Tag: Sundhed

Jeg er muligvis for gammel til det og spillet er også snart 7-8 år gammelt. Men der er trofast skare af personer, som stadigvæk spiller “Return to Castle Wolfenstein”.
Spillet er simpelt. Du skal nå din gruppes mål og det betyder blandt andet at løbe rundt og skyde dine fjender. Bliver man selv nedlagt, så er man med igen højest 20 sekunder senere.
Min favorit bane er “Depot”.
Jeg spiller meget på serveren hos www.happy-penguin.com (Server: 67.19.88.101:27960) og jeg kan da stadigvæk følge med.

Computerspil er muligvis voldelige, men på mig virker det altså afslappende efter en hård dag.

Hvem bestemmer hvad du tænker? Tanker kommer nemlig ikke af ingenting. Tanker kommer af alt det du læser, hører, ser og oplever på anden vis.
Hvad er den bedste film, du nogensinde har set? – Den var sikkert i dine tanker mange dage, uger eller måneder efter du så den. Nogle film følger os resten af livet. – En positiv film kan gøre dig i godt humør længe efter. En sørgelig film, kan gøre dig ked længe efter.
Vores følelser og tanker skabes ud fra det, som vi mere eller mindre bevidst “hælder” ind i vores hjerne. Hvis du “hælder” en masse negative ting ind, så bliver dine tanker mere negative. Hvis du “hælder” en masse positive ting ind, så bliver dine tanker mere positive. Hvis du “hælder” en masse faglig viden ind, så bliver du dygtigere. Hvis du “hælder” en masse personlig udvikling ind, så vokser du som person.
Tænk over hvad du (og andre) “hælder” ind i din hjerne.
Rens ud i din hjerne: Din hjerne har behov for at blive renset ud ind i mellem. Dit hoved er fyldt med “gamle” tanker. Faktisk, så er over 90 % af dine tanker i dag fuldstændigt de samme som dem i går. Både af hensyn til din stress og din kreativitet, så skal du lære at “tømme hjernen”. Den letteste metode er at finde et tidspunkt og sted, hvor der er 100 % fred og ro. Tag flere ark papir og skriv ALT ned, som du tænker på. Bliv ved, indtil der ikke er flere tanker i dit hoved. Så har du lavet en hurtig og overfladisk hovedrengøring. Det er skønt bagefter! … Du kan forbedre dette med en eller anden form for meditation.
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Har du set en tidsrøver? – De er over alt! Det er bare ikke altid, vi ser dem, da vi er vant til dem. Ofte er de blot underholdende, adspredende og sjove. Men når vi har travlt, så er de med til at give os stress.
Eksempler på tidsrøvere er:
– fjernsynet
– telefonen (når det altså ikke er dit job at tage den)
– e-mail (når du altså ikke sidder i en supportfunktion)
– snaksalige eller brokkende kunder
– snaksalige kollegaer
– hurtig visit på Internettet
– rod og uorden
Hvis du har travlt og de forskellige tidsrøvere tager 6 minutter ud af én time, så skal du arbejde 111 % effektivt resten af tiden!
Lad ikke tidsrøverne stjæle din tid, når du har travlt! Tag kontrol over din egen tid!
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Tid er noget mærkeligt noget. Det er det mest retfærdig vi har – da alle har lige mange sekunder på en time, lige mange timer på et døgn osv. – (eller måske er det egentligt uretfærdigt?)
Netop denne egenskab med tiden gør, at du hverken kan gøre til eller fra, hvad tiden angår. Du har altid 24 timer på et døgn! At fokusere på tiden er mere håbløst end at håbe på mirakler. Flyt altid fokus fra det umulige til det mulige, for så vil der ske noget!
Det du og andre kan gøre noget ved, er hvor meget I prøver at presse ind i den tid, du har til rådighed. Det er dine gøremål, der giver stress. Det er ikke tiden. Den er der bare.
DU KAN IKKE HAVE FOR LIDT TID!
DU KAN HAVE FOR MEGET DU VIL OG SKAL!
Så næste gang du tænker eller siger “jeg har ikke tid”, så skal du omformulere det til “jeg har for mange gøremål” – og det kan du og andre gøre noget ved!
Og næste gang du tænker eller siger “jeg har ikke tid lige nu”, så skal du omformulere det til “jeg laver noget andet, som er vigtigere, lige nu” – for det er nemlig et spørgsmål om prioritering, ikke tid.
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Stress er helt naturligt, og du skal være glad for, at du kan blive stresset. Stress er kroppens måde at mobilisere den fantastiske ekstra styrke, som er nødvendig i en presset situation.Men din krop er som et batteri. Og du tærer ekstra på det, når du er stresset. Hvis du ikke sørger for grundigt at lade batteriet op ind i mellem, så bliver det HELT fladt på et tidspunkt!
Kortvarig stress gør at du:
– er mere effektiv
– er mere opmærksom
– husker bedre
– kan have flere bolde i luften
Langvarig stress gør at du:
– får søvnproblemer og spiseforstyrrelse
– bliver følelsesmæssigt mere sårbar / “kort lunte”
– får et mindre overblik og blive mindre effektiv
– bliver lettere syg og sygdomme kan forværres
– bliver mindre social
– får hukommelsesbesvær
– får åreforkalkning
– besvimer, eller det der er værre.
Du kan lære at få et bedre og mere robust “batteri”, så du bedre kan klare stress!

Kilde: Læge, psykoterapeut og stress-coach, Lennart Pasborg

Fordele: Du nedsætter risikoen for bl.a. forhøjet blodtryk, depression, infektionssygdomme, søvnløshed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, irritation og manglende sexlyst.

1. Balance mellem fritid og arbejde.
Værn om dit privatliv, og lad dig ikke lokke eller presse til at flytte grænserne.
2. Prioriteter – og sig til og fra.
Du kan alligevel ikke gøre alle tilfredse og nå alt.
3. Hold pauser.
Konstant pres fører til stress og fejltagelser.
4. Regn med uforudsete hændelser.
Du kan alligevel ikke kontrollere alt, så giv plads til mindre gode overraskelser.

5. Få din nattesøvn.
Søvn er noget af det vigtigste for at undgå stress.
6. Dyrk motion.
En af de vigtigste måder du behandler og forebygger stress, er motion og en god fysisk form.
7. Få frisk luft.
Naturen er den store “healer” mod stress.
8. Vær alene og stille.
Travlhed og mange sanseindtryk overdøver din indre stemme, som fortæller dig vigtige ting.
9. Tag dit liv op til revision.
Giv dig selv et eftersyn med jævne mellemrum. Er dit liv meningsfuldt og i overensstemmelse med dine behov?
10. Tal og handl ud fra et sikkert grundlag.
Din fortolkning af hvad der sker omkring dig, er ikke nødvendigvis rigtig, og det kan stresse unødigt. Undersøg det nærmere og spørg, hvis du er i tvivl.

Juletiden med den voldsomme trængsel er netop overstået og nu kan vi for alvor puste ud efter en veloverstået ferie i familiens skød – eller sidder du ligesom jeg med en mistanke om at hastværket på jobbet lige inden jul afløses af ligeså meget hastværk efter jul? Ja, så er der en overhængende risiko for at blive stresset for alvor.Lær derfor at forstå, håndtere og forebygge stress på http://www.forebygstress.dk

Du kan eventuelt starte med den korte udgave hos dem med De 10 bud mod stress

Mange oplever, at det går ud over deres søvn, når de er stressede. Det kan være svært at falde i søvn om aftenen, og man kan vågne op om natten og ikke kunne falde i søvn igen.

Du kender det sikkert.
Men der er et simpelt og effektivt redskab til at sove godt, selv når man er stresset eller har mange tanker.
Lige før du lægger dig til at sove, så skal du tage et par ark papir, eller computeren, og skrive alt ned, som du tænker på. Hvis det vedrører en bestemt person, så skriv et fuldstændig uforbeholdent brev til vedkommende (skriv det, men send det ikke). På den måde får du tankerne ud af hjernen, så den kan slappe af. Nu kan du roligt lægge dig til at sove. Hvis du vågner i løbet af natten, så rejser du dig op og gør nøjagtigt det samme.
Bagefter kan du lægge dig igen og hurtigt falde i søvn.
Prøve det, det virker!
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

BMI (Body mass index)
Body mass index (BMI) anvendes til, på en enkel måde, at klassificere overvægt (adipositas).
BMI beregnes ved: Vægt (kg) / højde² (meter)

Kvinder	Mænd	Fortolkning
< 19.1	< 20.7	Undervægt
[ 19.1 – 25.8 [	[ 20.7 – 26.4 [	Idealvægt
[ 25.8 – 27.3 [	[ 26.4 – 27.8 [	Marginal overvægt
[ 27.3 – 32.2 [	[ 27.8 – 31.1 [	Overvægt
[ 32.3 – 44.8 ]	[ 31.1 – 45.4 ]	Meget overvægtig eller fed
> 44.8	> 45.4	Ekstrem overvægtig

Hofte-Talje- ratio

Abdominal overvægt, altså overvægt placeret på maven, bestemmes ved hofte-talje ratio (HTR):
Måler personen (en mand) 100 cm rundt om hoften og 120 cm rundt om taljen:
HTR = 100 / 120 = 0,83
Kvinder: Normalratio skal være større end 1,00
Mænd: Normalratio skal være større end 0,80

Tabel 1
Omregning fra kilojoule (kJ) til kilokalorie (kcal)
1 kcal = 4,2 kJ 1 kJ = 0,24 kcal

1 g protein	17 kJ	4 kcal	15 E%	10-20
1 g fedt	38 kJ	9 kcal	30 E%	25-35
1 g kulhydrat	17 kJ	4 kcal	55 E%	50-60
1 g alkohol	30 kJ	7 kcal

Fedt – mindre end 10 % mættede, max 10% flerumættede, mindst 10% enkeltmættede
Kolesterol – mindre end 300 mg pr. dag
Kostfibre – 20-35 g pr. dag, 1/3 af kostfibrene bør være vandopløslige)
Tabel 2
Harris & Benedicts formler for udregning af den basale energiomsætning
Mænd:
BMR = 66,5 + 13,7 x W + 5,0 x H – 6,8 x A
Kvinder:
BMR = 65,5 + 9,6 x W + 1,7 x H – 4,7 x A
BMR = basalomsætningen i enheden kcal
W = vægt i kg
H = længde i cm
A = alder i år
Tabel 3 Aktivitetsfaktorer
Aktivitetsfaktoren ganges på BMR

Sengeliggende	1,1
Oppegående	1,3
Stillesiddende arbejde	1,4
Let arbejde, ingen fysisk aktivitet i fritiden	1,6
Moderat arbejde, daglig fysisk aktivitet i fritiden	1,8

Vægtstabilitet ligger mellem 1,3 og 1,8 x BMR