Skandalen om digitalt TV

Hvis du tror dit nye fladskærms TV med indbygget dekoder er fremtidssikret, så tager du måske grueligt fejl.
På hjemsiden http://www.digitaliseringen.dk kan man bl.a. læse:

Den specifikation af MPEG4 standarden (NorDig unified 2.0), som vil blive benyttet af Boxer, DR og TV 2 blev fastlagt i foråret 2008. I løbet af efteråret 2008 forventes der modtageudstyr til MPEG4 standarden, der følger denne specifikation, på det danske marked.
Der sælges udstyr i Danmark og udlandet, der ikke følger denne specifikation, og det kan ikke forventes, at udstyr, der ikke følger specifikationen, kan benyttes til modtagelse af de kanaler, der udsendes til modtagelse via antenne.

Nu har vi jo tidligere set ny teknologi med startvanskeligheder og børnesygdomme. Så det får vi med garanti også med det nye digitale TV.
Hvorfor er der valgt en særlig version af standarden til Danmark? Hvorfor kan vi ikke anvende det samme som vores omgivende naboer?
– det er det samme altid, når der skal indføres noget nyt i Danmark: Vi skal død og pine ændre på det. Kan I huske IC3, IC4, de nye S-tog, stikkontakter, EU fodnote politik osv. osv. Hvad får vi ud af det?!?

Headphone & Speaker Issue Ubuntu 8.04

Headphone & Speaker Issues:
Ussualy effect intel HDA sound cards…Sound comes out both fronts and headphones at same time!
My Solution for Ubuntu8.04………….Basicaly you just want to add a switch to the volume controll!

Tell alsa which driver to use for your hda intel sound card. You do this by first looking at the output of
Code:
head -n 1 /proc/asound/card0/codec*
Mine was:
Codec Realtek ALC888
SO you then issue the command:
Code:
zless /usr/share/doc/alsa-base/driver/ALSA-Configuration.txt.gz
Look for the subtitle “Module snd-hda-intel”.
In this subsection look for the name of codec “you” aquired from the output above…Mine was Realtek ALC888…so after locating the list for “Module snd-hda-intel” I scrolled down further to find:
ALC883/888 then I looked at the options directly under and chose “3stack-6ch 3-jack 6
channel” you may have to choose another option or experiment.
Important!!!!Now that you have an option what do you do with it………1st you only take the part of it…that is the part directly under the listed codec…for me that is “3stack-6ch“ and add it to the following line to get:

options snd-hda-intel model=3stack-6ch
Without the underline of course, so that it looks like:
options snd-hda-intel model=3stack-6ch
This is the line that you need to add to /etc/modprobe.d/alsa-base by doing the following:
For Ubuntu:
sudo gedit /etc/modprobe.d/alsa-base
When the new window opens, cut and paste the new line you have just made at the bottom of all the text, save and exit.
Restart and hopefully if you have not buggered up with the spacing as I did you should now have a SWITCH option in your “Volume Contol” found in the desktop panel. Just deselect or select to switch between speakers of headphones as it should have been from the start.

Er du engageret?

Er du engageret? Hvis du er, så er det rigtig godt. Bliv ved med at være det. Måske er du fagligt engageret. Måske er du menneskeligt engageret.
Mennesker med et højt engagement har en forøget risiko for at få stress. Du kommer nemt til at overse dine stresssignaler. De fleste tilfælde af alvorlig udbrændthed ses netop hos meget engagerede mennesker. Det kan være job med ledelse, projekter, arbejde med mennesker, job i hektiske miljøer, osv. De fortsætter lige til det går helt galt.
Det, der sker, er at man overser stresssignalerne, eller finder alle mulige andre forklaringer på dem. Ens engagement driver en videre. Typisk, så vil man skulle være ret alvorlig syg for at sygemelde sig.
Stress har den egenskab, at man på et tidspunkt selv mister erkendelsen af sig egen stress. Det sker rent hormonelt, og er altså ikke noget man kan forhindre.
Spørg også dine medmennesker om du virker stresset. De opdager det længe før dig.
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Er du kritisk?

Vi har alle sammen en “kritiker” inde i os. Men det er forskelligt, hvor meget den får lov til at komme til udtryk.
Mennesker, der er kritiske eller pessimistiske, har en forøget risiko for at få stress. Ofte vil de slet ikke forbinde det med stress og på den måde kunne overse stresssymptomerne.
Vores “kritiker” er god til at finde fejl, mangler og risici. For nogle er det primært ved andre personer og ting. Medens andre er meget kritiske overfor sig selv.
At være kritisk er en rigtig god ting i nogle situationer, men kan blive en klods om benet i andre. Det betyder ofte, at man er bedre til at finde problemer end til at finde muligheder. Og da problemerne er mange, bliver fokus let negativt, og så kommer stressen. Lad ikke din “kritiker” påvirke dit liv i alt for negativ retning.
Hver gang du støder på noget, som på en eller anden måde går dig på, så får du stresshormoner i blodet.
Jeg vil gerne lære dig en simpel metode, som du selv kan bruge.
Når du støder på noget at være kritisk over, så skal du gøre følgende to ting:

  1. Find et eller andet godt ved det. Hvor ubetydeligt det end måtte være.
  2. Sige “PYT” til dig selv.

Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Er du bekymret?

Vi er alle sammen bekymrede ind i mellem. Men måske er du mere bekymret eller usikker end gennemsnittet.
Mennesker, der er meget bekymrede eller usikre, har en forøget risiko for at få stress. Ofte vil de slet ikke forbinde det med stress og på den måde overse stresssymptomerne. Hver gang de er bekymrede eller usikre, så får de stresshormoner i blodet.
Jeg vil gerne lære dig en simpel metode, som du selv kan bruge.
Hver gang du er bekymret, så skal du spørge dig selv, “Hvad kan JEG gøre ved det?”. Fokuser på DINE handlemuligheder.

  1. Hvis DU selv kan gøre noget, så bør du gøre det. Om ikke andet, så for at komme af med dine bekymringer. Gør det!
  2. Hvis DU ikke selv kan gøre noget, så har du måske en indflydelse (stor eller lille) på andre mennesker, der kan gøre noget. I så fald bør du bruge din indflydelse. Snak med noget! Skriv til nogen!
  3. Hvis DU ikke selv kan gøre noget, og hvis du absolut ingen indflydelsesmuligheder har, så skal du lære at acceptere det, der bekymrer dig. Sig PYT, hver gang det sker!

På den måde kan du stille og roligt få bugt med en del af din bekymring. Det er ikke let, men du kan lære det. Samtidig får du, ved at fokusere på dine handlemuligheder, et mere positivt liv. Du bliver proaktiv.
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Er alting perfekt?

Er alting perfekt? … Forhåbentligt ikke!
Mennesker, der er perfektionister, har en forøget risiko for at få stress. Ofte vil de slet ikke forbinde det med stress og kan komme til at overse stresssymptomerne. Hver gang, der er noget, der går dem på, så får de stresshormoner i blodet.
Der er nogle erhverv, hvor perfektionisme er en stor fordel. Men i de fleste erhverv er det faktisk en ulempe. Ikke at man skal være sjusket og ligeglad, slet ikke, men ofte er 90 % bedre end 100 %. Som perfektionist kommer man nemlig let til at bruge FOR meget tid på opgaverne i forhold til udbyttet. De sidste 10 % tager nemlig ofte uforholdsmæssig lang tid. Når du laver én ting, så er der en anden ting, du ikke laver.
Spørg ofte dig selv, om du kan bruge tiden bedre!
På hjemmefronten gør perfektionisme ofte det, at fokus er på ikke-vigtige ting. Det betyder desværre ofte, at man mister fokus på noget af det, der er vigtige her i livet. Når man på et tidspunkt kikker tilbage på livet, så er det sjældent alt det perfekte, som tæller mest. Pas på, at perfektionismen ikke går ud over det, der giver livsværdi.
Spørg ofte dig selv, om det du laver giver livsværdi!
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Gør det vigtigste!

Jeg vil gerne lære dig en utrolig simpel og samtidig utrolig effektiv metode, som du kan bruge med det samme.
Du skal bruge et hæfte, en mappe med flere ark papir eller lignende.

  1. Hver aften begynder du på en ny side og skrive morgendagens dato øverst.
  2. Dernæst skriver du de ting ned, som du gerne vil lave næste dag. Del store opgaver op i dele på højst én time.
  3. Skriv “1” udfor det vigtigste, “2” udfor det næst vigtigste og “3” udfor det tredjevigtigste.
  4. Næste dag starter du med at lave den ting, du skrev “1” udfor.
  5. Når du er HELT færdig med “1” tingen starter du på “2” tingen.
  6. Når du er HELT færdig med “2” tingen starter du med “3” tingen.

Denne metode kan bruges både til privat og arbejdsmæssigt. Lav det nøjagtigt som beskrevet overfor.
Når du følger denne metode, så har du på én måned lavet de ca. 100 vigtigste ting. Og du vil på ét år have lavet de ca. 1000 vigtigste ting. Dette vil ændre dit liv til det bedre!
God fornøjelse. Start allerede i dag, der er ingen grund til at udskyde det.
Kilde:
Bjarne Toftegård – Stressspecialist, foredragsholder, coach og forfatter
www.forebygstress.dk

Solution to slow boot in Ubuntu 7.10

The problem with the slow boot is that the settings in Usplash can sometimes get messed up on install and hang up the boot. Removing some of the lines in menu.lst disables Usplash and fixes the problem. If you like the verbose boot up, then leave it. If you’d like the pretty Ubuntu boot up sequence, try this.
1) Open up /boot/grub/menu.lst
sudo gedit /boot/grub/menu.lst
2) At the very end of the kernel line after “splash” , add “vga=791”
3) Save that file, close it, and open up /etc/usplash.conf
sudo gedit /etc/usplash.conf
4) Change the screen resolution to the resolution you are actually using. Save it and close it.
5) Grub won’t know anything about this until you rebuild the boot, so do the following commands.
sudo update-initramfs -u -k `uname -r`
This rebuilds the image that Grub uses to start the system.
Voila, you have fixed the boot speed issue and gotten the splash screen back. Reboot and enjoy the fruits of your labor. This only works if Usplash is what was broken. Also, you can always hit CTRL-F1 when the splash is running to get back to your verbose mode.