wi·ma·ja·su

Ja, sådan – det lykkedes at få afholdt prøven i går aftes og vi fik svaret på prøven kort tid efter at den var afsluttet.
Jeg bestod og er nu indehaver af et SRC certifikat!
Det var så det. Hvad skal det næste være ?!? Duelighedsprøve – måske….

I Grønland er det almindeligt at have en båd, så man kan tage på jagt, fiskeri og udflugter – det er sådan set den eneste private transportform, der kan anvendes. Heroppe er bilen kun til lokal trafik i byen.
Nå, men når man har en båd kan man erhverve diverse certifikater og beviser, så det også er nogenlunde sikkert for ens passagerer, at man selv leger skipper.
En af mine kollegaer spurgte mig om ikke jeg komme tænke mig et SRC Certifikat (betjening af VHF-DSC skibsradioer m.m) – det kunne jeg, så jeg meldte mig til.
I løbet af 3 aftener i den forløbne uge fra kl. 19-22 har vi siddet i skolen til undervisning og desuden haft hjemmearbejde oveni – selvom det er et lille kursus er det alligevel lidt hårdt – specielt når emnet er helt nyt for mig.
Anyway – i dag, lørdag, kl. 13:00 præcist skulle vi alle 24 elever så til eksamen for at opnå beviset – eksamen er en skriftlig prøve.
Vi ankommer alle rettidigt til eksamenslokalet, betaler de kr. 250,- der er i eksamensafgift og bliver registreret som fremmødte. Læreren forsvinder ud af lokalet for at hente eksamensopgaverne og kommer tomhændet tilbage. Læreren sætter sig ved kateteret og siger at eksamen er aflyst fordi eksamensopgaverne ikke er ankommet.
HVAD!?! er vist det svar forsamlingen er enige om at fremstønne. Læreren fortæller at Radioforvaltningen vist har glemt at fremsende dem.
Vi bliver så enige om at møde på onsdag til en ny eksamen kl. 19:00 og så må vi håbe at de husker at trykke eksamensopgaverne til os.
I den forbindelse har jeg kun et enkelt spørgsmål til Grønlands radioforvaltning: Har I stadig åbent?

Som bekendt skal Mathilde starte i 1. klasse efter sommerferien. Vi modtog med spænding brevet fra Nuuk kommune med svar på, hvilken skole hun skal starte på. Det viste sig at hun skulle starte i 1. klasse i en anden skole end Mads, hvilket vi absolut ikke var tilfredse med. Nå, igang med at kontakte skole og kommune. Efter en uges tid fandt vi endelig en person på Mathildes skole (den hun ikke skulle gå på), som ville tale vores sag i kommunen og i sidste uge fik vi besked om at hun godt kan starte på samme skole som Mads – lettelse! Vi har dog ikke fået det på skrift endnu…..
Klimaet er blevet en del mildere den seneste tid. Ligefrem at kalde det forår vil efter danske forhold være noget af en tilsnigelse, men nu forsvinder sneen og isen ligeså stille og nedbøren falder som regn i stedet for sne. Meeeeeen det er kun i følge kalenderen det er forår – det kan ikke umiddelbart ses nogen steder, dertil er der alt for få træer og grønne planter. Temperaturen holder sig det meste af tiden lige over frysepunktet, så overtræksbukserne er pakket væk…
Susanne (og jeg selv for den sags skyld) savner vist det danske forår, frisk mælk og ordentlige grønsager i større udvalg – det er i hvert fald et dagligt samtaleemne.
Jeg skulle have været i DK lige nu, men i fredags kunne AirGreenland ikke få mit fly fra Nuuk til at nå Danmarksflyveren i Sønderstrøm. Jeg ville så kunne nå en flyver mandag, efter at have boet i Sønderstrøm hele weekenden! Det sagde jeg nej tak til og blev i Nuuk. Det er måske kun mig, men jeg skal mindst bruge 1-2 dage på at komme fra zombie-mode (jetlag) inden jeg er mig selv igen. Jeg skulle have deltaget i et kursus tirsdag morgen.
Mads og Mathilde har det helt fint. Mathilde er vist inde i en vækstperiode for hun beder hele tiden om noget at spise. Hendes første nye tand er dukket op i undermunden, så nu begynder hun vist at skifte til det permanente tandsæt! Det går lidt bedre for Mads i skolen. Det kniber stadig med at få taget sig sammen til at få lavet lektier, det er langt sjovere at smide sig på sofaen og glo film eller at sætte sig foran computeren og spille, så der er et dagligt show for at få lavet de lektier. Han overnattede på skolen fra fredag til lørdag sammen med resten af klassen – det var sjov og ballade det hele!

Fredag den 8. april 2005 kl. 18 lagde vi fra kajen med Kissavik med kurs mod Ameralik fjorden, som er et af de mange fjordsystemer i Grønland. Vi sejlede i nogle timer, indtil vi nåede frem til vores destination, hvor vi så lå for anker om natten og det meste af lørdagen. Vejret var solrigt og med klar blå himmel, så det kunne ikke have været flottere. Vi blev sejlet ind til land i en gummibåd, hvor vi så havde mulighed for at vandre rundt på egen hånd. Der var et par stykker der skulle på rypejagt, et par stykker der skulle bestige de højeste fjelde, et par stykker der skulle kigge på udgravninger af gamle bopladser og eskimograve. Jakob, Mathilde og jeg gik bare lidt rundt og så os lidt omkring. Mads ville ikke med os. Han ville hellere med Poul- Erik tilbage og fiske. Han er i den alder, hvor det ikke altid er lige fedt at rende sammen med far og mor. Han fik selvfølgelig lov til at prøve at styre gummibåden tilbage til Kissavik, så den fik bare gas ! Det er jo bare fedt at få lov til at prøve noget, man ellers ikke er så vant til.
Vi fik da set et lille hjørne af området og nød det gode vejr, så lidt solbrændte blev vi da også.
Der var en masse smeltevand fra fjeldet, så vi fik da fyldt drikkedunkene et par gange og det smager jo dejligt ! Der er i hvert fald ingen, der kan forurene det så langt væk fra alting. Alligevel er der altså nogen mennesker, der ikke kan finde ud af at tage deres “lort” med sig, for der var et sted, der flød med affald.
Stilheden er nærmest larmende på sådan et øde sted. Det er på den ene side rart men også lidt skræmmende. Man kan godt føle sig ret alene og lille sådan et sted. Man er virkelig et med naturen.
Da vi kom tilbage til Kissavik, råbte Mads til os, at han havde fanget fisk. En stenbidderhun og en stenbidderhan. Alle var meget overraskede over, at de bed på krogen. Flot min dreng ! Sådan skal det være !
Så var det blevet aften igen og vi sejlede lidt tilbage i fjorden med retning mod Nuuk for at se en anden del af fjorden om søndagen. Her blev vi ombord på Kissavik for at pilke med ungerne. Det blev da til et par isinger og et par fjordtorsk. Jeg prøvede at overvinde min “fiskeskræk”, for jeg kan ikke klare, når fiskene spræller og det gør de jo. Jeg tror godt, at jeg tør nu ! Man føler sig jo lidt som en kylling, når man ikke tør.
Så var det blevet aften igen og turen gik hjem til Nuuk. 2 dage blev det til denne gang.
Tak til Poul-Erik og Jess for godt sømandsskab og til Marlene for den gode forplejning ombord morgen, middag og aften. Tak til resten af passagerne for hyggeligt samværd.
Det var så lidt fra vores tur til Ameralik.

I dag er det Jakobs fødselsdag, HURRA HURRA HURRA.
Han bliver 38 år i dag -tillykke med fødselsdagen!

Halløj
Så er moster Annette taget hjem igen til DK efter 3 uger på Grønland. Vejret har vist sig fra sin værste side, mens hun har været her, så det blev ikke til så mange ture som planlagt. Pyt nu med det, det har været hyggeligt med selskab trods alt.
Den sidste uge har været helt forårsagtig med mildt vejr og masser af smeltevand og sjap på vejene. Meget at sneen nåede at smelte men langt fra det hele. Nu sneer det så igen, så der bliver hurtigt bunker af sne igen.
Der har været masser af mennesker ude på skibakken på “Lille Malene”. Det er ret populært heroppe, når det er klart, solrigt og roligt vejr. Vi har kigget på sådan på afstand i kikkerten hjemme fra køkkenet. Det har myldret med mennesker op og ned af bakken.
Så har ungerne og jeg fået en lille påskegave af Jakob. Vi har nemlig fået en billet
hver, så vi kan komme en lille tur til DK fra den 21/3-28/3. Det er noget vi glæder os meget til. Vi bliver hentet af farfar og har fået lov til at bo hos Christian ( min bror ). Vi har jo stadig bilen i DK, så den glæder vi os til at kunne køre lidt rundt i. Der er efterhånden mange der ved, at vi kommer og mange der gerne vil have, at vi kommer på besøg. Vi skal gøre, hvad vi kan, men vi når ikke alle på 1 uge. Jeg har besluttet, at vi når det vi når. Ikke styrte rundt.
Vi glæder os i hvert fald til flyveturen, besøg hist og pist, shoppingtur, teatertur o.s.v.
Vi ses !

I mandags ankom Annette endeligt planmæssigt til Nuuk. Mathilde har da også dagligt spurgt “hvor mange dage er der nu til Moster kommer?” – Jeg tror ungerne er meget glade for at have fået hende på besøg. Hun bor nu oppe på hemsen i vores hus.
Annette har vænnet sig til tidsforskellen og er ved at være fortroligt med det grønlandske vintervejr. Hun havde ingen overtræksbukser med herop, så det var det første vi måtte shoppe efter. I dag var hun med nede i Fit&Fun for at få rørt dellerne lidt – turen derned var ellers hård nok med en ordentlig gang snestorm.
Mads fik skoldkopper i onsdags. Han har haft feber og har ligget en hel del på sofaen og set film. I forhold til Mathildes skoldkopper for nogle uger siden er han meget hårdere angrebet. Det var lidt heldigt at moster var her til at se lidt efter ham. I dag lørdag har han været så frisk igen at han var med ude og kælke i sneen.
Det er hyggeligt med besøg og i de kommende uger håber vi at vejret arter sig, så vi kan vise Annette noget mere af Nuuk og Grønland.

Når vi sidder heroppe i kulden, blæsten og mørket og hverdagen synes kun at omfatte arbejde, børn og lidt søvn, kan det måske være svært at holde humøret oppe hele tiden. Så gælder det om at finde på noget, der kan få tankerne hen et andet sted. Det bedste måde at klare dette på er at have noget at se fremt til. Som f.eks da mine forældre kom herop i julen.
Derfor forsøger vi nu jævnligt at finde noget at se frem til. Når Annette ankommer den 31. januar er det også noget, som især ungerne ser frem til og vi glæder os til at se hende og vise hende en lille bid af Grønland.
Vi er også så småt begyndt at tale om ferie i Danmark. Jeg har allerede booket nogle datoer hos Vejle Rejser her i Nuuk, som vi kan planlægge ud fra. Vi bliver formentlig i Danmark i hele ferien med mindre der dukker et godt tilbud op på en uges ferie endnu længere sydpå – vi får se.
I går aftes talte vi om at det bliver rart igen at smage frisk mælk og friske grønsager – det er nemlig lidt en mangelvare heroppe.