjede næringsstoffer transporteres til cellerne via vand og affaldsstofferne transporteres bort via vand. Tabes bare 2% af kropsvæskerne, forringes den fysiske præstationsvene med 20%! Vandet er altså meget vigtigt for kroppen – kort sagt foregår alle processer i kroppen i vand”¦. ikke i cola light!
Læs videre “Sluk tørsten”

Overalt på nettet og i medierne findes der beretninger, historier, artikler osv. omkring sund livsstil med rigtig kost og god motion. Nu synes jeg også at jeg vil bidrage med mine erfaringer.
Lad det være sagt med det samme: jeg er ikke ekspert i motion, men jeg har dyrket motion og læst en del bøger om emnet. Jeg er ikke læge eller diætist, men jeg ved hvordan min krop reagerer når jeg udsætter den for forskellige fødevarer eller forskellige fysiske prøvelser.
Jeg har igennem mange år (siden jeg var 10-11 år) dyrket motion i alle mulige former Læs videre “Om at dyrke motion og at leve sundt”

Jeg faldt lige over en meget interessant artikel om fedmeforskning i Danmark. Det viser sig at der i Danmark er et rigtigt godt statistisk grundlag for at forske i fedme udviklingen.
På baggrund af de data man har liggende på danskerne har man opdaget at danskere født i 1942 og 1971 pludseligt er blevet fede – vel og mærke uden at man kan forklare årsagen.
Du kan selv læse mere her:  Mysteriet om vores fede maver

http://www.kostkalender.dk/
Hvordan kan du vide om din kost er den rigtige for dig? Det spørgsmål er der flere svar på, for det afhænger af hvad du ønsker at opnå. For nogen handler det om at smide nogle kilogram kropsvægt – for andre, som jeg selv, handler det om at få spist sundt hver dag og sikre en god balance i kropsvægten. Jeg så første gang Kostkalenderen præsenteret på DR programmet “Ha det godt!” og lige umiddelbart var min reaktion “Den må jeg prøve!”.
Jeg har ikke fortrudt købet af Kostkalenderen – den beskriver en metode til at få styr på sin kost, en metode som kan anvendes til alle formål. Det absolut bedste ved kalenderen er at rigtig mange fødevarer og færdigprodukter er dokumenteret og man kan se hvad det koster, hvis man en dag forgriber sig på f.eks. en pose chips. Det gode ved Kostkalenderen er at du kan spise hvad som helst – bare du sørger for at have orden i regnskabet med dine brikker. Brikkerne må du læse om i Kostkalenderen 🙂
For mig at se er der ikke tale om endnu en slankekur med Kostkalenderen- der er tale om en metode til at leve sundt hele livet!

Er du engageret? Hvis du er, så er det rigtig godt. Bliv ved med at være det. Måske er du fagligt engageret. Måske er du menneskeligt engageret.
Mennesker med et højt engagement har en forøget risiko for at få stress. Du kommer nemt til at overse dine stresssignaler. De fleste tilfælde af alvorlig udbrændthed ses netop hos meget engagerede mennesker. Det kan være job med ledelse, projekter, arbejde med mennesker, job i hektiske miljøer, osv. De fortsætter lige til det går helt galt.
Det, der sker, er at man overser stresssignalerne, eller finder alle mulige andre forklaringer på dem. Ens engagement driver en videre. Typisk, så vil man skulle være ret alvorlig syg for at sygemelde sig.
Stress har den egenskab, at man på et tidspunkt selv mister erkendelsen af sig egen stress. Det sker rent hormonelt, og er altså ikke noget man kan forhindre.
Spørg også dine medmennesker om du virker stresset. De opdager det længe før dig.
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Vi har alle sammen en “kritiker” inde i os. Men det er forskelligt, hvor meget den får lov til at komme til udtryk.
Mennesker, der er kritiske eller pessimistiske, har en forøget risiko for at få stress. Ofte vil de slet ikke forbinde det med stress og på den måde kunne overse stresssymptomerne.
Vores “kritiker” er god til at finde fejl, mangler og risici. For nogle er det primært ved andre personer og ting. Medens andre er meget kritiske overfor sig selv.
At være kritisk er en rigtig god ting i nogle situationer, men kan blive en klods om benet i andre. Det betyder ofte, at man er bedre til at finde problemer end til at finde muligheder. Og da problemerne er mange, bliver fokus let negativt, og så kommer stressen. Lad ikke din “kritiker” påvirke dit liv i alt for negativ retning.
Hver gang du støder på noget, som på en eller anden måde går dig på, så får du stresshormoner i blodet.
Jeg vil gerne lære dig en simpel metode, som du selv kan bruge.
Når du støder på noget at være kritisk over, så skal du gøre følgende to ting:

1. Find et eller andet godt ved det. Hvor ubetydeligt det end måtte være.
2. Sige “PYT” til dig selv.

Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Vi er alle sammen bekymrede ind i mellem. Men måske er du mere bekymret eller usikker end gennemsnittet.
Mennesker, der er meget bekymrede eller usikre, har en forøget risiko for at få stress. Ofte vil de slet ikke forbinde det med stress og på den måde overse stresssymptomerne. Hver gang de er bekymrede eller usikre, så får de stresshormoner i blodet.
Jeg vil gerne lære dig en simpel metode, som du selv kan bruge.
Hver gang du er bekymret, så skal du spørge dig selv, “Hvad kan JEG gøre ved det?”. Fokuser på DINE handlemuligheder.

1. Hvis DU selv kan gøre noget, så bør du gøre det. Om ikke andet, så for at komme af med dine bekymringer. Gør det!
2. Hvis DU ikke selv kan gøre noget, så har du måske en indflydelse (stor eller lille) på andre mennesker, der kan gøre noget. I så fald bør du bruge din indflydelse. Snak med noget! Skriv til nogen!
3. Hvis DU ikke selv kan gøre noget, og hvis du absolut ingen indflydelsesmuligheder har, så skal du lære at acceptere det, der bekymrer dig. Sig PYT, hver gang det sker!

På den måde kan du stille og roligt få bugt med en del af din bekymring. Det er ikke let, men du kan lære det. Samtidig får du, ved at fokusere på dine handlemuligheder, et mere positivt liv. Du bliver proaktiv.
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Er alting perfekt? … Forhåbentligt ikke!
Mennesker, der er perfektionister, har en forøget risiko for at få stress. Ofte vil de slet ikke forbinde det med stress og kan komme til at overse stresssymptomerne. Hver gang, der er noget, der går dem på, så får de stresshormoner i blodet.
Der er nogle erhverv, hvor perfektionisme er en stor fordel. Men i de fleste erhverv er det faktisk en ulempe. Ikke at man skal være sjusket og ligeglad, slet ikke, men ofte er 90 % bedre end 100 %. Som perfektionist kommer man nemlig let til at bruge FOR meget tid på opgaverne i forhold til udbyttet. De sidste 10 % tager nemlig ofte uforholdsmæssig lang tid. Når du laver én ting, så er der en anden ting, du ikke laver.
Spørg ofte dig selv, om du kan bruge tiden bedre!
På hjemmefronten gør perfektionisme ofte det, at fokus er på ikke-vigtige ting. Det betyder desværre ofte, at man mister fokus på noget af det, der er vigtige her i livet. Når man på et tidspunkt kikker tilbage på livet, så er det sjældent alt det perfekte, som tæller mest. Pas på, at perfektionismen ikke går ud over det, der giver livsværdi.
Spørg ofte dig selv, om det du laver giver livsværdi!
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Jeg vil gerne lære dig en utrolig simpel og samtidig utrolig effektiv metode, som du kan bruge med det samme.
Du skal bruge et hæfte, en mappe med flere ark papir eller lignende.

1. Hver aften begynder du på en ny side og skrive morgendagens dato øverst.
2. Dernæst skriver du de ting ned, som du gerne vil lave næste dag. Del store opgaver op i dele på højst én time.
3. Skriv “1” udfor det vigtigste, “2” udfor det næst vigtigste og “3” udfor det tredjevigtigste.
4. Næste dag starter du med at lave den ting, du skrev “1” udfor.
5. Når du er HELT færdig med “1” tingen starter du på “2” tingen.
6. Når du er HELT færdig med “2” tingen starter du med “3” tingen.

Denne metode kan bruges både til privat og arbejdsmæssigt. Lav det nøjagtigt som beskrevet overfor.
Når du følger denne metode, så har du på én måned lavet de ca. 100 vigtigste ting. Og du vil på ét år have lavet de ca. 1000 vigtigste ting. Dette vil ændre dit liv til det bedre!
God fornøjelse. Start allerede i dag, der er ingen grund til at udskyde det.
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk